Et politik-papir fra Rådet for Bæredygtig Trafik
Baggrund
På bestyrelsens møde d. 2.12. 2020 besluttede vi: “Rådets opgave i den kommende tid er at formulere en holdning til højhastighedstog, og ambitionen er, at vi inden sommeren 2021 har fået opbygget en velargumenteret platform“.
Principper for højhastighedstog
Højhastighedstog er tog, der kører på højhastighedsjernbaner med langt mellem stoppene. En højhastighedsjernbane er en jernbanestrækning, der trafikeres med højhastighedstog med hastigheder på mindst 200 km/t. I EU defineres en højhastighedsjernbane som en ny bane tilpasset mere end 250 km/t, eller en opgraderet bane tilpasset mindst 200 km/t (EU-direktiv 96/48) En del andre lande har andre definitioner. Rådet for Bæredygtig Trafik betragter dog ikke jernbanestrækninger indrettet til hastigheder på Max. 200 km/t som en HHJ. Vi skal op på mindst 250 km/t. Ideelt set måske 300 km/t.
- HHJ med hastigheder på min. 250 km/t kan anlægges for at erstatte flyvning og vejtrafik (over store afstande)
-
- Hvis der kundeunderlag nok til en god benyttelse, og en højhastighedsbane tilmed kan erstatte primært flyvning og sekundært vejtrafik, bør man kunne anlægge sådanne baner for at reducere udledning af CO2.
- HHJ vs. fly: Hurtige tog kan `binde landet sammen` med hurtige forbindelser mellem mange øer.
- HHJ vs. vejtrafik: hurtige tog kan være et attraktivt alternativ til biler med gode muligheder for `last mile` med hyppig lokaltrafik eller god mulighed for cykelmedtagning
- HHJ vil, forventer vi, kunne levere markante bidrag til at reducere vejtrafikken og aflaste vejsystemet. Og desuden facilitere overflytning af vejgods til banetransport. Men det fordrer anlæg af helt nye HHJ.
- Selve anlæggelsen af HHJ vil indebære udledning af CO2, som må afvejes mod den forventede gevinst ved driften
- CO2-udledninger ved byggefasen afvejes imod besparelser af CO2 i driften. Sådanne baner bør kun anlægges, hvis man kan regne med at spare mere CO2 ved driften end anvendt ved anlæggelsen.
- Idéen med HHJ er ikke mindst at undgå andre anlægsprojekter i Danmark fx Kattegatforbindelse, Tredje Lillebæltsbro, Hærvejsmotorvejen etc. HHJ kan således bidrage til et positivt CO2-regnskab, og HHJ skal dermed ses som erstatning for en række klimaskadelige anlægsprojekter.
- Højhastighedstog kan enten køre på
1) det almindelige jernbanenet ved prioritering blandt andre tog (regional, lokal, gods mv.) med god mulighed for overhaling, f.eks. på sidespor eller gerne med 4 spor på alle linjer på
2) dedikerede højhastighedsjernbaner.- Højhastighedsjernbaner bør ikke (som i visse lande) anlægges på bekostning af regional- lokal- og godstog, men må tænkes sammen med i de eksisterende jernbaner og for at udvide kapaciteten og robustheden i jernbanerne.
- Højhastighedsjernbaner anlægges primært af hensyn til dagtog med høj hastighed, men skal om natten kunne anvendes til nattog og sågar godstog.
- Egentlige, nye HHJ bør primært bygges, hvor det ikke er muligt at udbygge eksisterende jernbaner til 250 km/t (eller mere). Dvs. de strækninger, der er meget snoede – i Danmark f.eks. op gennem Østjylland (Kolding-Randers).
- Ved mangel på kapacitet kan nye HHJ etableres parallelt også med udbyggede eksisterende jernbaner på 200 eller 250 km/t.
- Nye hurtige jernbanelinjer kan med fordel lægges langs motorveje, der allerede ligger der.
- HH-tog skal skal være de landsdækkende lyntog og IC-tog over de store afstande.
- Der skal stadig skal køre hurtige regionaltog/IC-tog over kortere afstande, men ikke nødvendigvis landsdækkende.
- Ingen byer, der i dag betjenes af IC og ICL skal fremover lades ude af det primære jernbanenet.
- HHJ bør ikke anlægges på bekostning af hverken bevaringsværdige historiske eller naturlige landskaber.
- HHJ bør således ikke lægges gennem sårbare landskaber, og der bør altid anlægges passager for både dyr og mennesker, så banen ikke laver al for mange barrierer i landskabet.
- Vi skal hermed lære af de mange landskabs- og biotop-ødelæggende vejprojekter
- Der bør prioriteres grænseoverskridende HHJ i Europa og indenrigs HHJ bør være tænkt i internationalt perspektiv og må ikke stille hindringer i vejen for eventuelle udenlandske operatører.
- I Danmark må banerne Kolding – Padborg samt Ringsted – Femern være med højeste hastighed, så Danmark ikke bliver en prop for fremtidens internationale togtrafik, f.eks. Transittrafik fra Sverige til Tyskland.
- I mange store lande har HHJ desværre ofte været et rent nationalt projekt, der har erstattet internationale forbindelser som f.eks. det oprindelige TransEuropa Express (TEE).