Udtalelse fra Leif Kajberg næstformand i RBT.
Vestbanen overlevede ; det utrolige skete, idet Regionsrådet i Region Syddanmark efter flere timers maratondebat og en gyserafstemning den 28. februar traf en beslutning, med 21 stemmer mod 19, om at videreføre Vestbanen. Det er en markant sejr, også for Rådet for Bæredygtig Trafik og for grønne trafikløsninger.
Der blev skrevet jernbanehistorie, idet det er første gang, i Danmark, at en jernbanenedlæggelse er blevet forpurret takket være et tværpolitisk initiativ, der var vendt mod embedsværkets indstillinger, toneangivende politikeres urokkelighed og en reaktionær, jernbanefjendtlig presse (JV.DK) og som var forankret i betydelig folkelig opbakning i betjeningsområdet.