Den årlige klimafremskrivning fra Energistyrelsen redegør for, hvor langt Danmark er fra at nå sine lovbundne klimamål frem mod 2030 på baggrund af den politik, der er vedtaget her og nu. Fremskrivningen udgør derfor en vigtig del af beslutningsgrundlaget for dansk klimapolitik. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere fremskrivningen.

Om transporten siger Klimarådet:

1. Effekter af grænsehandel med brændstof bør afspejles bedre
2. Fremskrivningen bør vise effekter af konkrete infrastrukturprojekter
3. Udledning fra hybridbiler bør undersøges nærmere

Grænsehandel med benzin og diesel ser Energistyrelsen ikke på. Derfor siger Klimarådet:

Effekter af grænsehandel med brændstof bør afspejles bedre
De bogførte danske udledninger fra transporten beregnes ud fra salget af brændstof i Danmark. Grænsehandel med brændstof øger dermed Danmarks udledning, når der tankes brændstof her i landet, som forbruges i udlandet og vice versa. Det er positivt, at fremskrivningen nu viser udledningerne fra grænsehandel separat i klimafremskrivningen, hvor det førhen var lagt ind under primært lastbilers brændstofforbrug. I fremskrivningen tages der højde for grænsehandlen, og det resulterer i en udledning på 0,7 mio. ton CO2e i 2030.

Klimarådet gør i den forbindelse opmærksom på en svaghed ved metoden til at fremskrive nettoudledningen fra grænsehandlen. Metoden består i at sammenligne prisforskelle på benzin og diesel mellem Danmark, Tyskland og Sverige, og disse forskelle indgår i en model, som estimerer grænsehandlen. Den seneste opgørelse estimerer grænsehandlen for 2019. I fremskrivningen lægges 2019-udledningen fra grænsehandel ind i alle årene frem mod 2030. Dette er problematisk, da der således ikke tages højde for politiske udmeldinger, der øger eller mindsker afgiftsforskellen over tid. Det er samtidig uhensigtsmæssigt, at politiske initiativer i ind- og udland, som påvirker grænsehandlen, altid vil afspejles i fremskrivningen med en forsinkelse på mindst et år. Eksempelvis er der i fremskrivningen for 2021 benyttet grænsehandelseffekter opgjort i 2019.

Et aktuelt eksempel på ovennævnte problemstilling er den i Tyskland nyligt vedtagne stigning af CO2-afgiften for brændsler til transport, for hvilken Skatteministeriet estimerer en samlet grænsehandelseffekt for benzin og diesel, som øger de danske udledninger i 2021 med 0,30 mio. ton CO2,
5 men som på grund af ovennævnte metode ikke indgår i Klimastatus og -fremskrivning 2021.

Et andet eksempel på problemstillingen er regeringens effektvurdering af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten. I denne aftale blev der opgjort en reduktion i de danske udledninger som følge af en påvirket grænsehandel, da CO2-fortrængningskravet forventes at øge brændstofpriserne. Ifølge Skatteministeriet forventes prisstigningen alene at medføre et fald i danske udledninger på 0,32 mio. ton CO2 i 20306 på grund af grænsehandel med brændstof. Denne effekt indgår heller ikke i fremskrivningen af udledningerne.

Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at revidere sin metode for indfangning af effekten af politiske initiativer på grænsehandlen.

Klimaeffekter ved de store (planlagte) infrastrukturprojekter indregnes ikke. Derfor siger KIimarådet:

Fremskrivningen bør vise effekter af konkrete infrastrukturprojekter
Den offentlige sektor er ansvarlig for langt størstedelen af de store infrastrukturinvesteringer. Mange af disse investeringer vil have en direkte indflydelse på udledningerne, både gennem øget trafikarbejde og fordelingen mellem transportformer og i anlægsfasen.

Klimarådet finder det positivt, at det i Klimastatus og -fremskrivning 2021 er belyst, at 9 procentpoint af den forventede trafikvækst på 21 pct. i perioden frem til 2030 kan henføres til forventede infrastrukturinvesteringer. Det svarer til 0,7 mio. ton CO2e i 2030.

Idet udledninger påvirkes af både allerede vedtagne og kommende statslige investeringsbeslutninger opfordrer Klimarådet til, at de enkelte større infrastrukturinvesteringer indgår eksplicit i klimafremskrivningen, med angivelse af de forventede udledninger fra vejtransporten og bygge- og anlægssektoren. Klimarådet anerkender, at dette kan være en vanskelig opgave, men foreslår, at man som minimum supplerer fremskrivningen med en
oplistning af de væsentligste planlagte statslige investeringers indflydelse på de samlede forventede udledninger, som følge af anlægsfasen samt deres påvirkning af trafikefterspørgslen. Rådet opfordrer til, at også forprojekter inkluderes, således at de mulige effekter fra projekter, der endnu ikke er besluttet, fremgår. Dette vil bidrage til en forståelse af hvor store yderligere reduktioner, der skal findes andre steder, såfremt et givet infrastrukturprojekt
vedtages.

Hybridbilerne helt ud af kontrol. Derfor siger Klimarådet:

Udledningen fra hybridbiler bør undersøges nærmere
Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at analysere den fremskrevne fordeling mellem elbiler og pluginhybridbiler samt at initiere en grundig analyse af hybridbilers faktiske udledning, specielt hvor stor en andel der i praksis køres på el under danske forhold og adfærdsmønstre. Baggrunden for opfordringen er, at der i fordelingen mellem plugin-hybridbiler og elbiler i nybilsalget af el- og hybridpersonbiler i de første fem måneder af 2021 er
forholdsmæssigt flere plugin-hybridbiler end i Klimastatus og -fremskrivning 2021. I fremskrivningen forventes elbiler at udgøre 60 pct. af det samlede salg af el- og hybridbiler i 2021, mens de udgjorde 27 pct. af det faktiske nysalg af el- og hybridbiler i perioden fra januar t.o.m. maj 2021.7 Selvom dette er et kort tidsperspektiv i forhold til at kunne drage konklusioner vedrørende fordelingen i hele 2021, finder Klimrådet det centralt at undersøge nærmere, om der er tale om en tendens. Analysen er væsentlig, da plugin-hybridbiler ikke reducerer udledninger i nær samme omfang som elbiler. EU-kommissionen har i april 2021 fastlagt, at plugin-hybridbiler fra 2026 ikke længere bør betragtes som ’grønne’. Den faktiske viden er sparsom, men der er en reel risiko for, at pluginhybridbilerne har en anden fordeling af kørslen på henholdsvis elmotoren og forbrændingsmotoren end antaget.

I Klimastatus og -fremskrivning 2021 er andelen af el- og hybridbiler i det samlede nybilsalg fremskrevet til at være 48 pct. for personbiler i 2030. Et nyt studie fra Bloomberg New Energy Finance udført for NGO’en Transport & Environment opstiller scenarier for elbiler i nysalget og skelner her mellem forskellige landegrupper i EU, herunder de nordiske lande. Dette studie viser en estimeret andel af elbiler i nysalget i de nordiske lande på 82 pct. i 2030 i et scenarie, hvor markedet driver udviklingen. Klimarådet opfordrer på den baggrund Energistyrelsen til at følge el- og plugin-hybridbilers andel af nysalget tæt og sammenligne med klimafremskrivningen med henblik på at opdatere fremskrivningsmetoden, når der er et tilstrækkeligt empirisk grundlag.

>> Se Klimarådets vurderingsnotat i sin helhed

International transport er slet ikke med

Hvad imidlertid tæller langt mere er det faktum, at hverken Energistyrelsen eller Klimarådet forholder sig til hvordan Danmark og vi danske reelt bidrager til klimaskader ved transporten. I henhold til internationale aftaler regnes der nemlig slet ikke med, hvad international gods og persontransport bidrager med. Over landjorden tæller danske andele på dansk jord. Til søs og i luften tæller international transport slet ikke med. Absurd.