RBT cykelstrategi: Cykling som central transportform

Gaderne i København og andre storbyer bør prioritere mennesker, aktiv trafik og den kollektive, elektrificerede trafik på privatbilernes bekostning.

Flere 30 km/t zoner vil sikre bedre plads til cykler med større sikkerhed og færre ulykker for aktive trafikanter.

RBT skal fremme diskussionen af cyklisme som en nem, hurtig og miljøvenlig transportform i byerne, samt kombinationen af cykler og kollektiv trafik, som en god konkurrent til bilen lokalt og på landsplan.

RBT vil arbejde for at Folketinget og kommunerne afsætter flere midler til cyklisme og cykelinfrastruktur. I sit arbejde med at fremme cyklisme og cykelmedtagning i den kollektive trafik skal RBT samarbejde med organisationer, som varetager samme interesse, som Cyklistforbundet og Passagerpulsen.

RBT skal særligt argumentere for gratis cykelmedtagning i den offentlige transport, som har vist sig at give både flere passagerer, tidsgevinster og økonomiske gevinster.

Cykling i storbyen

Der er brug for brede cykelstier med god plads også til f.eks. ladcykler.

Veje kan opdeles fx med cykelstier forbeholdt for mere rolig og ensartet cykeltrafik og en central vejbane med blandet trafik med cyklerne i hovedsædet. Cykelstierne skal ikke være det sted hvor alle mulige køretøjer henvises. Større og hurtigere køretøjer må ud på vejbanen.

Der bør ikke være gadeparkering af biler, hvor bildøre svinger ind over cykelstier.

Der bør efter hollandsk forbillede være gennemgående cykelstier i større bydele, hvor cykling er prioriteret.

Cykelstierne skal vedligeholdes for at undgå huller, riste og vandpytter.

Sikker kollektiv transport ind til storbyen

Den kollektive trafik bør facilitere persontrafik ind til byernes centrum som et attraktivt alternativ til privatbilen, der kræver mere plads til parkering og skaber usikkerhed for svage trafikanter.

Det bør være nemt at komme ind i byen `udefra` med den kollektive trafik, f.eks. at komme videre med bus, S-tog eller Metro – eller evt. cykle videre.

En sikker og nem vej ind til København og andre storbyer med kollektiv trafik vil mindske biltrafikken `udefra` og sikre bedre plads til cykling i storbyen.

Cykling over større afstande

Supercykelstier skal facilitere cykling over større afstande, være sikkert adskilt fra anden trafik, især biltrafik og kan i højere grad benytte sig af niveaufri krydsninger i broer/tunneller. Staten bør via en entreprenør/arkitektkonkurrence fremme at sådanne løsninger kan blive standardiserede og dermed billigere. Desuden bør staten overtage forpligtelsen fra kommunerne således at supercykelstier ligestilles med motorveje, idet de typisk overskrider mange kommunegrænser med deraf følgende mangelfuld/besværlig planlægning og sammenhæng.

Cykling og kollektiv transport

Kombinationen cykel og kollektiv transport kan være et attraktivt alternativ til pendling i privatbil, fordi cyklen gør det nemmere at nå helt frem til arbejdspladsen. Dermed bliver kombination cykel/kollektiv transport et reelt alternativ over store afstande udenfor hovedstadsområdet.

Cyklen giver en særlig mulighed for at nå helt frem til arbejdspladsen (`last mile`), eller for at nå fra hjem til station.

Der er flere muligheder for at kombinere cykel og tog: tage egen cykel med i toget; sikker parkering af egen cykel ved stationer og knudepunkter, adgang til delecykler ml. station og arbejdsplads.

Landsdelstrafikken skal næppe give mulighed for pendel cykler i stort omfang, da det giver ikke god mening at flytte rundt på mange daglig cykler.

Gratis eller nem betaling

Gratis medtagning af cykler i regionerne har givet succes og opleves som et stort gode. Der bør iværksættes forsøg med andre og mere effektive måder at have cykler med i tog (ophængte cykler) og i busser.

Cykeltakster kan sagtens være forskellige (fra gratis til børnepris) hvis cykler tjekkes ind på Rejsekortet. Men en eventuel cykeltakst skal gælde på tværs af S-tog og regionaltog ikke kræve ny betaling/checkin for hvert skift (og dermed øge udgiften for passagererne og kræve tid af chauffør/konduktør mv.).

Cykelnærhed

Et cykelnærhedsprincip bør bruges i kombination med gåafstand til stationer.

Økonomisk støtte

Et særligt cyklist befordrings fradrag skal understøtte økonomien i at cykle til arbejde på afstande under 12 km til og fra arbejde.

Det eksisterende befordringsfradrag støtter afholdelse af udgifter ved pendling med bil over større afstande, men anerkender ikke udgifter ved cykling over kortere afstande.

Et cyklistfradrag bør anerkende de faktiske udgifter ved cykling, f.eks. køb og vedligehold og dertil anerkende, at cykling har en samfundsmæssig nytteværdi på 8 kroner pr kilometer.

RBT vil arbejde for, at et forslag om et særligt cyklistbefordringsfradrag kan realiseres. Rådet vil ligeledes arbejde for, at cykelmedtagning øges i fjern-, regional-, og S-tog. Det har vist sig i en 1:1 skabelon, at kapaciteten i princippet kan øges 6-8 gange i fjern- og regionaltog og 3 gange i S-tog uden at tage mere plads fra passagerer. Vi foreslår, operatørerne udarbejder en funktionel model i praksis.