Høringssvar om forslag til Lov om ændring af lov om klima
Desværre er det sådan at den (prisværdigt korte) danske klimalov fra 2020 er utilstrækkelig på flere punkter. Den er til revision nu, men det ligger desværre ikke i kortene at de forbedringer, vi kunne ønske os, vil blive inddraget. Realitetsbehandlingen handler om en deadline i 2025, der er kommet i værk af regeringens støttepartier, som fandt at tempoet i de igangværende handlingsplaner virker skræmmende lavt. Det er i sig selv udmærket, men utilstrækkeligt.
Vores korte forslag handler om to forhold:
- Transporten er dårligt repræsenteret i klimaloven, fordi loven kun omfatter indenlandske udledninger. Det er et levn fra Kyoto protokollen, og det er en indlysende fejl, der efterlader internationale udledninger for skibsfart og luftfart i et tomrum, kun omfattet af meget vattede FN-organer, der mest er interesseret i at sidde på hænderne.For luftfarten gælder det forhold at 2/3 af klimaskaderne opstår ikke direkte pga. drivhusgasser (som CO2, metan, lattergas), men pga. af afbrænding af flybrændstof højt oppe i atmosfæren. Definitionerne bør helt naturligt udvikles sammen med de videnskabelige erkendelser, så luftfartens reelle klima-effekter bør selvfølgelig fremover indgår i beregningerne.
- Hvad der også er mangelfuldt ved den måde klimaskader opgøres er det forhold at fx Danmark importerer masser af varer, hvor udledningerne medregnes ude i verden, hvor produktionen foregår. Danmark har altså udflaget CO2-udledninger. Det må gøres anderledes, og en EU CO2-importtold er et effektivt redskab i denne sammenhæng, ligesom at nationale CO2-afgifter er det.Endelig har vi peget på i vores høringssvar, at handlingsplaner, der følger de overordnede mål, bør udfyldes lineært og ikke efter nogen hockeystav metode. Det kræver ikke en matematisk embedseksamen at regne ud, at tøver vi med den nødvendige indsats til sidste dag, så lider klimaet under konsekvenserne. Og vi risikerer også lettere at fejle med at komme i mål.
Vores konkrete høringssvar:
Klimalovens § 1, alle stk.; ikke nævnt i forslaget: Opnå reduktioner i et lineært tempo
Der står i dag at ”Danmark (skal) opnå at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.” I henhold til det presserende behov for at nå 1,5 graders målet, som fremlagt i IPCC’s nyeste rapport, kan det ikke nytte noget at udskyde indsatser til lige før deadline. Klimaloven bør ændres, så at de konkrete indsatser tilrettelægges, så reduktionsmål for hver periode (2025, 2030 mv.) realiseres minimum lineært. Danmark bør – udover selv at arbejde for det – også udbrede dette princip ved de internationale forhandlinger (i COP-regi).
Klimalovens § 1, stk. 3; forslagets 2.1.2: International skibs- og luftfart bør inkluderes
Der står (fortsat) at ”Målene omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.”
Vi finder det meget uheldigt at ignorere disse områder i Danmark, alt mens at EU på forskellig vis forsøger at inddrage international skibs- og luftfart i sin klimahandlingsplan (Fit for 55). Hvorfor skal Danmark netop nu sætte kikkerten for det blinde øje? Danmark er en åben nation, med en stor andel af import/eksport og danskerne er et meget rejsende folkefærd. Hvis Danmark ikke indregner de fulde konsekvenser af dansk skibs- og luftfart, hvordan skal vi så kunne kræve at vores nabolande og EU sætter ambitiøse klimamål? Klimaet er jo ligeglad med om udledningerne sker i Danmark eller ved vores samkvem med udlandet.
Som søfarende nation med en rejsende befolkning bør Danmark også forvalte sit ansvar for den CO2, der på danskernes vegne udledes udenfor landets grænser. Vi bør bestræbe os på at finde og anvise løsninger på netop disse områder af stor betydning for klimaet.
Klimalovens § 1, stk. 4; ikke nævnt i forslaget: Import af varer med CO2-indhold
Det bør nævnes eksplicit at Danmark anerkender og tager en stor andel CO2-udledninger alvorligt, som tager sit afsæt i varer, som Danmark importerer, men hvis klimabelastning medregnes andre steder i Verden og IKKE i det danske CO2-regnskab. Det bør skrives i loven, at Danmark i samarbejde med de øvrige EU-lande inden 2025 får etableret et system for CO2-importtold baseret på de importerede varers CO2-bidrag. Det skal for så vidt muligt gælde for alle importvarer.
For disse forslag gælder en stigende erkendelse af at en klimaplan baseret på aktiviteter alene inden for eget territorium i virkelighedens verden er uholdbart, såfremt målet er en global reduktion af drivhusgasser. Det ses fx også i de kommende planer for Københavns Kommune.
Ikke CO2-aftryk, men klimaaftryk. I bemærkningerne er der brug for en nutidig og bredere definition af klimaskadelige effekter / drivhusgasser
I Klimaloven står der ikke en nærmere definition af drivhusgasser. Men bemærkningerne nævner begrebet ”indirekte CO2-emissioner”. Da det nu er videnskabeligt fastlagt (og også citeret i den nye IPCC-rapport) at der er andet end luftarter/gasarter, der bidrager til menneskeskabt opvarmning, så kunne det være på sin plads at udvide definitionen, om ikke andet så i bemærkningerne til lovændringen.
EASA (Det Europæiske Luftfarts Sikkerhedsagentur) fastslog ultimo 2020 at begrebet Global Warming Potential (GWP) er relevant for vurdering af luftfartens skadevirkninger for klimaet. Og deres rapport slår fast, at luftfarten som gennemsnit øger den globale opvarmning med en faktor tre, dvs. for hver 1 tons CO2 udledt af fly i atmosfæren, så skal der tillægges en effekt (GWP) svarende til 2 tons CO2, altså i alt 3 tons CO2.
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:7bc666c9-2d9c-11eb-b27b-01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF se især side 35-36
Vi foreslår at bemærkningerne henviser direkte til luftfartens GWP, og at disse værdier benyttes, når luftfart, indenrigs- såvel som udenrigs indregnes i det danske klimaregnskab.
Poul Kattler og Kjeld A. Larsen
Hhv. formand og næstformand for Rådet for bæredygtig trafik
poul@kattler.dk
Johnny Frank Nielsen
Bestyrelsesmedlem Bevar Jordforbindelsen