Ny videnskabelig rapport fra Cambridge sætter fokus på husholdningernes CO2-udledninger
Forfatterne er Diana Ivanova og Richard Wood, og den udkom 25.7. 2020
Fra rapportens konklusion (s. 10) læser vi (oversat fra engelsk): EU har forpligtet sig på et handlingsprogram imod et godt liv for alle indenfor planetens grænser (Europa-Kommissionen, 2013). Det kræver handlinger fra alle aktører i samfundet og radikale reduktioner i kulstof fodaftryk (CF) for at nå klimamålene.
I rapportens analyse af CF for europæiske husstande, der anvender forbrugsdata på husholdningsniveau, finder vi betydelig ulighed i fordelingen af CF’er. De 10% af EU’s befolkning med de højeste CF’er bidrager med mere kulstof sammenlignet med 50% af EU’s befolkning med de laveste CF’er. Kun 5% af EU’s husstande lever inden for et CF-mål på 2,5 ton CO2ækv / indbygger, mens de øverste 1% af EU’s husstande har CF’er på 55 tCO2ækv / indbygger.
Husholdningerne med de højeste CF’er er muligvis sammenfaldende med husholdningerne med de højeste indkomstniveauer og udgifter. Desværre er det ikke noget data direkte fortæller! Det skinner i øjnene, at bidragene fra land- og lufttransport er uforholdsmæssigt store blandt de øverste bidragydere til CF. Da landtransport og i endnu højere grad lufttransport både er meget kulstofintensiv og meget elastisk (store udsving), vil vi hævde, at der er behov for betydeligt mere indsats inden for disse områder.
Handling her vil sandsynligvis påvirke dem med de højeste kulstof fodaftryk, indtægter og udgifter mest, men indvirkningen på lavindkomstgrupper er også nøglen, da de har betydelige udgiftsandele til landtransport.
På side 6 siges det: EU’s top 1% husholdninger udsender i gennemsnit 55 tCO2 / indbygger, mere end 22 gange 2,5 ton-målet. Luftfart skiller sig især ud, med et betydeligt kulstofbidrag og de højeste elasticiteter (udsving) for de højeste aftryk.
Det er tydeligt at CF i Danmark topper blandt bilister (og ikke nødvendigvis blandt de der flyver meget), og skiller sig således ud fra øvrige europæiske data.
EU’s øverste 1% af udleder-husholdningerne har en gennemsnitlig CF-andel forbundet med flyrejser på 41%, som gør flyrejser til forbrugskategori med det højeste kulstofbidrag blandt de største udledere. Pakkeferie og lufttransport er luksusgenstande med høj energiintensitet; på samme tid modtager de ekstremt lav politisk opmærksomhed, hvor kun 1% af politikkerne er rettet mod luftfarten (Dubois et al., 2019). Denne mangel på politisk fokus på kulstofstof forurenende aktiviteter fra højindkomstaktører – som har stort ansvar og store muligheder for at mindske klimaforandringer – rejser væsentlige etiske og lighedsmæssige bekymringer.
Flyvningens CO2 udledninger i datasættene inkluderer ikke de opvarmende virkninger på atmosfæren, som betegnes som samlet benævnes Radiative Forcing Index, RFI, (atmosfærisk klima-faktor). Det betyder at flyvningens betydning bør vægtes op med en faktor 2 – 4,5 alt efter flyvemønstre og de videnskabelige rapporter, man hælder til.