Den Europæiske Passager Sammenslutning kræver udbygning af internationale togforbindelser mellem Sverige, Danmark og Tyskland

PRESSEMEDDELELSE

Bruxelles, Stockholm, København, Berlin, 09.04.2018

>> German version >> English version

Den Europæiske Passager Sammenslutning ønsker udbygning af internationale togforbindelser mellem Sverige, Danmark og Tyskland

Den Europæiske Passager Sammenslutning (EPF), den svenske passagerforening Resenärsforum, danske Passagerpulsen og Rådet for Bæredygtig Trafik, den tyske passager sammenslutning Pro Bahn og Transport Club Deutschland (VCD) er bekymrede over de aktuelle forhold på jernbaneforbindelsen København – Hamborg under byggearbejder på både den danske og på den tyske side og ønsker at de tyske jernbaner (DB) og DSB også opretholder attraktive og direkte togforbindelser mellem København og Hamborg under anlægsarbejderne. Erfaringen er, at forringelser i togforbindelserne vil få passagererne til at forsvinde, med risiko for, at de ikke kommer tilbage igen.

“DSB og DB har på ruten København – Hamburg i øjeblikket kun forbindelser med togskifte i Fredericia eller i Rødby og med en forlængelse af rejsetiden med 45 til 75 minutter. Den internationale linje København – Hamborg negligeres” siger repræsentanter for de europæiske passagerforbund. “I løbet af byggearbejdet i de kommende år ønsker vi derfor omlægning af fjerntrafikken København – Hamburg via Kolding, mens vi mangler Femern forbindelsen.”

Restriktioner på grund af byggeri i Danmark

Konkret er de europæiske passagerforbund bekymrede over, at DSB og DB fra den. 24. marts i år frem til den 10. juni, mens der er anlægsarbejder på den danske strækning Ringsted – Rødby, kun opretholder to fjerntogsforbindelser fra København via Sønderjylland med togskifte i Fredericia og en forlængelse af rejsetiden til Hamburg på 45 minutter. Og kun tre fjerntogsforbindelser fra København over Fugleflugtslinjen med et skifte i Rødby, nemlig med bus fra København – Rødby og skift til tog i Rødby, hvilket også resulterer i en forlængelse af rejsetiden med 45 minutter.

Restriktioner på grund af byggeri i Tyskland

Hertil kommer fra 23. marts – 1. maj at der på den tyske strækning Elmshorn – Pinneberg også foregår byggearbejder, så at DSB og DB, på ruten fra Jylland – må køre til Hamborg via Bad Oldesloe med en forlængelse af køretiden på 30 minutter. Passagererne fra København til Hamburg, der i denne periode beslutter sig for at køre via Jylland og skifte i Fredericia, vil få en forlængelse af rejsetiden på hele 75 minutter.

I de kommende år vil byggearbejdet på dansk jord ifølge vores oplysninger ikke kun omfatte en periode på to og en halv måned, men strækker sig endda over en periode på seks måneder om året. Derfor ønsker de europæiske passagerforbund, at DSB og DB i denne periode på forbindelsen København – Hamborg omdirigerer alle EC-togene via Kolding, mens sporene mellem Ringsted og Rødby og syd for Puttgarden ombygges.

Bedre forbindelser i Malmö og i København samt i Hamburg

Desuden ønsker de europæiske passagerforbund at SJ, DSB og DB etablerer attraktive togskift med en skiftetid fra 15 til 30 minutter mellem de internationale langdistance-togforbindelser.

For eksempel tilslutning mellem Stockholmer-nattoget og EC-tog videre sydpå fra København. I nord-sydgående retning kan forbindelsen fx opnås i Lund til Øresundstog til København og i syd-nordgående retning med en forbindelse med Øresundstog fra København til Malmø.

I Hamborg, om morgenen og aftenen, bør EC-togene fra/til Aarhus og København have god skiftetid til og fra ”Nightjet” nattogene til/fra Zürich, München og Wien.

Udvidelse og udbygning af en nat togforbindelse Stockholm – Hamburg

Hertil kommer, at de europæiske passagerforbund på kort sigt opfordrer DSB og DB til at nat-intercitytoget København – Hamborg ikke kun forbeholdes en kort periode henover sommeren, men tilbydes hele året og at toget på tysk side stopper i Flensborg, Slesvig, Rendsborg og Neumünster.

Som det næste skridt bør der etableres et egentligt nattog Stockholm – København – Tyskland med attraktive afgangs- og ankomsttider.

Kontakt:

Josef Schneider (for EPF) – mobil 0160-7025154

Poul Kattler (for Rådet for Bæredygtig Trafik) – mobil 26 17 72 23

Lars Wiinblad (for Passagerpulsen) – mobil 26 23 36 23

Kurt Hultgren (Resenärsforum)

Stefan Barkleit (Pro Bahn)

Alexander Montana (Transport Club Deutschland)

>> Se pressemeddelelsen som pdf