Manipulering med fremskrivning af befolkningstal og antallet af arbejdspladser for hovedstadsområdet baner vejen for Lynetteholm

Man kan ikke fremskrive mange år ud i fremtiden, før udsagn om den langsigtede udvikling, snarere bliver til udtryk for politiske ønsker og ligefrem ønsketænkning.

Jo længere ud i fremtiden, desto mere usikre bliver prognoserne, og desto vigtigere bliver det at forholde sig meget kritisk til hvad de forskellige prognoser ”forudsiger”.

Forskellige aktører — herunder kommuner — har forskellige interesser. Dem, der har kapacitet — og dygtighed — til at præsentere deres interesse som udtryk for solid videnskab, står bedre end dem, der ikke har.

Fremskrivningerne indgår i en diskret kamp mellem Københavns Kommune og de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

Uden offentlighed om forudsigelserne kan vigtige beslutninger om placeringen af boliger, arbejdspladser og infrastruktur blive truffet uden hensyn til reel demokratisk borgerinddragelse og uden hensyn til den mest bæredygtige model.

København frem mod 2050 

Hverken Danmarks Statistik eller Københavns Kommune udarbejder fremskrivninger for Københavns Kommune helt frem til 2070, hvor Lynetteholm efter planen skal være helt færdig.

Danmarks Statistik stopper forudsigelserne ved 2050 — mens Københavns Kommune fortsætter frem til 2060, når de vurderer fremtidens befolkningstal.

Københavns Kommunes prognose er noget mere stor i slaget end Danmarks Statistik, hvad angår befolkningsfremskrivningen frem til 2050 — nemlig en samlet befolkning på godt 762.000 sammenlignet med knap 710.000 fra Danmarks Startistik.

Forskellen skyldes formodentlig primært, at Københavns Kommunes forvaltning går ud fra, at fødselstallet i kommunen vil vende tilbage til niveauet fra før corona-krisen.

Denne vurdering er næppe realistisk – fald i fødselstal er en generel global tendens.

Befolkning og arbejdspladser frem til 2070 — med eller uden Lynetteholm

To notater fra andre parter bygger videre på Københavns Kommunes fremskrivning:

Ét fra Sund og Bælt vedrørende Østlig Ringvej og Lynetteholm, og et andet fra Artelia vedrørende mere metro.

Notatet fra Sund og Bælt accepterer argumentationen fra København Kommune, men med en knap så dristig fremskrivning til ca. 754.000 i 2050 — altså ca. 8.000 færre end Københavns Kommune selv når frem til.

Fælles for de to notaters ”fremskrivning” for 2050-2070 med en inkluderet udbygning af Lynetteholm er, at al befolkningsfremskrivning i hovedstadsområdet — også for arbejdspladser — tillægges Københavns Kommune. Altså tilskrives der nul vækst i både befolkning og arbejdspladser til andre kommuner i hovedstadsområdet.

Her holder al modellering af videnskabeligt tilsnit op. Pointen er, at såfremt Lynetteholm skal blive et realiserbart og profitabelt projekt for bygherre, så skal der bygges for så stor en befolkning som muligt — dvs. tæt højt og til en høj m2 pris.

I notatet fra Sund og Bælt ses fremskrivningen for 2070 for Københavns Kommune at lande på godt 775.000 uden Lynetteholm og godt 797.000 med Lynetteholm.

Såfremt Lynetteholmprojektet ikke realiseres, så forudsætter fremskrivningen – det uden videnskabeligt belæg, at omkring halvdelen af de planlagte godt 44.000 borgere på Lynetteholm tilfalder omegnskommuner i hovedstadsområdet.

I fremskrivningerne for befolkningstal og arbejdspladser fra Artelia kan man aflæse, at den fremskrevne tilvækst i befolkning på lidt over 153.000 for Københavns kommune fra 2022 til 2070 vil svare til 39% af al befolkningstilvækst i hovedstadsområdet — og at den tilsvarende tilvækst i arbejdspladser på små 106.000 vil svare til 70% af alle arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Voldsom diskrepans

Denne voldsomme diskrepans i fremskreven vækst i befolkning og arbejdspladser taler sit tydelige sprog:

Designes dette megaprojekt ud fra falske forudsætninger? Det virker som om tallene er fremkommet for at retfærdiggøre økonomien i det trængte projekt. Og dermed ligger der en økonomisk bombe og venter ude i fremtiden for borgerne i Københavns kommune. Den fremgangsmåde kendes fra metrobyggeriet, der ikke kan følge de optimistiske passagertal, som lå til grund for økonomien.

De mange indbyggere og arbejdspladser i fremskrivningerne giver potentielt en voldsom vækst i pendling mellem et planlagt Lynetteholm projekt og den øvrige del af Sjælland — mere biltrafik på bekostning af mere bæredygtige transportformer.

Alt i alt kan det undre, at konsekvenserne af de omtalte fremskrivninger i de to notater er gået under radaren.

Såfremt fremskrivningerne skulle være et bud på en kommende regionaludvikling på Sjælland, så burde samtlige kommuner uden for København gøre et så tydeligt anskrig, at det kan høres i hele kongeriget: Et regionalt konfliktpotentiale af dimensioner.

Og mens vi taler om tal for beboere og arbejdspladser i regionen, så overses det indlysende spørgsmål:

Hvorfor planlægge fremtidens byudvikling på Sjællands mest sårbare område hvad stormflodssikring angår?

 

Kjeld A. Larsen

Næstformand for Rådet for bæredygtig trafik

 

Kilder

Sammenligning af fremskrivning fra:

1/ Sund og Bælt, Notat ved Christian Overgård Hansen ”Beregningsforudsætninger for 2035, 2040, 2050 og 2070” i forbindelse med Miljøkonsekvensvurdering af henholdsvis Østlig Ringvej og Nordhavn-Lynetteholm, opdateret 5 juni 2025

https://oestligringvej.dk/media/hwenzk2q/40003002_4_forudsaetningeror_.pdf

2/ Bilag til screeningsanalyse af mere metro ved Artelia ”Forudsætningsnotat for trafikmodelberegninger”, 3. marts 2025

https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/e4c9e7bd-e9ce-4a52-98e6-6aa129bd778c/c60fa06d-fb0b-4997-9d5a-46da0c769722-bilag-3_0.pdf