Om opdateret VVM-redegørelse, høringssvar fra RBT og NOAH Trafik

Vi skriver bl.a.:

Vejdirektoratet forudsætter i sine beregninger, at der inden 2030 er bygget de meget store vejanlæg i Hovedstadsområdet, som den tidligere regering havde i sin infrastrukturplan. Denne forudsætning fremgår end ikke af VD´s hjemmeside.  Da den plan ikke mere har flertal i Folketinget er det dybt kritisabelt, at VD indregner infrastrukturplanen som forudsætning for sine analyser. Det fremgår klart af vejledningen for Cost Benefit analyser, at de skal baseres på ALLEREDE VEDTAGNE PROJEKTER.

Derfor er Vejdirektoratets analyser kassable, vildledende og ubrugelige.

Hvis man alligevel kigger på problemstillingen omkring en evt. motorvej fra Tværvej til Frederikssund må man også konstatere, at den er unødvendig og miljø-, natur-, og klimaundergravende.

Der er ikke noget trængselsproblem af betydning på strækningen fra Tværvej til Frederikssund hverken nu eller i 2030?

Ifølge rapporten Statsvejnettet 2020 er der lav belastningsgrad (grøn farve) på strækningen både nu (2019) og selv efter en kraftigt fremskrevet trafik i 2030.

Der er derfor ingen antydning af rimelighed i at bygge motorvej på strækningen. En motorvej vil forstærke bilpresset mod Storkøbenhavn, suge passagerer fra S-banen til Frederikssund og ud på en motorvej, der bl.a. vil ødelægge natur, støjbelægge nye områder og undergrave målsætningen om at have reduceret udledningen af klimagasser med 70% i 2030. (…)

Vejdirektoratet har på basis af denne afgørende forudsætning samt øvrige forudsætninger, som omtales nedenfor, lavet en såkaldt ”basisfremskrivning”.

I denne ”basisfremskrivning” er der – udover anlæg af de mange vejprojekter – tillige indregnet billigere og billigere bilkørsel år for år og højere takster år for år i kollektive transportmidler. Der er derimod ikke indregnet nogen form for overholdelse af målsætninger på miljø-, klima-, energi,- og naturområdet.

Derfor er en sådan ”basisfremskrivning” ikke rimelig. Det er ”grønvask” af motorvejsprojektet.

”Basisfremskrivningen”, er efter vores opfattelse urealistisk, miljøskadeligt og i åbenbar modstrid med alle trafikale og miljømæssige målsætninger.

Der er regnet med at alle bilister på alle tidspunkter skal kunne komme frem med højest tilladte hastighed, hvilket er et ublu miljøskadeligt krav. Hvis man må lette lidt på speederen i pendlertrafikken må man huske, at trafikken primært udgøres af pendlerbiler med i gennemsnit 1,05 person pr. bil, men vejplanerne tager altså udgangspunkt i, at disse næsten tomme pendlerbiler selv i ”spidstimen” skal kunne komme frem med højest tilladte hastighed. Koste hvad det vil.

Tricket med først at fremskrive trafikmængden langt ud i fremtiden – uanset om det er ønskeligt og der er plads eller ej – er ikke udtryk for redelig planlægning, men kun egnet til at vildlede borgerne.

Der kan ikke være megen tvivl om, at næsten enhver motivation til at lade bilen blive hjemme vil forsvinde, hvis man udbygger vejnettet som forudsættes i Vejdirektoratets materiale.

Udviklingen i Storkøbenhavn har ellers i nogen udstrækning fulgt principperne bag fingerplanen. Desværre er der dog gjort store indhug i det der skulle være grønne kiler mellem fingrene. Desuden er det, der primært var tænkt som en by betjent med kollektive trafiklinjer i fingrene, blevet undergravet af meget massive store motorvejsanlæg. Planene om en motorvej fra Tværvej til Frederikssund er et yderligere massivt angreb på Fingerplanen.

Med den dobbeltsporede S-bane til Frederikssund som rygrad har området et godt potentiale for en mere bæredygtig trafikudvikling. En sådan 2-sporet S-bane har en topkapacitet svarende til 32 vejbaner med pendlere. Hvis S-togene kører med intervaller på 5 minutter, giver det en siddepladskapacitet på 8064 i hver retning. I to togsæt kan der sidde 672 personer. S-banen bør suppleres med et fremragende busnet, der både skaffer folk til stationerne og til lokale arbejdspladser.

Hvis der bygges en motorvej på strækningen, vil den suge passagerer fra S-banen, busserne og gang- og cykeltrafikken. Herved undergraves muligheden for en miljøvenlig, bæredygtig trafikudvikling. Samtidig vil de kollektive trafikanter få endnu ringere vilkår, idet kundegrundlaget vil blive forringet, fordi mange passagerer vil blive ”suget” ud på vejene:

Hvorfor stiller Vejdirektoratet så ekstreme vejkrav? I andre sektorer er servicen under pres. Det betyder ofte flere elever i skoleklasserne. Hospitalsservicen er også ofte under stærk kritik. Den kollektive trafik er gennem mange år forringet og fordyret og denne udvikling ser ud til at skulle fortsætte.

Denne virkelighed står i skærende kontrast til, hvordan Vejdirektoratet planlægger. Man satser på den yderste luksus uanset konsekvenserne. Man kan formulere Vejdirektoratets grundforudsætning sådan:

I 2030 og 2040 skal der – efter en helt ekstrem trafikvækst – fortsat være rigeligt med vejplads i myldretiden til at køre med højest tilladte hastighed, selvom der kun i gennemsnit er 1,05 person pr. bil og altså normalt 3-4 tomme siddepladser.

>> Se hele vores høringssvar (pdf)