Høringssvar til igangværende høring om Kommissionens forslag til revision af forordningen om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner
Den transportpolitiske NGO Rådet for Bæredygtig Trafik konstaterer i sit høringssvar, at der nu bliver lagt op til, at bilindustrien, fra 2035, også kan få adgang til at sælge biler, der ikke er elektriske, men kører på forbrændingsmotor drevet af biobrændstoffer. Rådet for Bæredygtig Trafik mener at anvendelsen af biobrændstoffer i biler efter 2035 vil være et kæmpe tilbageslag.
Og det søger vi at dokumentere ved at henvise til argumenter og udvalgte illustrerende eksempler hentet fra rapporten fra organisationen Transport & Environment med overskriften ”Biobrændstoffer i biler: En blindgyde for Europa” (udgivet 27. november 2025).
Men biobrændstoffer skal bruges i de sektorer, hvor det virkelig er nødvendigt. Plastindustrien skriger efter råmaterialer i takt med at olien skal udfases. Biobrændsler er simpelt hen dårlig omsætning/udnyttelse af solens energi til biler. Vi hæfter os i øvrigt ved, at der i en del år har været eksempler på, hvordan Kommissionen i EU-sammenhæng særbehandler og favoriserer billobbyen og de store bilproducenter.
>> Læs selv rapporten fra T&E (27.11. 2025)