Parlamentarisk aften i Kiel den 12. oktober

Rapporteret af Leif Kajberg, sekretær i bestyrelsen for RBT

Den 22. september landede der en interessant mail fra vores gode kontakt i Kiel, Holger Busche (fra partiet De Grønne og Scientists for Future, Fachgruppe Mobilität), i indbakken. Holger sendte os en invitation til at lade os repræsentere ved en såkaldt parlamentarisk aften under overskriften Schienen reaktivieren – neue Wege eröffnen. Altså genåbning eller reaktivering af nedlagte jernbanestrækninger og de perspektiver og potentialer, der kan være forbundet hermed. Og det fik jo nogle af os op af stolene i RBT, så enden på det blev, at Bjarne og Leif tog til Kiel med opbakning og støtte fra RBT. Rådet har jo i forvejen indskibet sig i udviklingen og diskussionen af den grænseoverskridende togtrafik. Det er noget, vi følger tæt, og hvor vi længe har haft antennerne ude og givet vores besyv med. Og i Tyskland kan man seriøst diskutere og forholde sig til en jernbaneproblematik, som stort set er no go i Danmark: Genåbningen af de tilgroede, glemte eller oversete jernbanestrækninger, som forsvandt fra det aktive skinnelandkort for år tilbage.

Men jernbaner og skinnebåren transport rummer store muligheder, også uden for de større byer, i yderområder og udkant – det blev understreget i indledningen til aftenens program. Jernbaner har generelt stor betydning for borgere: jobpendlere, skoleelever og studerende. Men de spiller også en rolle for erhvervsliv og turisme, og så fremhæves jernbanens fordele i en klima- og miljømæssig sammenhæng jo i stigende grad. Men skal man vække de nedlagte jernbanestrækninger af tornerosesøvnen, skal der igen kunne køre tog på de ubenyttede skinner, og skal tracéerne kunne retableres, ja så er det ikke gjort med at fjerne ukrudt og andre vækster, som dækker de nedlagte skinner. Der skal selvsagt sættes ind med mange andre tiltag. Det kræver meget mere end at fjerne vildnis fra et tracé. Men det er langt fra uoverkommeligt at få fornyet og genskabt den skinneinfrastruktur, der har ligget passiv hen i mange år. Det er ofte mere enkelt, end man tror. Og nu skal vi jo huske, at vi er på tysk grund, og helt konkret i delstaten Slesvig-Holsten, hvor noget kan lade sig gøre, altså genåbninger af skinneveje, som stadig er nærmest utænkeligt og politisk ufarbart i Danmark. Fra tilrettelæggernes og programværternes side ville man gerne gøre opmærksom på de stier, der skal betrædes og de strategier, der skal følges, hvis man vil realisere et mål om, at alle jernbaner i Slesvig-Holsten, de ikke-fungerende, ikke-trafikerede, skal kunne være reaktiverede i 2030, hvis man vel at mærke tager hul på denne opgave og udfordring i dag. Det skal tilføjes, at der også er en eller flere strækninger, hvor infrastrukturen er blevet opkøbt af private.

Men ikke nok med det. I arrangørernes optik går rejsen videre. For det klimaneutrale industriland gælder det om at sikre, at skinnetransporten, og det drejer sig både om befordringen af personer og godstransporten, kommer til at vokse stærkere, end man hidtil har forestillet sig og lagt op til. Og det indebærer også, at man retter søgelyset mod etableringen af nye toglinjer, der rækker ud over Slesvig-Holstens grænser, og altså også nordpå, til Danmark og Skandinavien, kunne man tilføje.

Tematisk spændte programmet således langt videre end temaaftenens titel. For ud over det mere snævre emne transport handlede det også om turisme, uddannelse, erhvervsfremme, økonomi og udvikling i landdistrikterne, forbindelser mellem centre, netværkssamarbejde med transportformer/selskaber og derfor også om lokalpolitik, regioner, der er i fare for at blive hægtet af samt tværgående forbindelser fra kyst til kyst mv.

Det var udgangspunktet, inden der blev taget hul på aftenens program. Der var dermed dækket op for formidlingen af ny viden og nye perspektiver. Og for en dialog med tilhørerne om målsætninger, fremtidsperspektiver og strategier i bestræbelserne på at udvide jernbanenettet ved at inkludere genåbnede strækninger. Og så skal det jo medtænkes, fremhæves det i programmet, at Slesvig-Holsten med sin beliggenhed som Tysklands nordligste delstat jo har det trumfkort at byde på, at delstaten jernbanetrafikalt kan fungere som oplagt bindeled mellem Tyskland og Danmark (og Sverige og Norge).

Temaaftenens arrangører var:

• Jernbanetransport Malente-Lütjenburg e.V.
• repræsenteret af formanden prof. Heiner Monheim
• Støtteforeningen Ostholsteinbahn Neumünster – Ascheberg – Plön e.V.
• repræsenteret ved formand Peter Knoke
• Scientists for Future, regional gruppe Kiel / SH
• repræsenteret af talsmanden Dr. Tobias Bayer

Den parlamentariske aften startede med velkomsthilsener fra tre forpersoner, som repræsenterede Verein Schienenverkehr Malente-Lütjenburg e.V., Förderverein Ostholsteinbahn Neumünster-Ascheberg-Plön e.V. og Scientists for Future, det regionale forum for Kiel/Slesvig-Holsten.

Det blev i starten oplyst, at status er, at der i Tyskland findes potentielt 400 reaktiveringsrelevante jernbanestrækninger. Og reaktivering som et nutidskoncept med hvad dette indebærer fik nogle ord med på vejen: fx opdateret teknologi og skabelse af rammebetingelser. De genåbnede jernbanestrækninger skal ses som et centralt element i gennemførelsen af den såkaldte Verkehrswende, altså den grønne transportomstilling, og så blev det nævnt, at fortalerne for og aktivisterne, som arbejder for banereaktiveringer, har kontakter til ligesindede, genåbningsforkæmpere i Frankrig og England. Der er med andre ord tale om et europæisk tema!

På et af de viste PowerPoint slides fik vi som tilhørere et tydeligt indtryk af, hvor tilgroet en nedlagt jernbanestrækning kan være. Og hvordan man griber rydningen an i praksis. Eksemplet var fra Ostholsteinbahn.

Tobias Bayr fra Scientists for Future trak en linje fra skinneuniverset til det større klimaperspektiv, idet han fremhævede 1.5 grader målets vigtighed. Vi fik også en gennemgang af, hvordan den grønne transportomstilling med det opgraderede og udbyggede jernbanenet, bør se ud, og vi kom omkring finansieringsproblematikkerne, fordelingen af udgifterne i forbindelse med reaktiveringer på forbundsstats- og delstatsniveau. Og vi fik et nærmere indblik i de forskellige omkostningsudfordringer, energi, personale m.m. Vi fik også et vue over infrastrukturprojekterne inklusive Femern Bælt-forbindelsen, som er en del af en grønnere transportkorridor i Europa.

Alexander Montana, der kommer fra foreningen VCD Nord e.V., delstatsledelsen i Slesvig-Holsten, var programsat med et oplæg, der havde titlen Reaktiveringer, hvor går rejsen hen? Montana gennemgik ved hjælp af sine slides bl.a. en række eksempler på reaktiveringsprojekter, og han trak reaktiveringspotentialerne frem.

Bente Grimm tilknyttet Institut für Tourismus- und Bäderforschung in Nordeuropa Gmbh, der var med som oplægsholder på fjernbasis, via Zoom, beskæftigede sig med skinnetransport som grundlag for en mere bæredygtig turisme i de slesvig-holstenske regioner og strategierne i denne forbindelse.

Derefter fulgte Silke Rossmann, som er borgmester i Wankendorf, der er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Bokhorst-Wankendorf i den sydvestlige del af Kreis Plön. Kreis Plön ligger i den østlige/centrale del af delstaten Slesvig-Holsten. ”Midt i det hele”, som hun udtrykte det. Silke Rossmann præsenterede en række argumenter for reaktivering herunder en bys/et lokalsamfunds tilgængelighed udefra. Hovedfokus var på strækningen Ascheberg-Neumünster.

Efter en pause med lidt forfriskninger og uformel snak var det Holger Busches tur. Han kom ind på den fremtidige udbygning af jernbaneinfrastrukturen med særlig vægt på Jyllandskorridoren, den grænseoverskridende jernbaneinfrastruktur fra Slesvig-Holsten og op gennem Østjylland. Nævnte planerne om en nybygget europæisk strækning Hamborg-Aalborg. Som EU-prioritet. Han viste slides med proaktive og fremtidsorienterede køreplansprojekter, og køreplansoversigter, som virkede endog meget gennemarbejdede og detaljerede!

Bagefter var der en paneldiskussion med alle oplægsholderne. Her strejfedes bl.a. godstransporten på skinner, og der var også nogle bemærkninger om skinner på motorvejene. Holger Busche kom ind på klimakrisen, som nødvendiggør en forceret grøn omstilling af transporten. Han berørte også perspektiverne for nattog.

Der blev efterlyst et samlet program for reaktiveringer af jernbaner, som involverer både forbundsniveauet og delstaterne.

Vi følte os virkeligt vel modtaget som NGO-repræsentanter nordfra, gæstfriheden fra værter og arrangører var iøjnefaldende. Vi blev fx bedt om at sætte os på forreste række nedenfor talerstolen som gæster.

Vi mødte jo Holger Busche og vekslede nogle bemærkninger med ham, da temaaftenens formelle del var slut. Vi hilste også på Sibylla Nitsch, et af SSW’s landdagsmedlemmer og transportordfører for SSW. Hun spurgte, om vi var fra Rådet for Bæredygtig Trafik, hvilket vi jo kunne bekræfte. Hun er en af dem, vi opretholder kontakt til i Kiel.

En afsluttende iagttagelse fra os nordfra: Vi var også dybt imponeret over den udbredte helhedstænkning på jernbaneområdet i Slesvig-Holsten i modsætning til situationen i Danmark: Herhjemme oplever vi, at dansk jernbanepolitik sædvanligvis er præget af løsrevne projekter uden overordnede analyser af helheden og konsekvenserne.