Høring om Kommissionens forslag til ændring af forordning om jernbanepassagerers rettigheder

Høringssvar fra Rådet for Bæredygtig Trafik, 1. juni 2026. Forslaget (på engelsk) kan ses her.

Vi ser først og fremmest problemerne med billetkøb og jernbanepassagerers rettigheder som et emne, der vedrører internationale togrejser, selvom reglerne naturligvis også skal gælde nationalt.

Problemer ved internationale togrejser

En international togrejse kan byde på mange udfordringer: Den vil typisk involvere flere skift og kombinere flere billetter og er derfor sårbar over for forsinkelser i rejsekæden. Den omhyggeligt planlagte og indkøbte togrejse kan falde sammen som et korthus, og rejsende kan strande undervejs. Det sker desværre alt for tit i disse år.

Derfor har togrejsende brug for bedre regler uden uventede ekstraudgifter. Derfor hilser vi EU-Kommissionens initiativ velkomment.

Single ticket

EU-Kommissionen introducerer begrebet “single ticket” som må oversættes til en “fælles billet”. Det er en god idé at slippe uden om begrebet ”through ticket”, der er blevet introduceret af de store togoperatører. Billet-kategorien har siden vist sig at være dårlig for rejsende, fordi begrebet var uigennemskueligt, meget lidt anvendt og fordi de fulde rettigheder forbundet med ”through ticket” derfor alt for sjældent kom i anvendelse.Through ticket handler først og fremmest om refusionsmuligheder i tilfælde af forsinkelser. Få overblik over hvad der gælder i dag. 

Med begrebet “single ticket” fra EU-Kommissionen kan rejsende i praksis få en sammenhængende rejse, med hvad deraf følger af muligheder og sikkerhed lige fra købssituationen, før afrejsen, under rejsen og efter rejsen. Det er meget positivt!

Det er en overvejelse værd, om fælles billetten behøver at være den eneste måde, fremtidens togrejsende sikrer sig ret til at fortsætte sin rejse, hvis der opstår forsinkelser. I praksis kan rejsende, der i dag selv stykker deres rejse sammen af enkelt-bidder, i fremtiden måske selv dokumentere deres rejse (digitalt eller på print) og påvise de anviste skiftetider, og så opnå samme rettigheder for fortsættelse af rejsen, som en fælles billet vil give. Se nedenfor om overgangsordninger.

Hvordan sikres det i praksis at en fælles billet giver en rejse, som er den bedste for rejsende?

Vi ønsker at man i én proces kan finde alle forbindelserne, udvælge den rigtige forbindelse evt. til den laveste pris, og efter købet få alle oplysninger om evt. ændringer af rejsen – før og undervejs. Ingen skal fremover kunne sælge en billet, hvor disse rettigheder ikke følger med.

EU-Kommissionens forslag vil betyde, at fx DSB og DB skal vise og sælge andre selskabers tog, der kører i deres respektive lande. Det kræver, at de nationale myndigheder i hele EU er oppe på tæerne for at tilse, at det faktisk sker.

Det må derudover sikres at der kommer salgsplatforme for landets borgere, der kan knytte forbindelser sammen fra en række lande (og ikke bare i nabolandet), så man kan få en fælles billet med tilhørende rettigheder, også når man skal rejse langt – og krydse flere grænser. Det er ikke ganske klart i Kommissionens forslag, hvordan det kan lade sig gøre.

Vi ønsker – ligesom EU Kommissionen – at tredjepartsbureauer (med løfte om adgang til et fair vederlag, fx mindst 2½ %) kan vinde indpas med billetsalg, som giver adgang til alle rejser af betydning i tillæg til jernbaneoperatørernes salgsplatforme.

Vi er bekymrede for en lang og “lovløs” overgangsperiode

Uanset at vi i sin helhed tilslutter os EU Kommissionens forslag, er vi bekymrede for om forslagene i de kommende processer vil blive udvandede, og at implementeringen heraf kan trække meget ud.

Hvad med at lave en overgangsordning, hvor begrebet “en selvkomponeret togrejse” mere uformelt supplerer den formelle “fælles billet”? Hermed kan de rejsende blive garanteret en fortsættelse af rejsen, også hvis man har måttet købe sin rejse på flere platforme og ikke nødvendigvis sammen (fordi det endnu ikke er blevet muligt at købe en single ticket)? Den selvkomponerede togrejse skal naturligvis opfylde kravene til skiftetider på stationerne undervejs og ikke nødvendigvis give den samme erstatning som den fælles billet.

Overgangsordningen kunne løbe indtil EU-Kommissionen skønner, at det i praksis er muligt at købe en “fælles billet” til langt, langt de fleste rejser med tog. Eller fungere sideløbende med den fælles billet. Eller måske erstatte den fælles billet, hvis fælles billetten skulle vise sig at løbe ud i sandet.

Billetter skal udbydes fem måneder før

Det er et glimrende forslag og det vil være en stor hjælp, når det implementeres. Især ved rejser i Østeuropa. Uden ensartet implementering bliver det umuligt at udstede en “fælles billet”. Vi frygter at nogle operatører vil nøjes med at lægge nogle få forbindelser ud til fristen, og så holde andre afgange tilbage til senere, og foregive at det så blot er nogle “ekstra” afgange. Det sker allerede i dag og den slags sabotage skal de nationale myndigheder holde øje med!

Hvad nu, hvis man ønsker at ændre en del af rejsen, eller forlænge den, mens man er i besiddelse af en fælles billet? Vi vil håbe på at der vil komme uafhængige tredjepartsbureauer, der kan sammensætte rejser fleksibelt, fx mod et lille ekstra gebyr i form af en slags “self-bundling”.

Fortsættelse af rejsen

Sikkerheden for at fortsætte rejsen er velsagtens den vigtigste forbedring set fra passagerernes synspunkt. Det er meget lovende, og det kræver at aftalerne mellem alle operatørerne kommer i hus, stramt overvåget af de nationale autoriteter.

I dag er der aftaler, der sikrer fortsat rejse, hvis man bruger de gamle, store operatører (aftalerne hedder AJC og HOTNAT). Det, vi skal have, er, som Kommissionen lover, en aftale, der gælder på tværs af alle operatører, inkl. private operatører og regionale togselskaber. Det vil uden tvivl kræve en stærk hånd fra myndighederne at få dette ført ud i livet. Denne sikkerhed for passagererne vil ikke betyde “penge op af lommen” for togoperatørerne, men vil kræve en velvilje hos selskaber og personale, når forsinkede rejsende fra en anden togoperatør skal ind i netop deres tog. De skal blot tænke, at det en anden gang er omvendt, og det er deres rejsende, der skal ind i andre tog! Passagererne må sættes i centrum!

Er der plads i det næste tog? Der hersker i dag meget forskellige traditioner på det europæiske tognet.  Nogle steder er pladsreservationer obligatoriske, andre steder ikke. Operatørerne skal udvise betydelig velvilje, så ingen bliver efterladt på perronen. Helst skal man i tide få tilsendt ny pladsbillet til det følgende tog.

Åbenhed omkring skiftetider på stationerne er vigtig for alle parter. Ikke mindst for de rejsende. En rimelig skiftetid i Hamborg kan være 45 minutter eller en time, men i Zürich måske blot 7 minutter. Skal man opnå forbindelse med et nattog, kan det meget vel tænkes, at skiftetiden skal være en del længere, fx mindst en time alle vegne. Den slags overvejelser skal indgå i infrastrukturejernes / stationsledelsernes krav til skiftetider.

Alle undersøgelser peger på at passagererne ser fortsættelse af rejsen som det vigtigste!

Erstatning ved forsinkelser

Bedre muligheder loves, og det er godt. Afregningen mellem operatører må afklares, og det kan blive svært. Kommissionen foreslår en 12-timers regel – og det kan være rimeligt nok. Der må findes regler, så operatører, der bidrager med en lille del af rejsen, eller kører nattog, der ofte bliver udsat for forsinkelser om natten, ikke skal risikere økonomisk ruin, hvis netop deres togforsinkelse skal udløse kompensationer for endog meget lange og dyre rejser. 

Men vi må samtidig huske på, at rejser fra Danmark til kontinentet meget let bliver over 12 timer, også når der indgår et nattog. EU’s yderste regioner må hele tiden haves for øje. Også hér skal borgerne blive stimuleret til at tage toget i Europa.

Konklusion

Vi tillader os at håbe at EU-Kommissionens lovgivning vil sætte en “lavine” af positive ting i gang, så de rejsende bliver sikret de vigtigste ting fra lovpakkerne hurtigst muligt. Det vil være vigtigt for at tiltrække mange nye passagerer, som i dag – med rette – finder det for bøvlet at rejse med tog.