Rådet for Bæredygtig Trafik havde dette debatindlæg i Altinget d. 20.12. 2022.
Regeringen skal i gang med en bæredygtig og ambitiøs grøn mobilitetsplan
Hvor vil Danmark hen med fremtidens mobilitet? Indtil videre dominerer privatbilerne helt persontransporten ligesom lastbilerne dominerer godstransporten. Fremtiden skal bringe det rette mix af transport med vægt på bæredygtige transportmidler. De dominerende biler har opfostret en generation af bilister, der ser det som sin ret at køre i bil fra start til slut, hvad enten rejsen går på tværs af landet eller ind og ud af byerne. Det princip er ikke bæredygtigt, hverken for klimaet, for miljøet/forurening, for byerne, for trængslen eller for naturen. Og med mulig øget persontransport bliver det kun mere og mere umuligt.
Derfor skal det vigtigste for den nye regering på transportområdet være at udvikle en grøn mobilitetsplan. Planen skal forholde sig til hvor meget af persontransportarbejdet der i 2040 skal finde sted med hvilke transportmidler, således at målsætninger for klima mv. overholdes i takt med at årene går. Fossile personbiler vil være fortid i 2040. Det kan være at (el)bilerne vil fylde (kun) 40% i 2040 og 20% i 2050. Heldigvis for statskassen så vil planen betyde at cyklisme og gang skal øges meget, og betyde at den kollektive transport bliver mere økonomisk ved den større efterspørgsel. Store og dyre investeringer i vejanlæg, broer og tunneler vil blive overflødige og pengene kan bruges til noget bedre. Men planen vil også betyde væsentlige omlægninger med nye investeringer, så mere bæredygtig transport kan overtage fra bilernes nutidige dominans. Pladsen til nye jernbaneanlæg og letbaner kan til gengæld let skaffes fra de enorme vejanlæg, hvor vejbaner kan overtages af energivenlig og effektiv skinnetransport. Er kapaciteten på skinnerne over Øresund for lille i 2030, så løses det ikke ved en ny bro, men ved at der lægges skinner på to af de eksisterende vejbaner på broens øverste etage.
Omlægning af de firehjulede
Transporten skal levere hurtigere på reduktionerne end den gamle regering planlagde. Det peger EU på og det er sund fornuft. Allerede i 2040 skal transporten ned til et rundt nul i udledninger. Energiforbruget skal også ned, for det er ikke kun klimagasser, det handler om. Det kræver at der fra 2025 ikke skal sælges og indregistreres nye fossile biler og fossile lastbiler. Og indtil da skal brændstofafgifterne øges, så den eksisterende flåde af fossile biler bringes ned i gear. De, der er nødt til at køre langt i bil, skal køre i elbiler. Og de ældre fossile biler, der ikke er skrotningsmodne, skal finde vej til de dele af befolkningen, der kun har et lille kørselsbehov.
Roadpricing skal forhandles på plads i den kommende regeringsperiode. Analyser fra Dansk Industri viser at ved samme indtægt til statskassen, så vil roadpricing kunne medføre 35% mindre trængsel og afledte 1-1½ mio mindre årlige CO2-udledninger med dagens bilpark. Den mindre trængsel betyder først og fremmest at der ikke vil være behov for at udvide vejene, med deraf følgende belastninger med udledninger og naturødelæggelser. Infrastrukturaftalens vejdele fra sommeren 2021 kan hermed bringes til standsning.
Lastbilerne skal ikke fremover være så dominerende og skal ikke nødvendigvis køre varer fra start til slut. Jernbanen er effektiv allerede ved 100 km afstand, og i kombination med havne og eldrevne indenlandske skibe kan godset komme rundt i landet. Den lokale distribution vil så ellastbiler og el-varecykler tage sig af. Varetransporten skal naturligvis også indgå i den grønne mobilitetsplan.
Skatteministeren skal i gang
Afgiftsstrukturerne for biler skal ændres i en fart. Skatteministeren kommer straks på overarbejde. Den samlede afgiftsbetaling fra bilerne har vil med den gældende kurs betydet at privatbiler kommer til at bidrage stadig mindre til statskassen. Reduktionerne er kommet dyre fossile biler til gode, og selvom elbilerne skal betale mere i årene der kommer (fra i praksis nul), så vil det samlede provenu fra registrerings-, ejer- og brændstofafgifterne fra den desværre stigende flåde af biler falde frem til 2030. Det skaber et hul i statskassen, og hermed betaler bilisterne stadig mindre af de udgifter, bilisterne påfører samfundet. Øgede brændstofafgifter vil imidlertid lukke noget af hullet indtil de fossile biler udfases.
Det er godt at elbilerne i introduktionsfasen er blevet begunstiget, men de bidrager stadig lige så meget til slid på veje, til støjen ved almindelige hastigheder, behov for p-pladser, forurening fra dæk mv. som de fossile biler.
Billigere og bedre kollektiv transport
Dertil kommer at det til stadighed er blevet dyrere at køre i kollektiv transport. Dansk Industri beregnede med kilde i Danmarks Statistik, at busser og tog/metro i 2020 var steget med henholdsvis 18 og 22%, mens køb af personbiler var blevet 7% billigere, mens andre bilomkostninger havde fulgt forbrugerprisen op med 10%. Det var før inflationen. Nu varsler DOT prisstigninger i gennemsnit på 4,9% for den kollektive transport. Den kollektive transport skal rettes op, både hvad angår priserne og kvaliteten. Der skal i den grønne mobilitetsplan angives en plan for prisudviklingen (nedad) og planen skal beskrive en omorganisering af den kollektive transport, så organiseringen fremmer de rejsendes behov og ikke i samme omfang som nu tilgodeser trafikkøbernes og operatørerne hævdvundne interesser. De rejsende er sgu ligeglade med om de rejser med metro eller S-tog og hvad operatørerne skal indkassere. De rejsende vil frem til tiden, rejse med komfort og passende hurtigt.
Desværre er Danmarks jernbaner i en dårlig forfatning lige nu. Radikale forbedringer kan sættes i værk, når signalprogram og elektrificering er kommet på plads om nogle år. Så skal der til gengæld også gøres noget i en fart. En grøn mobilitetsplan skal sætte helt usete krav til jernbanerne om kapacitet og kvalitet. Det er simpel matematik, når vi siger at jernbanerne skal mangedoble passagertallene. Det kræver nye skinner og kræver nye tog. Ingen i sektoren har hidtil dristet sig til at tænke den tanke. Det skal de nu!
Udenrigstrafikken
Et særligt indsatsområde for en grøn mobilitetsplan vil være udenrigstrafikken. Fly på europæiske distancer med fossile brændstoffer påvirker pt. klimaet ca. 35 gange så meget som tog på samme distancer. Togenes strøm bliver grønnere i et rask tempo, mens flyenes brændstoffer efter alt at dømme kommer til at halte bagefter. Energiforbruget ved flyvning er enormt meget højere end ved togrejser. Så transportministeren skal allerede i de kommende år i den grønne mobilitetsplan sammen med skatteministeren gøre klar til omlægninger af afgifter på flyvning i supplement til hvad der tilvejebringes internationalt. Og der er rigelig sund økonomisk fornuft i hurtige og massive investeringer i direkte tog både over Padborg og via den ny Femern forbindelse fra 2029 til europæiske destinationer 1.000 – 1.500 km borte. Det skal naturligvis foregå i samarbejde med vores skandinaviske nabolande og de destinationer, som vi gerne vil rejse til. De lange afstande tilbagelægges både med nattog med sengepladser og med højhastighedstog i dagtimerne.