Af Thomas Otzen

Nu har vi hørt at bilsalget i 2016 satte ny rekord. Det er jo ikke mærkeligt, for benzinen er billigere, end den har været i mange år, og vi har en regering der to gange har nedsat bilafgifter, og det giver naturligvis mere biltrafik og mere trængsel på vejene. For folk der bor på landet er bilen et fornuftigt transportmiddel, men for os der bor i byerne er den meget upraktisk.

Vi vil alle gerne have mindre trængsel på vejene, men man må ikke glemme at politikerne, med deres beslutninger, er med til at påvirke udviklingen i trafikken. Det er nemlig et kendt faktum, at flere og bredere cykelstier giver mere cykeltrafik, flere bus- og togafgange giver flere passagerer og flere og bredere veje og flere parkeringspladser til biler giver mere biltrafik. Derfor kan man ikke bare sige at biltrafikken vil vokse med 14% indtil 2030 (Vejdirektoratet). Det er politikerne jo med til at afgøre med deres beslutninger om hvor de vil investere, så hvis de vil, kan vi få mindre biltrafik i de danske byer, til glæde for de fleste.

Det skal også med i betragtning at der er så mange andre problemer og gener forbundet med biltrafik i byerne end trængsel:

– Mere end 1000 mennesker dør hvert år af sygdomme relateret til luftforurening.

– Over 1.000.000 danskere er plaget af trafikstøj i deres eget hjem.

– Transportsektoren, først og fremmest bilerne, står for 25 % af den samlede udledning af CO 2 i verden.

– Mange skolebørn har en utryg skolevej, så de ikke kan/må gå eller cykle i skole.

– Vi har alle fået nogle grimmere byer at bo og færdes i på grund af bilerne.

– Fysisk inaktivitet er hvert år årsag til tusindvis af tilfælde hjerte-karsygedomme og overvægt.

– Biltrafikken koster hvert år ca. 200 menneskeliv i trafikulykker.

Disse omfattende problemer må vi ikke ignorere. De tre første punkter vil blive væsentligt reduceret, når vi får den danske bilpark bliver konverteret til elbiler, men resten lader sig ikke løse så længe bilerne tegner sig for så stor del af det samlede transportarbejde.

Løsningen er at fremme transportformer der sparer plads: cykler, busser og tog og kombinationen af dem. Derfor er det vigtigt at vi får udvidet kapaciteten i den kollektive trafik og cykelinfrastrukturen, så den bliver et reelt alternativ til bilen. Det er også, hvad der er ved at ske i København i disse år med metro, letbane, jernbane til Ringsted og supercykelstier. I Aarhus og Odense kommer der også letbaner og supercykelstier. Udover at give mindre trængsel på vejene, har de alternative transportmidler andre fordele: De støjer mindre, giver nogle sundere byer, og alle trafikanter vil kunne færdes i byerne mere sikkert og uhindret.

”Der skal være plads til alle i trafikken, også bilerne.”

Ja, der skal være plads til alle borgere i trafikken. Hvis vi skal have mindre trængsel, så hjælper det ikke at skabe mere plads til det transportmiddel der fylder mest, nemlig bilen. Der skal i stedet være bedre vilkår for cyklister og passagerer med busser og tog, så flere vil bruge de transportmidler, og så bliver der plads til alle i trafikken.

Det med pladsen gælder ikke kun i trafikken, men også hvad angår parkering. En personbil tager lige så meget plads som ti cykler. Når der bliver planlagt nyt byggeri, er der et minimumkrav til, hvor mange bilparkeringspladser der skal være. Så får vi de store grimme parkeringspladser. Hvis man inddragede f.eks. fem bilparkeringspladser, ville man få 50 flere parkeringspladser til cykler. Derved vil man tilgodese flere beboere i en boligblok, ansatte i en virksomhed eller kunder i et indkøbscenter, der er cyklister.

Nogen mener at delebiler vil give mindre biltrafik. Det giver en større udnyttelse af bilen, fordi der er flere der bruger den. Man behøver ikke at have sin egen bil, og man bestiller kun bilen, når man virkelig har brug for den. Det kan også være at dem, der ikke har råd til egen bil,  vælger en delebil. Derved får flere mulighed for at blive bilister, og vi får mere biltrafik, så delebiler vil næppe løse nogle af før nævnte problemer.

”Vejene bliver også brugt af busser, så det kommer også den kollektive trafik til gode, når vejnettet bliver udbygget.” (Kristian Pihl Lorentzen, Venstre)

Busserne står for 8,5% af det samlede persontransportarbejde i Danmark (Vejdirektoratet), altså er det en meget lille andel af vejtrafikken der er busser. Så kan man ikke påstå, at vejene også bliver prioriteret for den kollektive trafiks skyld.

Det er ikke kun hvad angår persontransport, at der er et alternativ til biler. I byerne bliver mindre varetransporter i stigende grad kørt på transportcykler. Alt for meget varetransport i byerne forgår i dag med lastbil eller varevogne. Undersøgelser har vist at halvdelen af varetransporterne i de større byer vil kunne foretages med cykler. (Cyklistforbundet)

”I de sidste år er der blevet investeret rigtigt meget i kollektiv trafik. Nu er det vejenes tur.” (Kristian Pihl Lorentzen og Hans Christian Schmidt, Venstre)

Må jeg minde om, hvordan prioriteringen var de foregående 50-60 år: veje, veje og atter veje. Jernbanestationer og baner er blevet nedlagt på stribe. I de sidste år, hvor det påståes at vejene er blevet forsømt, er der blevet udvidet og anlagt motorveje i stor stil, så man kan på ingen måde sige, at det nu er vejenes tur. Nej, nu er turen kommet til den kollektive trafik og cykeltrafikken. Som før nævnt betyder udvidelsen af en vejstrækning at der kommer mere biltrafik, ikke kun på den pågældende vejstrækning men også på vejene omkring den. Derfor vil der i løbet af få år blive skabt en ny flaskehals med nye kødannelser til følge. Så udvidelse af vejnettet er aldrig løsningen på trafikproblemer på længere sigt, og i trafikplanlægning skal man tænke langsigtet.

“Mange har jo en bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvad skal de gøre uden den?”

For det første, er det en afhængighed af en bil, der er skabt, fordi man har indrettet sig efter at man har en bil. Man har valgt et arbejde langt fra hvor man bor, eller man har valgt at bo langt fra sit job. Ægtefælden eller samboen arbejder måske i nærheden, så man ikke bare kan flytte. Måske skal børn hentes og afleveres et helt tredie sted. Behovet er kommet, fordi man har fået muligheden. Derfor må vi vende den udvikling, og det kræver politisk mod.

For det andet er hver tredje biltur på under fem km, så der må være en mulighed for at erstatte de fleste af de ture med en cykeltur, hvis man kan få folk til det. Det er endnu vigtigere at finde et alternativ til de korte bilture, for på de korte ture, når motoren er kold, forurener bilen meget mere end med en varm motor. Det drejer sig om at ændre vaner, og det er ikke nemt.

Det er ikke nok at gøre det mere attraktivt at tage cyklen og kollektiv trafik, hvis vi skal have mindre biltrafik. Det er også nødvendigt at det skal koste noget for bilister at køre i de større byer. Vi kommer ikke udenom en form for kørselsafgifter, trængselsafgifter eller road pricing, for der kan ikke være tvivl om at mange i dag undlader at vælge bilen, fordi de ikke gider at sidde i kø. Hvis der kommer lidt færre biler på vejene på grund af forbedringer i andre transportformer, giver det mindre kø og igen mere attraktivt at vælge bilen.

Hvorfor er der så meget politisk træghed og uvilje mod at tage de vigtige beslutninger, der kan løse de store problemer med miljø, støj, sikkerhed og sundhed i forbindelse med transporten i dagens Danmark? Måske er det fordi bilismen, på kort sigt, er en  økonomisk ”overskudsforretning” for samfundet. Staten tjener penge på vægtafgifter, registreringsafgifter og benzinafgifter. Den kollektive trafik derimod får tilskud for at kunne holdes kørende.

Til gengæld sparer den kollektive trafik og cyklerne samfundet for masser af trængsel og slid på vejene. For hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil, kan sundhedseffekten for samfundet opgøres til næsten syv kr. (Transportministeriet).

For nogle uger siden blev der indgået et forlig udenom regeringen, som gav 750 mio. kr til investeringer i cykeltrafik og kollektiv trafik. Det er jo positivt, men jeg er ikke imponeret. For få måneder siden gav et andet forlig flere mia. kr til infrastruktur, hvoraf langt det meste gik til vejinvesteringer. ”Nu er det jo vejenes tur.” Der er åbenbart langt igen.