Tre medarbejdere fra det rådgivende ingeniørfirma Niras tager pulsen på transportplanlægningen i lyset af den “grønne aftale” fra 2009. De skriver i netmediet Ingeniøren Mobilitytech d. 25.1. 2021 bl.a.:
Hvad har vi lært, siden aftalen om den grønne transportpolitik i 2009 blev vedtaget?
I august 2020 blev der i en artikel i Ingeniøren gjort status på ”Aftale om grøn transportpolitik”. Det var desværre et nedslående billede for mere grøn og bæredygtig mobilitet, som var aftalens mål.
Eksempelvis var intentionen, at hovedparten af trafikvæksten skulle ske i den kollektive trafik. Dette er ikke sket. Tværtimod er den danske bilpark vokset med 600.000 biler siden 2009. Der findes flere eksempler på uforløste ambitioner i aftalen fra 2009, så hvad skal vi gøre anderledes denne gang for at lykkes?
Ny tilgang til planlægningen af fremtidens mobilitet er påkrævet
Vi mener, at der er behov for en ny og anderledes tilgang til planlægningen af fremtidens mobilitet, for hvordan planlægger vi for en uvis fremtid, hvor teknologi overhaler adfærd?
Det er et problem, da mange af vores aktuelle værktøjer bygger på trafikparadigmer fra 1960’erne. ”Predict and provide”-tilgangen til trafikplanlægning har vist sig ikke at være en attraktiv løsning til at reducere trængslen. Mere infrastruktur skaber mere mobilitet på godt og ondt. Derfor må vi også forholde os til, hvilken mobilitet vores planer skaber.
En fremtid med mere bæredygtig mobilitet kræver andre værktøjer end blot ny infrastruktur. Derfor skal vi ikke kun arbejde med at løse flaskehalse og fortsætte med at udbygge vejnettet. Vi skal sørge for, at vores eksisterende vejnet og ressourcer bliver udnyttet mere effektivt end i dag.
Hvis vores byer ikke skal drukne i trængsel, er det vigtigt, at en fremtidig statslig mobilitetsplan finder redskaber og mål for mere bæredygtig transport. (…)
Senere i artiklen ridser de otte punkter til en ny statslig infrastrukturplan og slutter:
Hvis fremtidens mobilitet skal være multimodal, så kræver det også en organisering, der understøtter denne multimodalitet.
I dag er forvaltningen og driften af vores infrastruktur i høj grad siloopdelt inden for vej, bane, bus, byrum med videre.
Vi kan lave nok så mange strategier og bæredygtige mål, men hvis ikke vi løser den grundlæggende organisering og sikrer sammenhængende målsætninger, planlægning, incitamenter og så videre, er det tvivlsomt, om de mange ambitioner vil blive indfriet.
Kunne man forestille sig et mobilitetsdirektorat?…….
Skribenterne er:
Også Cowi har også forholdt sig til infrastrukturplanen i et indlæg i Altinget af Michael Knørr Skov, der er Afdelingschef for by og trafik i Cowi og medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniørers bæredygtighedsgruppe