Transportminister Thomas Danielsen er sprunget ud af skabet og er blevet tilhænger af roadpricing. Det er blevet klart efter at DTU og Sund & Bælt nu igangsætter et forsøg med 2.200 frivillige bilister, der forsøger denne helt ny bilbeskatning. Roadpricing er velkendt som princip og som teknologi, og behøver sådan set ikke lange forsøg, men politikerne vil nok give ordningen et solidt tilløb, set i lyset af Helle Thorning Schmidts mislykkede trængselsring om København i 2011-12.
Roadpricing handler om at fordele biltrafikken anderledes. På andre tider og andre steder. Det er i sig selv en god ide, og vil kunne bruges for at undgå dyre trængselsrelaterede udbygninger af vejene, reducere biltrafik steder, hvor der er god kollektiv transport og andet godt.
Ordningen er tænkt som omkostningsneutral. Så det bliver billigere at eje bilen, men dyrere at bruge den. Måske betaler man for hver gang, bilen ruller ud af garagen for at reducere lysten til at tage bilen for de meget korte ture ned til bageren. Det sidste har Rådet for Bæredygtigt Trafik været med til at få ind i forsøgsordningen. Vi kan desværre også imødese at bilkørsel i udkantsområderne bliver begunstiget, så bilkørslen i praksis øges på landsplan. Roadpricing er bestemt ikke et columbusæg, hvis skruerne i ordningen ikke fastsættes efter klima- og miljøvenlige kriterier.
Nu kan vi så vente på at der kommer resultater fra forsøget. Der meldes om afrapportering inden udgangen af 2025. Det er lang tid, og kan risikere at umuliggøre alle de andre klima- og miljøvenlige og bil-dæmpende ting, man kan gøre i mellemtiden. Regeringen lover ingenting, og roadpricing vil ikke blive indført i denne regerings levetid, forlyder det fra ministeren. Forskerne har selv anslået at roadpricing først kan introduceres i 2030.
Jørgen Steen Nielsen skriver i Information på lederplads d. 25.3. 2023 bl.a.:
Centralt i den nye transportpolitiske idé står således, at mens det skal blive dyrere at køre bil i de store byer, så skal det blive billigere på landet. Ordningen skal nemlig være nationalt provenuneutral og bestå i en generel nedsættelse af registreringsafgiften, ledsaget af trængselsbetalingen i storbyerne. På ’landet’ – som formentlig også omfatter landets mellemstore og mindre byer – bliver det dermed mere økonomisk attraktivt at købe og eje bil og dermed at køre mere.
Det giver ikke miljø- og klimamæssig mening, og det virker heller ikke retfærdigt. Folk uden for storbyerne er allerede begunstiget af mere plads at køre på, lettere parkeringsmuligheder foruden i øvrigt andre privilegier i form af typisk større og billigere boliger. Så hvorfor skal en indsats mod trængslen i de store byer ledsages af privilegier til dem, der bor andetsteds? Forresten fortæller Transportministeriets hjemmeside, at det netop er besluttet at hjælpe bilister i Vestjylland med for én milliard kroner udbygning af vejen mellem Herning og Ringkøbing. (…)
Forhåbentlig ender det med et effektivt indgreb, men indtil videre kan transportministerens entusiastiske signaler let få den virkning at lægge debatten om bilismens tyranni død. For nu sker der da endelig noget …
Måske ventetiden skulle bruges til en mere fundamental diskussion om bilens rolle i det moderne samfund. Om det forhold, at det er bilerne og vejene, der typisk er planlægningens afsæt fremfor det samlede bymiljøs kvaliteter og de samlede behov hos den bybefolkning, der udgøres af meget andet end bilister. Og om hvad det er, der sker, når først man har anskaffet sig bil og fået ind i hovedet, at det er både rationelt, rimeligt og nødvendigt at transportere sig i den til snart sagt ethvert formål. Bilisters frihed er ofte andres ufrihed.
Professor Malene Freudendal-Pedersen fra AAU udtalte i P1-Morgen d. 24.3. om roadpricing bl.a.:
Bilen er enormt vaneskabende, og det er den fordi at den er med til at organisere vores hverdagsliv håndtering, så det vil sige vi tænker ikke så meget over det vi kører i dem, vi tænker over alle de ting vi skal nå i løbet af en dag og det vi skal have til at hænge sammen og hvordan vi får koordineret vores hverdagsliv. Det er et af de store problemer med bilen, fordi det betyder at vi ikke bruger den særlig fornuftigt i forhold til hvor meget den forurener og meget klimabelastning den giver anledning til. (…)
Pengene er også meget tit det, vi bruger som grunden til når vi har en bil IKKE at tage toget fordi vi ikke tænker på alle de faste udgifter, der ligger inde i vores husholdningsbudget. Vi kigger på benzin og sammenligner det med prisen på kollektiv transport og i den forbindelse så vinder bilen jo altid, fordi man har betalt for alle de faste udgifter.
Lyt selv til hele interviewet
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2023-03-24
34 minutter henne i udsendelsen.