– samarbejde i ngo-miljøet er nødvendigt!
RBT er meget optaget af at stå til rådighed med ekspertise og politisk påvirkning, når det brænder på i efterårets forhandlinger. Men vi kan ikke vide, om kontakterne i kampens hede når os. Vi håber at hele miljøet, der interesserer sig for klima og transport kan koordinere, så alle relevante input når politikerne – uanset hvor i det politiske spektrum de måtte komme fra/til.
Vi har ekspertise om – og vil gerne bidrage om:
| Tema | Hvad drejer det sig om? | Knaster? |
|
Personbiler |
||
| At gøre el-biler relativt mere attraktive at købe | Fossile biler er al, al for billige. Og de er blevet relativt billigere igennem 15 år med konsekvente afgiftsnedsættelser. Danskerne har ofte et falsk billede af den virkelige situation. | Tror da pokker at det er svært at få folk til at købe el-biler.
Skatteyderne skal ikke direkte kaste penge efter el-bilerne, men derimod øge pris og udgifter for fossile biler.
|
| Udfasning af fossile biler | Der nævnes slut for salg af fossile biler mellem 2025 og 2030. Vi ser gerne at vi kommer i gang med en udfasning gerne fra 2023. | Det giver ikke mening at betale høje skrotpræmier til fossile biler, men det giver mening at lave en udfasningsperiode, så de fossile biler helt overvejende ikke findes på vejene i 2035.
|
| Dyrere at bruge fossile biler | En række driftsforhold gør det billigt at køre i den fossile bil, man ejer. Kan vi sørge for at de fossile biler kører mindre på vejene end i dag, har vi vundet meget. | Benzin- og dieselpriser skal op mens salget udfases af disse biler.
Billige p-pladser, favorable kørselsgodtgørelser skal reduceres. Vægtafgifter skal fastholdes trods evt. ændret beskatning. Det skal således være dyrere at være bilist i fossile biler, også selv om nogle bilture ikke bare lige kan erstattes af gang, cykling og kollektiv transport.
|
| Mængden af biler | Energistyrelsens fremskrivninger viser at trods indførsel af el-biler vil bilparken øges frem til 2030 og den samlede mængde biler således være en del højere til den tid end nu.
|
Vi må få stoppet udviklingen af bilejerskaber, uanset om det er fossile biler eller el-biler. |
| El-biler er svaret på alle problemer: ”Hvis bare det er el-biler, der kører rundt, så er der ingen problemer med privatbiler.” | El-biler er ikke så grønne, som man tror.
El-biler støjer, når de kører hurtigere end ganske langsomt. El-biler genererer trængsel nøjagtig som fossile biler. El-biler bidrager til gader fyldt med biler og skaber byer, der ikke er for mennesker.
|
Alle biler er in-effektive hvad angår energi omsat per kørt passagerkilometer. Biler vejer mellem 1,5 – 3 tons!! El-bilerne er tungere end fossile biler. |
| Skal el-biler favoriseres i årene der kommer? | Fordele for el-biler: Køre i busbaner? Gratis parkering? Vi siger nej! | Nedsat registreringsafgift for el-biler i en overgangsperiode er godt nok, men der skal ikke stimuleres til mere kørsel.
|
| Sats på cyklisme | Bedre cykelinfrastruktur. El-cykler giver meget større cykel-rækkevidde.
|
Et emne, der heldigvis er mange, der støtter. |
| Roadpricing og trængelsafgifter | Ja. Alt hvad der kan begrænse biltrafik er nødvendigt. Trængsel på vejene er et problem, og kan biltrafik jævnes ud, er det fint. | Hvis afgifterne virker, reduceres statens indtægter. Men det skal ikke holde os fra at gå i gang. Til sin tid når biltrafikken bliver dæmpet kan skatterne ændres.
|
| Bymiljø med færre biler | Kørende og parkerede biler fylder al for meget og giver usunde byer at leve i.
|
Letbaner er et godt bud på klimarigtig lokal trafik, der samtidig har en trafiksanerende funktion.
|
|
Infrastruktur |
||
| Infrastrukturprojekter til fordel for bilisme og til skade for klimaet | Udbygninger af veje, lufthavne osv. skal kun kunne sættes i gang, hvis det er dokumenteret at det er godt for klimaet, og det vil således være helt undtagelsesvist.
|
Øget andel af persontransport-arbejde i biler er uacceptabelt for klimaet og for vores miljø i øvrigt. |
| Mega-projekter skal stoppes
|
Kattegatforbindelsen og Lynetteholmen med Østlig Ringvej er klimaskadelige projekter.
|
Udover fremme af bilisme er der tilknyttet store udledninger i konstruktionen. Og store naturværdier ødelægges. |
|
Den tunge transport og jernbaneinfrastruktur |
||
| Reducer den tunge lastbilstrafik | Der skal sikres løsninger, så gods kører med de transportmidler, der er mindre klimaskadelige. Dvs. tog og skib. Og i byerne med elbiler og el-ladcykler.
Det er blevet al for billigt at transportere med lastbil, og incitamenter til at reducere udledninger er stort set ikke-eksisterende.
|
Man må acceptere, at det bliver dyrere at få transporteret varer.
Omladninger må accepteres, og der vil være længere transporttid. Dogmet om service on demand kan ikke fastholdes på bekostning af klimaet. |
| Alternative brændstoffer til tung trafik | Biodiesel lavet af palmeolie eller raps er slet ikke vejen frem.
Elektrofuels brændsler ligger langt ude i fremtiden, og vi kan ikke vente med at handle. |
Over lange afstande (dvs. på tværs af landet) er lastbiler simpelthen ikke svaret.
På korte afstand er el-lastbiler og el-varevogne en mulighed.
|
| Godstrafik på skinner | Der skal anlægges sidespor og gods-omladning mange steder, også inden der opstår et behov.
|
Godstogene skal køre på el efter princippet om last mile (batterier til det sidste stykke og til rangering).
|
| Gør det mere attraktivt med gods på skinner | Det er i dag dyrt og langsomt at få gods på skinner.
|
Der kan efter svensk forbillede sagtens gives tilskud i en overgangsperiode for at omlægge fra vej til skinner.
|
| Også plads til godstog mellem passagertogene | Flere overhalingsspor. Plan for hvordan der kan komme flere ”kanaler” for godstog. | Det kan meget vel tænkes at godstog (fortsat) må køre om natten for ikke at komme i for meget konflikt med passagertog.
|
| Kapacitet på skinnerne udvides | Hurtige passagertog er godt og nødvendigt. Og der må sikres kapacitet nok, så meget mere transportarbejde kan lægges på skinnerne i årene der kommer.
|
Der bør fastsættes politisk bindende ambitioner for ”modal skift” fra vej til skinner, både for passagerer og for gods. |
| Investeringerne på banen skal fastholdes | Udover besluttet elektrificering, signaler og nye dobbeltsporede linjer skal elektrificeringen ud på de fleste baner. | El via luftledninger er bedste fremtidssikrede løsning. Elledninger til Kalundborg, til Frederikshavn, til Struer over Herning (den skrå bane).
|
| Timemodellen skal fastholdes | Forliget skal følges og ikke alle byer kan kobles på det hurtigste netværk. Men på en sekundær, men stadig god køreplan.
Jernbanen skal sikre en hurtig forbindelse på tværs af landet – og dermed alternativ til både indenrigsfly og Kattegat-forbindelse.
|
Det overses ofte hvorfor kernen i timemodellen, som ses praktiseret i Schweiz, er smart: I knudepunkter knyttes sidebaner og busser sammen med tog, der ankommer/afgår på samme timetal.
|
| Udenrigstrafik kan komme på skinner | Passagerer skal have reelle alternativer til flyvning. Støtte til flere og bedre dagtog til Hamborg og Oslo (Oslo kan i praksis ikke nås med tog idag). Støtte til nattog på lange stræk i Europa.
|
Også hér en bindende plan for ”modal shift”.
Skal færger fra Esbjerg til England genetableres med moderne, grønne færger? |
| Gods over grænserne
|
Der bør indføres store afgifter per ton varer, der kører i lastbiler over grænserne. Det skal komme på banen.
|
Det kan man gøre andre steder, så hvorfor ikke i Danmark? |
|
Luftfart / fly |
||
| Reduktion af flytrafikken indenrigs | Indenrigstrafik overflødig hvis man kan tage toget og det tager op til tre timer fra bymidte til bymidte.
|
Stop for udbygning af indenrigslufthavne. |
| Reduktion af flytrafikken udenrigs | Hvor tog kører op til fem timer fra bymidte til bymidte bør flyvning være overflødig. | Beskatning af flyvning: Brændstof eller CO2-afgifter, og gerne også passagerafgifter, alt efter hvad der er politisk muligt blandt nabolandene og EU.
Kunsten er ikke blot at gøre flyvning dyrere, men samtidig gøre togforbindelser billigere og mere tilgængelige – dvs. flytte støtten over til tog🙄 |