Regeringen har meldt ud at den vil lukke Togfonden og i stedet bruge pengene på klima og børn (SIC!).
Politiken skriver i lederen: “Det er en håbløs, kortsigtet og uambitiøs beslutning. Klima og børn er naturligvis vigtige, men som enhver, der rejser på tværs af landet med DSB, kan se, er der brug for investeringer i tog. Men togdriften behandles som et trafikalt stedbarn, ingen elsker.
Heller ikke den nye regering, som i regeringsgrundlaget lakonisk konstaterer, at der ikke længere er flertal for Togfonden, som skulle sikre kortere rejsetider, f.eks. tre timer fra København til Aalborg.
Farvel til ambitionerne om højhastighedstog i Danmark og dermed også indirekte farvel til en vigtig forudsætning for regeringens egne ambitioner om at skabe bedre balance mellem land og by.
»Det kræver også en stærk infrastruktur, der binder Danmark og danskernes hverdag sammen. Og der skal være gode muligheder for, at den enkelte dansker kan bo og arbejde i alle dele af landet«, står der i regeringsgrundlaget.
Så hvorfor prioriteres tog ikke højere? Toget er det gode alternativ til både bil og fly. Det er klimamæssigt langt mere fornuftigt, og for den enkelte er toget ikke bare transporttid, men kan være effektiv arbejdstid – eller aktiv afslapning og afkobling. I toget er tiden stadig din egen.
Den tidligere regering brugte en del pisk for at få folk til at bo og leve i provinsen med udflytning af arbejds- og undervisningspladser. Hvad med at bruge guleroden og gøre det nemt at bo der, men arbejde andre steder?
Magasinet Economist har netop udnævnt ordet ’hybridarbejde’, arbejde både ude og hjemme, til årets ord. Et velfungerende tognet vil gøre det muligt – og attraktivt – at bo på landet eller i mindre byer, vågne til lærkesang og høj himmel, før man nogle dage om ugen pendler til de større byer, hvor mange arbejdspladser stadig er centreret.
I landene omkring os oplever toget en ny, stor opblomstring. Vil man på togferie, skal man være både hurtig og heldig for at få pladser, og skifter man fra danske til tyske eller svenske tog på vej til Stockholm eller Berlin, føles det som at træde ind i et nyt årtusinde.
Danmark står på perronen, men toget er ikke kørt endnu. Gas op for investeringerne i stedet for blot uambitiøst at lukke Togfonden.
Det vil være en gave til os alle, uanset om vi har brug for eller bare lyst til at rejse rundt i landet.”