Der er tværtimod brug for serviceløft og halvering af taksterne.
Det udtaler NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik i denne tilkendegivelse og analyse. Første del af artiklen har været forsøgt bragt som læserbrev i hhv. Information og Politiken, men de ønskede ikke at bringe det.
De regionale trafikselskaber lægger op til at kaste bussernes højere dieselpris og den almindelige inflation over på billetprisen. Den 15. november meldte DOT således ud, ”at taksterne i den offentlige transport i bus, tog og metro på Sjælland stiger med 4,9 pct. i gennemsnit fra 15. januar.” Vi frygter, at andre kollektive trafikselskaber også vil hæve taksterne.
Den kollektive trafik er i krise. Det skyldes blandt andet årtiers forsømmelser og fordyrelser. Der er desværre endnu ikke lagt en mobilitetsplan, der flytter andele af transporten fra bilerne til bæredygtige transportformer som kollektiv trafik sammen med cykling og gang. Derimod er biltrafikken i mange år blevet favoriseret. Regeringerne Anders Fog Rasmussen og Lars Løkke Rasmussens har favoriseret biltrafikken økonomisk og servicemæssigt i uhørt omfang. Som eksempel blev den gennemsnitlige registreringsafgift pr. bil kraftigt nedsat fra 2007. Det betød – ifølge Concito – et årligt afgiftstab på ca. 10 mia. kr. Denne favorisering blev fulgt op i Lars Løkke Rasmussens seneste regeringsperiode, hvor den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil – uanset drivmiddel – blev mere end halveret på 3 år.
Det er ikke for sent at vende udviklingen. I stedet for urimelige takstforhøjelser i den kollektive trafik, må Folketinget opfordres til at bevilge de nødvendige midler således at taksterne ikke stiger. Tværtimod synes vi at de skal halveres.
Derved kan politikerne i det nye Folketing medvirke til at rette op på de store skævheder som tidligere regeringer har gennemført.
En kraftig afgiftslettelse fra 2007 blev fulgt op med – af hvad Mercedes i reklamer beskrev som ”Astronomiske” – afgiftslettelser for store og mellemstore biler i Lars Løkke Rasmussens seneste regeringsperiode. Den gennemsnitlige registreringsafgift pr. personbil – uanset drivmiddel – blev mere end halveret på 3 år. Eksempelvis blev afgiften på en BMW 7-serie på 2 år nedsat med 249.200 kr. >> Se mere herom.
Og benzinafgiften er nu kun 51 øre højere end i 2000. Drakoniske restriktioner for brugerne af den kollektive trafik under coronatiden medvirkede også til de store problemer i den kollektive trafik.
Denne graf fra Skatteministeriet viser sammenhængen mellem nedsættelse og registreringsafgiften og bilsalget
Alle disse faktorer stimuler folk til bilbrug i stedet for brug af den fælles mere miljøvenlige kollektive trafik. Under coronatiden medvirkede nærmest drakoniske restriktioner for brugerne af den kollektive trafik til de store problemer i den kollektive trafik.
De bebudede takstforhøjelser kommer oveni mange års konstante takstforhøjelser. Grafen nedenfor fra Dansk Industri, viser hvordan det er blevet markant dyrere og dyrere at bruge den kollektive trafik mens køb af biler er blevet billigere og brug af privatbiler er blevet relativt billigere og billigere.
Men favoriseringen af biltrafikken er endnu større end ifølge grafen. Det skyldes, at der sket en voldsom ændring af kvalitet, størrelse, motorkraft for privatbiler i den pågældende periode. Derfor får man en langt bedre, større, højere, kraftigere og mere luksuspræget bil for en lavere pris. Og brugen af den større bil har også været relativ billig. På den kollektive trafiks side er der ikke sket en tilsvarende kvalitetsudvikling. Snarere tværtimod. Derfor er forskellen endnu større end det grafen viser. Man sammenligner et luksusprodukt på bilsiden med en forsømt kollektiv transport.
En massiv takstnedsættelse kan stimulere folk til at køre sammen i den kollektive trafik i stedet for at belaste vore byer og land med den kraftige, klimabelastende biltrafik. I pendlerbilerne er der i gennemsnit kun 1,05 person.
Ulven kom kun kortvarigt hvad benzinprisen angår
Benzinafgiften er som nævnt kun 51 øre højere end i år 2000. Samfundet har altså ikke med afgifter stimuleret til mindre bilbrug, som ellers ville begrænse klima- og miljøbelastningen.
I år har medierne været fyldt med skrækhistorier om benzinprisernes ”himmelflugt”. Men stigningerne var kortvarige – se graf på næste side. Der kom ikke tilsvarende historier i medierne når priserne faldt.
Derfor er der nok mange der tror at de stadig er tårnhøje. Det er ikke tilfældet. Den 21. november 2022 var prisen på 14,19 kr.
Den 22. november var literprisen for benzin og diesel faldet til 13,89 kr. Som man kan se ovenfor i tabellen er benzinprisen stort set på niveau med prisen de seneste 10 år. Herunder prisudviklingen på benzin i indeværende år:
Der er lagt op til yderligere billiggørelse af bilkøb og bilbrug frem mod 2030 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021. Trods forventet stort bilsalg og bilbrug:
Forsømmelse af togtrafikken i Danmark og fordyrelse har skabt denne elendige situation for togtrafikken i Danmark sammenlignet med Sverige, Norge og Finland:
Her klip fra artikel på Altinget.dk af Katherine Richardson, Professor, Københavns Universitet:
”De såkaldte “bæredygtige” produkter, der findes på hylderne, kan derfor kun bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling, hvis deres samlede anvendelse viser sig at mindske det totale menneskelige træk på Jordens ressourcer. Udviklingen af mere miljøvenlige teknologi leder ikke i sig selv til en reduceret efterspørgsel på ressourcer. Bare tænk på vores biler. For nogle år siden blev der sat højere standarder for drivhusgasemissioner, hvorefter teknologisk udvikling gjorde vores biler mere “klimavenlig” i og med, at de kan køre flere kilometer per liter brændstof, end de kunne tidligere. Men så satte vi prisen på bilerne ned i Danmark, hvilket resulterede i, at vi købte flere, og kørte mere i dem, end vi gjorde inden vi fik “klimavenlige” biler. Resultatet blev, at vi belaster klimaet mere i dag med vores privatbilismen, end vi gjorde inden vi fik de såkaldte klimavenlige biler”
Med venlig hilsen
Rådet For Bæredygtig Trafik NOAH-Trafik
Poul Kattler Ivan Lund Pedersen