Arrivas togdrift skræmmer

Selv om store dele af togprogrammet hos Arriva afvikles efter planen, fordunkles billedet af alt for mange aflysninger.

Det skriver Leif Kajberg fra RBT i en kronik i Jyllands-Posten d. 21.9. 2021. Og han fortsætter:

Kan man møde ind til tiden på sin arbejdsplads? Kan man nå i skole uden at få fravær? Kan man stole på, at barnebarnet kommer frem på en sikker måde på sin første rejse?
Der er mange dårlige oplevelser inden for den daglige kollektive trafik. Og hyppigt er det DSB, som hænges ud. En anden togoperatør, det tyskejede Arriva, må også lejlighedsvis stå for skud, men her er man dygtig til at glide af på kritikken. Selskabet fremstår teflonagtigt udadtil, og Arrivas kommunikationsfolk er dygtige til at tale udenom og dukke sig. De fremhæver rygmarvsagtigt de flotte punktlighedsprocenter, Arriva præsterer.

Men det er en ydmygende tilgang til sine passagerer at udbasunere, at man kører med 94,4 pct. rettidighed, når kejseren ikke har noget tøj på. Og så er det forstemmende, at man slipper af sted med sine bortforklaringer. Og har held til at gå under radaren.

Her er de sidste ugers aflysninger for pendlere til/fra Aarhus mod Viborg fra Arrivas side:

>> Se hele kronikken i Jyllands-Posten

>> Se artikel 1.10. i Århus Stiftstidende

>> Se artikel 3.10. i Lemvig Folkeblad

>> Ministeren giver Arriva en røffel d. 9.11.