2025 er valgår for kommunerne. Den al for megen kørsel med privatbiler, varevogne og lastbiler i vores byer umuliggør de nødvendige reduktioner af CO2-udledninger. Byernes klimaplaner kan ikke realiseres, uden at der gøres noget effektivt ved denne sektor. Mobilitet kan forbedres ved skift til andre transportmidler end privatbiler, men en afdæmpning af behovet for mobilitet er også nødvendig. Introduktion af elektrificerede transportmidler vil være med til at få klimaplanerne realiseret, men kan ikke stå alene.

Kataloget rummer elementer med mest vægt på klima, men rummer også elementer, hvor andre forbedringer i byerne indgår såsom sikkerhed, støj, luftkvalitet og bymiljøer. Mange af de nedenstående forslag kan introduceres som forsøgsordninger, det imødekommer “konservativ skræk” for det nye. Og man behøver jo ikke at gøre brug af det hele på samme tid! Pluk i kataloget som I synes.

Anbefalingerne er opdelt i hovedgrupper. Men de hænger jo sammen, så én anbefaling dækker ofte forbedringer i flere grupper. Det kan ofte være svært at adskille.

(A) Fysisk planlægning og parkering

1. Trafikøer introduceres alle vegne hvor beboerne kan samle flertal herfor.
2. Sammen med borgerne i et bykvarter omformes 25% af offentlige arealer/veje til grønne fællesarealer. Identificering og udvikling af lokale grønne områder.
3. 30 km/t som standard i byer.
4. 80 km/t på bynære motorveje.
5. Alle fremtidige beboerlicenser til parkering skal være fossilfri.
6. Ingen tung transport om søndagen.
7. Nulemissionszoner i en række af byens kvarterer.
8. Omladning, så store fossile lastbiler med varer til byen ikke tillades. Omladning til mindre el-lastbiler, el-varevogne og el-cykler.
9. Hvert år fjerner man 10% af gadeparkeringspladserne. Målet er at reducere gadeparkering mod 0 procent og anvende de frigivne arealer til rekreative områder for cyklister, børn, indbyggere og gående.
10. Højere P-afgifter, altid dyrere at komme udefra og parkere, end med beboerlicens. Men også beboerlicenser skal afspejle værdien af det grundareal, p-pladserne optager.
11. Tilbydes der p-pladser til større biler, skal afgiften afspejle det øgede pladsforbrug.
12. Hvis en bilist gør brug af en privat p-plads, der ikke er en egen, men stilles til rådighed af en arbejdsgiver, en ven eller anden, så skal dette gode beskattes.
13. Let og billig adgang til el-delebiler og el-delevarebiler og el-deleladcykler, så det ikke opleves som nødvendigt at have sin egen bil, når man bor i byen.
14. Byudvikling skal foregå i eksisterende byområder som omlægning og fortætning. Byudvikling foregår i tæt samarbejde mellem nabokommunerne. Der laves ikke nye arbejdspladser og boliger uden at kollektiv transport og aktiv transport (gang og cykling) kan løse mobiliteten. Lav gerne referencer til begrebet 15-minutters byen.
15. Parkeringsnormer for nybyggeri / ombygninger reduceres til et minimum. Reglen er, at beboerne i byen klarer sig uden private biler.

(B) Pendling

1. Parker & Rejs anlæg. For pendlere til byen, som må bruge en bil fra hjemmet, skal bilen sættes ved den nærmeste station, for bilen skal ikke ind til randen af den store by og parkere. Kommunerne må samarbejde om at udvikle disse P-HUBS ved udvalgte stationer. I hovedstadsregionen skal Parkér- og Rejs anlæg placeres i en afstand over 30 km fra Københavns centrum.
2. Roadpricing, der gør det dyrt at krydse diverse “zonegrænser” ind til byen. Kørselsafgifterne skal gradueres efter geografi og tidsrum.
3. Roadpricing, der sætter en fast høj pris (fx 50 kr), når du sætter i gang på en biltur, for at reducere lysten til at køre de korte ture, der bedre kunne løses med gang og cykel.

(C) Cykling

1. Cykelstier, der alt efter de flere cyklister løbende udvides på bekostning af areal til bilister.
2. Udbygning af supercykelsti nettet.
3. Introduktion af cykelgader.
4. Flere niveaufrie krydsninger mellem hovedcykelstier og veje med biler.
5. Køretøjer og befordringsmidler væk fra cykelstierne, som kører mere end 25 km/t. Kort sagt introduktion af fartbegrænsninger på cykelstier i byerne.
6. Alle lokalplaner skal rumme prioritering af cykling.
7. Cykelparkering udbygges attraktive steder med respekt for det visuelle indtryk i gadebilledet. Se hvor cyklerne stilles i dag, og gør det bedre. Cykelparkering er også bedre forhold for parkerede ladcykler.
8. I København og Aarhus: Bedre cykel-p omkring Hovedbanegården/banegården. Cykel p-huse med så direkte perronforbindelse som muligt.
9. Innovativ cykelparkering. Cykler kan parkeres godt på flere måder. Afsæt midler til at afprøve og evaluere nye cykel p-plads teknologier.

(D) Gang

1. Sammenhængende stier og fortove, der forbinder bymidte, indkøbsmuligheder og stationer/busterminaler.
2. Trygge og interessante stier og fortove. Fodgængere vil gerne opleve årstidernes gang, se på kunst og god arkitektur, og gå ad oplyste og rengjorte ruter gennem byerne.
   

(E) Transport på vandet

1. Væk med individuel fossil transport i havne og på kanaler i byerne.
2. Hastighedsbegrænsning for motoriseret trafik på 4 knob i indre havneområder og på kanaler i byerne. Både i rute 8 knob.

(F) Kollektiv trafik

1. Udvidelser af den kollektive trafik, der primært rettes mod at reducere bil-pendling ind til og ud fra midtbyen.
2. I København: Metronettet har nået sin naturlige grænse og fortsat udbygning af den kollektive trafik bør foregå med andre midler: S-tog, Letbane, BRT-busser, A- og E-busser.  
3. Ny kollektiv trafik på gadeplan med bedre fremkommelighed og højere hastighed for letbaner og busser koordineret med sanering af byrum.
4. Hyppigere afgange på busser og tog, fx 5 minutters drift. 
5. Bedre koordination mellem de forskellige offentlige transportformer (bus, metro, regionaltog, S-tog, letbane mm.). Lokal transport mellem A og B skal helst kunne gøres med maksimalt ét skift.
6. BRT-busser og A-busser kan indføres hurtigt, men vil i en række tilfælde være overgangsløsninger, mens mere attraktive skinnebårne løsninger bliver anlagt.
7. Alle busser skal være el-busser.
8. I København: Ny S-bane etableres nordfra forbi Rigshospitalet ind til centrum (Eksprestunnelen).
9. I Aarhus og Odense: Udbygning af letbanen.
10. Kollektiv trafik skal være billigere, men ikke nødvendigvis på de korte ture, hvor aktiv mobilitet er en mulighed for de fleste.
11. Udbyg mulighederne for kombination af aktiv mobilitet og kollektiv trafik. Mere og tryg cykelparkering ved knudepunkter. 

(G) Stop projekter, der vil øge andele af privatbiler mod byerne og rundt i byerne

1. Motorvejsbyggeri, der peger mod København, skal ikke iværksættes. Det drejer sig om Frederikssundsmotorvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse.
2. 4-sporet vej i tunnel midt i Aarhus (Marselis Boulevard) skal ikke bygges.
3. Ingen kunstige øer ud i havet, som Lynetteholmen, som er på kollisionskurs med klimasikring og som medfører ekstra megen transport og etablering af ny ringmotorvej ud i havnen og langs Amager Strand.

(H) For politikere og ansatte i kommunerne

1. Først og fremmest brug af aktiv transport og kollektiv transport. Undtagelsesvis i bil. Aldrig indenrigsfly. Til udlandet: Primært brug af tog eller fjernbusser.
2. Kommunens køretøjer omlægges til el-cykler og el-køretøjer i øvrigt. Det pålægges leverandører at gøre det samme.

(I) For turisme

1. Væk med al støtte og promovering af luftfart og en lokal lufthavn.
2. Pres på staten for at forbedre og fastholde direkte tog mellem landsdelene.
3. Pres på staten for at få bedre togforbindelser til udlandet, herunder en massiv satsning på nattog over lange afstande, både til gavn for turisme og erhvervsrejsende.