Danmarks Statistik offentliggør jævnligt opgørelser over bilejerskab. Nu foreligger der nye, spændende tal. De afspejler den konsekvente favorisering af bil-benyttelse, som beskatning, fysisk planlægning og udsultet kollektiv transport leder til.
Det fremgår bl.a.:
Koncentrationen af arbejdspladser, offentlig service og indkøbsmuligheder mv. i de større bysamfund har betydet ændringer i mange familiers transportbehov, og det har en stor del af dem løst ved at anskaffe sig en ekstra bil. Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet således steget til 554.400 mod 402.600 familier for 10 år siden.
Antallet af familier med én eller flere biler – person-, vare- eller firmabil – er samlet set vokset med 233.800 siden 2011, og dermed råder 62,3 pct. af familierne i dag over bil mod 59,6 pct. i 2011.
Familier med høj bilrådighed
Familierne med høj bilrådighed har derudover en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):
- De er parfamilier med børn. 90 pct. har bil i 2021.
- De er topledere. 90 pct. af familierne har bil i 2020.
- De har flest penge til forbrug. 88 pct. af familierne i den højeste decilgruppe – dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug – har bil i 2020.
- De bor i parcelhuse. 84 pct. af familierne har bil i 2020.
- De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 77-80 pct. har bil i 2021.
Familier med lav bilrådighed
På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):
- De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe – dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug – har bil i 2020.
- De er førtidspensionister. 36 pct. af familierne har bil i 2020.
- De bor i etageboliger. 39 pct. af familierne har bil i 2020.
- De er enlige uden børn. 40 pct. har bil i 2021.
- De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 42-48 pct. har bil i 2021.