I anledning af European Year of Rail kom der 1.10. et seks-vognes udstillingstog på besøg i København. Arrangementet blev indledt med taler af transportminister Benny Engelbrecht, administrerende direktør for DSB Flemming Jensen, europæisk koordinator for den skandinaviske TEN-T korridor Pat Cox, og Europa-Kommissionens Direktør for europæisk landtransport (som er dansker) Kristian Schmidt.

De udenlandske talere var entusiastiske og talte om de europæiske jernbaner som et vigtigt element for en grøn omstilling af transporten, væk fra biler og fly. De danske talere omtalte igen og igen vanskelighederne ved at køre grænseoverskridende tog, og fremhævede det, man allerede gjorde med nye tog og de besluttede baneinvesteringer.

Rådet for Bæredygtig Trafik var massivt synlige ved arrangementet, og det skal vi være stolte over. Se vores uddelingsflyer og se billeder fra arrangementet herunder:

>> Tryk for at se teksten.

Toget var folieret i kampagnefarver. Men trods den spejlende facade var vognene var ikke nye, for nyt europæisk rullende materiel er typisk ikke langdistance- og ikke grænseoverskridende vogne.

En af DSB’s flotte nye EB (Siemens Vectron) havde kørt toget fra Padborg til København. Men kunne ikke køre toget videre til Malmö, da arrangementet var slut kl. 12.00 Her måtte et Hectorrail lokomotiv træde til (de trækker Snälltågets tog til Berlin mellem Malmö og Padborg).

Minister Benny Engelbrecht taler. Han fremhævede fx den vedtagne infrastrukturaftale som en jernbanevenlig “pakke”, hvilket der ikke er hel enighed om. Til højre står Flemming Jensen og Pat Cox, og i blåt jakkesæt til venstre Kristian Schmidt.

RBT står med Back-on-Track banner lige ved den symbolske underskrifts-tavle. Banneret blev brugt flere gange under arrangementet.

Kristian Schmidt kom hen til os og udtrykte glæde ved at Back-on-Track også var til stede i hans hjemland Danmark. Vi havde en længere snak.

Rådet for Bæredygtig Trafik var også til stede 10-12 med bod i forhallen og uddelte løbesedler lavet til lejligheden og uddelte taxfree CO2 shots, og brugte disse små drinks til at gøre opmærksom på at flyene flyver afgiftsfrit, mens togene betaler afgifter.

RBT lavede guidede ture. Og det fungerede godt både i toget (som på foto) og ude på perronen. Herunder ses det talepapir, vi benyttede os af:

Guidet tour i Connecting Europe Express

Corail-vognen (SNCF) (delvis med konferencebord)

1. klasse, 200 km/t, Vtu82 fra 1988. Stor vogntype, startede i 1975 sluttede i 1991.

Vognen her repræsenterer den tid, da de statslige monopoler havde magten alene over skinnerne, hvor der blev koordineret internationalt og billetter var lette at købe (men ikke billige). Der var direkte vogne til mange spændende destinationer. Interrail blev for de unge en prisbillig måde at komme rundt i Europa på med tog. Fra 1985 begyndte lavprisfly og jernbaneselskabernes at få mere fokus på regional- og national jernbane at erodere de internationale tog. Jernbanerne så ikke megen fremtid i langdistance tog. Samtidig begyndte EU’s jernbanepolitik at gøre selskaberne til hinandens konkurrenter, hvilket ikke har gjort det nemmere at være passager på langdistance.

Spisevognen (TrenItalia) (der var ikke adgang)

Man må aldrig glemme catering som en del af rejseoplevelsen. Nærmeste tog med rigtig spisevogn er i det blå tjekkiske tog fra Hamborg over Berlin til Prag.

Udover catering kommer handicap-adgang og adgang med cykler.

Gotthard-panoramavognen (SBB)

1. klasse. 200 km/t. Bygget i 1991.

Jernbaner byder på komfort og udsigter. Dagsrejser i Europa på op til 5 timer er bestemt interessante. Alt mens der bygges hurtige strækninger, fx højhastighed og de store tunneler gennem Alperne bevares heldigvis også muligheden for at køre på ruter, der har er stor landskabelig værdi. At opleve landene, man kører igennem, er en gevinst ved togrejser. Det kan være interessant for nogen at køre om dagen den ene vej, og om natten den anden.

NightJet sovevognen (ÖBB)

200 km/t. Både 1. og 2. klasse. Bygget til CNL i 2003-05.

Eksempel på dagens højeste komfortklasse i nattog. De er bygget til DB (og dermed City Night Line) i 2003-5. Men der er brug for mange nye nattogsvogne, og NightJet har fx købt 33 stk. 7-vognes sæt med både sovevogne (eget bad og toilet), liggevogne (mere privatliv) og siddevogne (konkurrere med billigbusser). Ideen er at nattoget både leverer overnatning og transport på samme tid uden at transporttiden føles så lang, hvis man kan sove i toget i en seng.

Der er akut brug for:

• En pulje af nye vogne (først og fremmest til nattog), så kapaciteten for nattog kan øges meget hurtigt i Europa
• Det skal være let af finde komplette køreplaner og let at købe billetter, også de billigste, lige så let som med fly
• At der kan komme et tætmasket netværk af europæiske persontog over grænserne før 2030, for at det kan ske skal der tilvejebringes en økonomisk model med offentlig startstøtte til ruter (både nat og dag).
• Fair konkurrence mellem jernbaner og andre transportformer. Langtursbusser, fly og lastbiler er stærkt underbeskattede.