Østbanen – den 49,6 km lange privatbane, der forbinder Køge med Hårlev og derfra til Rødvig og Faxe Ladeplads – har længe haft behov for at få fornyet sporet. Sporet blev senest fornyet i starten af 1980’erne, men skinnerne var fortsat 37 kg/m skinner. Det gik fint nok frem til 2009, hvor de gamle Y-tog, der måtte køre 80 km/h, blev erstattet af nye Lint-tog, og hastigheden blev sat op til 100 km/h. I 2011 måtte man tage 24 sæder over fællesbogien ud af Lint-togene for fortsat at kunne køre 100 km/h. Sidst i 2019 viste en rapport, at sporet nu var så dårligt, så man allerede fra køreplansskiftet i december 2019 måtte nedsatte den maksimale hastighed til 75 km/t. Det har betydet længere rejsetid og i visse tilfælde togskifte i Hårlev.

Østbanen ejes af Region Sjælland, der ikke har de nødvendige 660 mio. kr, inklusive 50 % usikkerhedstillæg (som er et krav ved offentlige projekter) som en komplet sporombygning forventes at koste. Region Sjælland, der er den region, der har flest kilometer “privat” jernbane, har forsøgt at få staten til at finansiere sporombygningen, men hidtil uden succes.

Den 28. januar kunne Transportminister Benny Engelbrecht og formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen, meddele, at de ville igangsætte en undersøgelse, der har til formål at skitsere muligheden for at etablere en grøn regional BRT-løsning (tog på gummihjul) på Østbanens tracé. Undersøgelsen skal supplere regionens igangværende projektforberedelse af en sporrenovering.

Blandt brugerne af Østbanen og befolkningen på det sydøstlige Sjælland samt mange af de lokale politikere, er der stor skepsis over de nye planer, og mener det i bedste fald er spild af de 3,5 millioner kr. undersøgelsen vil koste. Skepsissen går på om en BRT-løsning rejsetidsmæssigt vil kunne konkurrere med et tog, der efter sporombygning igen vil kunne køre 100 km/h. Der er også tvivl om der vil være pladser nok i en BRT-bus, og om komforten kan konkurrere med togets. Desuden må det forventes at tage længere tid at fjerne jernbaneinfrastrukturen for så at asfaltere, og på banens smalle tracé vil to BRT-busser kun kunne mødes på stationerne, d.v.s. der skal fortsat være en form for sikringsanlæg. Den smalle tracé kan også sætte begrænsninger på BRT-bussernes hastighed.

Transportministeren har senere indrømmet, at anlægsomkostningerne ved om ombygning til BRT nok vil være dyrere end fornyelse af sporet, men at driftsomkostningerne formentligt vil være lavere. I Aalborg, der egentlig ønskede en letbane, men i stedet fik en 11 km lang BRT-løsning, der koster 525 millioner kr.!

Det er også svært at se hvordan en eventuel omlægning til BRT-drift på Østbanen harmonerer med, at Region Sjælland fra december 2020 overtager trafikkøberansvaret mellem Køge og Roskilde. Østbanens tog skal så fortsætte fra Køge til Roskilde, og afløse DSB’s tog på strækningen.

Rapporten om ombygning til BRT vil ligesom rapporten om sporrenovering være klar inden sommeren 2020.

>> Se omtale i TV2-Øst af det politiske landskab, som det ser ud lige nu