DEBAT POLITIKEN 21. JAN. 2017
Af It-kommentor Dorte Toft
Godt nok praler de store bilfabrikker med deres arbejde med selvkørende biler, men de førerløse biler kan aldrig erstatte følelsen af frihed, luksus og penisforlænger.
Forfulgt af robotter med license to kill kastede James Bond sig ud ad døren og ind i den selvkørende bil, der straks aflæste hans tanker, men nægtede at ræse afsted med 200 km/timen med henvisning til lokal fartbegrænsning.
Nej, vel? Ingen kan forestille sig selveste James Bond i en selvkørende bil, selv om den måtte adskille sig fra Googles grå skildpadde og være verdens mest fancy. Men overalt ses hævdet, at fremtiden for alle andre bliver førerløse biler.
Det er især kloge storbymænd, der maler fremtidsscenarier op, hvor deres børn ikke vil gide tage et kørekort. En fremtid, hvor det bliver lige så ildeset at føre egen bil som at ryge tobak. Hvor det måske tilmed bliver forbudt at køre selv, fordi mennesker er fejlbarlige, mens førerløse biler ikkeblot sikrer et kraftigt fald i dødsulykker, forurening og køtrafik,men også milliardfortjenester i øget produktivitet, fordi der kan arbejdes under kørslen.Der forudses så også lukkede baneanlæg for håbløst afhængige bilister, lidt som med rygekabiner til Løkke og andre rygere.
En vintagereklame for førerløse biler som fremtidens køretøj. Trykt i Saturday Evening Post i 1950’erne. Fra The Everett Collection.
Jeg gamle menneske tror ikke på det. Også belært af årtier med øret til teknoberusede spådomme, der aldrig blev indfriet.
Tobak dræber, men alligevel er tobak ikke forbudt endnu. I landet med verdens næststørste økonomi, Kina, er der status i fine cigaretter. Alkohol dræber, men er heller ikke forbudt. Vil nogen forbyde at føre bil, vil der i USA straks opstå en protestorganisation, der bliver bilisternes NRA.
Penge, magt og menneskets natur afgør udviklingen. Ikke teknologi i sig selv.
Der er årsager til, at bilen ses som en penisforlænger, og uanset hvor mange dyre armbåndsure en nyrig plattenslager end har, erstatter de ikke effekten af at cruise afsted i skriggul Ferrari 488 Spider eller en metalgrå Porsche 911 Turbo S.
Tv-programmet om biler ’Top Gear’ har længe været blandt de mest sete i verden, for der er status i biler, drømme, sex, frihed, nydelse, udfordring og nødvendighed. Bilisme tæller. Ellers så vi heller ikke politikere udvise mere omsorg for bilister end for unges uddannelse.
Handlede transport kun om at komme fra A til B, ville alle rige og kongelige vælge bagsædet, men nej. Jeg erindrer selv et hyggeligt sejlsportsarrangement, hvor prinsgemalen kostede chaufføren ind på bagsædet, fordi hans højhed selv ville køre hjem.
Det er altid klogt at se på, hvad de privilegerede gør, hvis man vil fornemme, hvad der tæller for os andre. Der vil stadig være unge mænd, der pavestolte kører rundt i lånt bil, der vil være en bedstefar, der lufter veteranbilen, der vil være en mor til tre, der prioriterer egen bil, ligesom der vil være hende og ham, der bare elsker friheden bag eget rat og foden på speederen.
Den med, at man fremover bare ringer efter en selvkørende bil, og så finder den endda selv parkeringspladsen bagefter… Måske på Østerbro, men næppe i Ølsted og slet ikke i Ørby.
Vi får førerløse biler, taxaer og småbusser, men mit bud er, at de især bliver hverdag i særlige områder, hvor de er en del af lokalplanlægningen.
Vi får sandsynligvis også fjernovervågede lastvogns-konvojer, forhåbentlig med et menneske i første vogn, der kan kommunikere med andre mennesker, når noget er helt galt. Disse konvojer vil høre lande med lange, øde strækninger til.
Godt nok praler de store bilfabrikker med deres arbejde med selvkørende biler, men tro ikke, at de ser førerløse biler som fremtiden. Netop bilproducenter lægger vægt på, at føreren ikke skal føle sig overflødig – denne skal blot aflastes af autopiloten, når ønsket – også i en sur bilkø.
Teknologien, der udvikles, handler om at gøre biler mere sikre for uvante og distraherede førere og mindre egnede som mord- og selvmordsvåben. Fremtidens Thelma & Louise får ikke en chance, fordi bilen vil nægte at køre i afgrunden. Der kan så være hackere, der kan ’hjælpe’ på vej.
Kun firmaer med dybe rødder i it, som Google og Uber, går fuldt ud ind for den førerløse bil – og for at rationalitet vinder over følelser. Se din favoritserie på Netflix, eller læs, mens du transporteres, lyder det. Jeg siger nej tak. Det er træls at blive køresyg.