Nyhedsbrev april 2025 – Rådet for bæredygtig trafik

Du modtager e-mail nyhedsbreve fra Rådet for Bæredygtig Trafik ca. seks gange om året. Du kan selv afmelde eller ændre din e-mail adresse ved at klikke på link nederst i mail. Når du modtager denne e-mail betyder det IKKE at du automatisk er medlem af RBT. Det håber vi, at du har lyst til at være, det sker fra vores hjemmeside. Kender du nogen, du synes skal modtage sådanne nyhedsbreve som dette, så tilmeld dem her.

Kan du ikke læse nyhedsbrevet godt på mail, så find det på hjemmesiden hér.

Kære modtager af nyhedsbreve!

Igen er redaktør Leif Kajberg klar med en række nyheder, som vi håber, I vil finde interessante.

Årsmøde og generalforsamling den 24. april

Sæt grønt kryds i kalenderen ud for torsdag d. 24.4. kl. 16.30 – 18.30, hvor vi afholder vores generalforsamling med forudgående temabaseret årsmøde, der starter 16.30. Generalforsamlingen gennemføres i henhold til vedtægterne, som du ser her.

Mødet foregår både fysisk, Studiestræde 24 (hos NOAH), i mødelokalet, og digitalt via Zoom. Mødelokalet findes i stueetagen, med adgang fra gården. Der er nogle trappetrin op til mødelokalet.

Vi går i gang med temadelen kl. 16.30. Vi starter med fem kvarters oplæg og debat om revision af klimaloven, en politisk proces som formentlig akkurat er skudt i gang, når vi holder mødet! Titlen er:

Når klimahandling bremses – er transporten så meget anderledes end andre sektorer?

Vi har inviteret to knalddygtige konsulenter, ansat af 92-gruppen, til at præsentere et studie, som netop er færdigt. Læs invitationen til denne debat. Zoom-link ligger i invitationen.

Vi håber at I har lyst til at blive og deltage i generalforsamlingen, der slutter 18.30.

Mødet er et offentligt møde og kræver altså ikke medlemskab af RBT. Invitér gerne venner og bekendte!

Til generalforsamlingen vil der foreligge en beretning, der som sædvanlig vil give et godt overblik over vores arbejdsfelt og vidtspændende interesseområder plus vores udadvendte aktiviteter og netværk. Og vores synlighed i medierne. Husk at betale dit kontingent på beskedne 200 kr. for 2025 inden generalforsamlingen. Bank: 5301, Arbejdernes Landsbank, Konto: 0288423. Er du i tvivl om du har betalt kontingent, så tjek i din bank, eller spørg kasserer John Gade: gade.john@gmail.com

Og hvis det nu er sådan, at du kunne have lyst til at blive mere aktiv, så savner vi i den grad friske kræfter til arbejdet i bestyrelsen. Og hvor ville det være fedt, hvis vi kunne hive et par unge indenbords. Så stil endelig op! Det sker ved henvendelse til forperson Poul Kattler eller såmænd blot ved fremmøde og tilkendegivelse.

Lokal og regional kollektiv transport i fokus på konference i Vejle den 7. april

Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening (TØF) havde inviteret til en ny konference med fokus på den lokale og regionale kollektive transport. Konferencen – Regional & Lokal Kollektiv Mobilitet 2025 – blev afviklet i Regionshuset i Vejle mandag d. 7. april. RBT var repræsenteret, idet Rådets sekretær Leif Kajberg deltog, og der vil fremkomme en beskrivelse af konferencens indhold, forløb og perspektiver i næste udgave af vores nyhedsbrev. Kort omtale af arrangementet (invitation og tilmelding), se mere her: Konference i Vejle: Lokale og regional kollektiv transport kommer i fokus » Kollektiv Trafik Forum

Borgermøde om borgerinddragelse på Borgen den 26.03.2025

Folketingets Transportudvalg (TRU) har nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe, som undersøger hvordan man kan effektivisere godkendelsesprocesser og forbedre borgerinddragelse i forbindelse med store anlægsprojekter. Der har derfor tidligere været afholdt en offentlig høring, hvor aktører, borgere og myndigheder kunne indsende deres bud på, hvad arbejdsgruppen kan fokusere på.

Den parlamentariske arbejdsgruppe ville gerne følge op på høringen og række ud til borgere, foreninger og andre interesserede, der ønsker at bidrage med erfaringer og input til arbejdsgruppens arbejde. Derfor inviterede TRU’s arbejdsgruppe til borgermøde den 26. marts på Christiansborg. Formandskabet for arbejdsgruppen plus enkelte andre medlemmer fra arbejdsgruppen ville deltage i mødet.

På borgermødet ville formanden for arbejdsgruppen Thomas Jensen (S) give en introduktion til arbejdsgruppens arbejde. Der ville efterfølgende blive afsat tid til dialog og input fra de fremmødte. I invitationen blev det pointeret, at det ville værdifuldt, at fokus primært blev rettet mod erfaringer med tidligere processer for borgerinddragelse og konkrete forslag til at forbedre borgerinddragelse.

Mødet blev indledt med en præsentationsrunde. Thomas Jensen omtalte den parlamentariske arbejdsgruppe. Den tæller 12 medlemmer, og alle partier er repræsenterede. Gennemgang af aktiviteter. Man har fokus på eksterne aktører (fx borgerinitiativer, protestgrupper, lokale foreninger og beboerfora). Generelt sigter man mod forbedret borgerinddragelse og møder med eksterne aktører og interessenter. Intentionen er derudover at bevæge sig i retning af tidligere borgerinddragelse, mere klar kommunikation samt bedre erfaringsudveksling og læringsprocesser. Konkrete input fra borgergrupperne er essentielle for arbejdsgruppens virksomhed.

Der blev nævnt eksempler på ”udfordrede” anlægsprojekter: Lynetteholmen og Limfjordsforbindelsen (motorvej i Egholmlinjen). Ambitionen fra den parlamentariske arbejdsgruppes side er at kunne udarbejde en beretning, der kan forelægges for regeringen.

Derefter var det de tre fremmødte borgergruppers tur til kort at præsentere sig og komme med deres kommentarer, forslag og kritikpunkter.

Amager Fælleds Venner (ved Karina Iles Olesen) lagde for. Gruppen er optaget af de negative aspekter af en række bygge- og anlægsprojekter og skadevirkningerne i forhold til natur, biodiversitet, miljø og klima. Det blev fremført, at effektiviseringen af vedtagelsesprocesser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter kan skabe uheldig friktion i forhold til borgernes prioriteter og holdninger og natur- og miljødagsordener. Derfor nej til proforma høringer. Og vær opmærksom på, at det ofte er sådan, at ord og handling ikke hænger sammen! Og detaljerede forslag med høringssvar inkluderet, og i det hele taget så udførlig dokumentation som muligt, må være et must og være en obligatorisk del af et forsvarligt beslutningsgrundlag.

Så kom turen til Kattegatforbindelse – NEJ TAK. Herfra fremkom der kritik af høringsprocesser, og en bred vifte af forbedringsforslag blev fremlagt. Hertil kritik af de gængse skævvridende og ensidige regnemodeller. Og understregning af naturhensynet.

Byen for borgerne var den tredje borgergruppe, som kom til orde og stod frem med sine synspunkter her. Borgergruppen præsenterede en billedserie og koncentrerede sig i sin præsentation om Lynetteholm. Og stillede spørgsmålet: Hvad er gået galt her? Der blev kastet et kritisk lys på forligsprocessen og anket over, at planlægningen underlægges politiske hensyn. Og hastværket i processen blev også kritiseret. Der er tale om en demokratisk skandale, som har udspillet sig i årevis. Der er simpelt hen tale om en forkert løsning på Københavns problemer i henseende til klima og stigende havvand. Lynetteholm vokser, og blokering af Kongedybet forudses. Kritikken af mega-projektet kan kondenseres i følgende principspørgsmål: Er Lynetteholmen i det hele taget den rigtige løsning? Modstanden mod Lynetteholmen er en folkesag, og der blev refereret til publikationen ”Tænk os om: en fremstrakt hånd til politikerne”. Hvad vi står over for her, er et projekt uden folkelig opbakning. Derfor, lød det til sidst: genåbn aftalen om Lynetteholm og se at få skabt borgerkontakt! Og frem for alt: Gentænk det!

Så gik man over til spørgsmål med reference til borgergruppernes præsentationer fra medlemmer af TRU’s parlamentariske arbejdsgruppe. Kenneth Fredslund Petersen, TRU (DD), så et problem i dårligt forberedte kritiske borgere. Man bør, anførte han, derfor vægte de positive input fra borgere frem for det afvisende og negative. Det bedste slutresultat for projektet må sættes i højsædet og være det, man sigter på i planlægnings- og vedtagelsesprocesserne.

Så var det tid til at borgergruppernes repræsentanter kunne komme med nogle replikker og kommentarer. En af repræsentanterne ville klart anbefale etablering af følgegrupper og ekspertgrupper, som borgerne kunne læne sig op ad (i Lynetteholmen-konteksten fx).

Derefter blev ordet givet frit til de øvrige deltagere, tilhørere, som var mødt frem udefra. Et medlem af DN København Lokalkomité nævnte Lynetteholm-projektet og polemiserede mod Danmarksdemokraternes medlem af den parlamentariske arbejdsgruppe: Kenneth Fredslund Petersen.

Tidligere direktør for DI Transport Michael Svane gav også sin mening til kende. Han relaterede i sit indlæg til Kattegatforbindelsen og udtalte, at åbenhed i forbindelse med kommissorier er centralt, og udkastede spørgsmålet: Et ideelt anlægsprojekt, hvordan forløber det, hvad er den ideelle proces for borgerinddragelse?

En deltager fra et lokaludvalg i Københavns Kommune ventilerede en opfordring: Overvej og gentænk det forcerede tempo i forløb og proces i forbindelse med de store anlægsprojekter!

Til sidst afrunding og tak for i dag fra Thomas Jensen, som tilføjede, at Den parlamentariske arbejdsgruppes arbejde ventes færdigt i løbet af sommeren.

Spændende udspil fra Det Fælles Bedste om fremme af grøn mobilitet!

Det Fælles Bedste i Aarhus har i sit nyhedsbrev nr. 41 (april 2025), der er et særnummer, publiceret et Manifest for Grøn Mobilitet. Undertitlen er: Forslag til Grøn Mobilitet i Aarhus fra borgere, eksperter, ngo’er, politikere og forskere. Foreningen Det Fælles Bedste har i løbet af efteråret 2024 samlet forslag til en grøn mobilitet for Aarhus fra en række borgere, ngo’er, råd, eksperter og forskere, hvortil Rådet for Bæredygtig Trafik har bidraget.

Det Fælles Bedste konstaterer, at Mobilitetsplanen svigter borgernes ønsker om en fremtid, der er leveværdig for kommende generationer. Derfor må der alternative løsninger på bordet, og derfor præsenteres en udmelding med 10 punkter til et Manifest for Grøn Mobilitet:

Al transport skal overholde klodens grænser
Indret en ”mennesket-først-by”
Etabler Borgerting
Aarhus som 15-minutters by
Bilismen skal mindskes radikalt
Gør Aarhus – og alle byer – til cykelby
Den kollektive trafik mangedobles og gøres attraktiv
Fly, skibe og tung trafik indenfor klodens grænser
Aarhus by som nul-emissionszone
Indret en grøn, menneskevenlig by med livskvalitet og trivsel

Nyhedsbrevet, der er fyldt med flotte illustrationer, er redigeret af Niels Aagaard, der også har bidraget med artiklerne. Nyhedsbrevet kan findes hér med link til manifestet.

Redskaber og idéer til at skabe byer med mindre klimaaftryk fra transporten – et katalog

Men vi har skam også noget at bidrage med fra Rådet for Bæredygtig Trafik. På vores hjemmeside finder I således en oplistning af politikker, redskaber, tiltag, initiativer og idéer, som politikere og forvaltninger kan gribe til for at få nedbragt udledningerne fra den klimaskadelige transport i vores byer.

Kataloget med angivelse af virkemidler, som beskrives på vores hjemmeside, indeholder elementer med mest vægt på klima, men rummer også elementer, hvor andre forbedringer i byerne indgår såsom sikkerhed, støj, luftkvalitet og bymiljøer. Perlerækken af forslag har karakter af anbefalinger, og de er opdelt i temaer. Men de hænger jo sammen, så én anbefaling dækker ofte forbedringer i flere grupper. Det kan ofte være svære at adskille. Man kan med fordel plukke i kataloget.

>> Se hele kataloget her

Ny bog: Den sorte omstilling!

På forlaget NORD ACADEMIC er der udkommet en interessant bog med titlen Den sorte omstilling. Bogen er inddelt i fire tematiske afsnit: Bolig, Forbrug, Transport og By. Der er tre underkapitler inden for hovedkapitlet om transport. Et om Togrejsen og byen, et om Forstæder og bilisme og et tredje om Dansk bilturisme.

Men den sorte omstilling, olien og kullets voldsomme indflydelse på samfundenes udvikling, hvorfor nu det? Nu handler det jo om grøn omstilling. Ja, helt klart, men det er ganske interessant, at bogens skribenter har taget sig på at forklare, udrede og illustrere, hvordan de ufattelige ressourcer af kul, olie og gas satte deres præg på og bestemte udviklingen af industri, transport og store urbane systemer (gasværker, elværker, fjernvarme og transportsystemer). Og influerede på og bestemte menneskers levevis i mange årtier. Udnyttelsen af fossile brændsler berører os alle i dag. For det handler nemlig både om samfundet og årsagerne til ændringer af klodens klima.

Sissel Bjerrum Fossat konstaterer i bogens indledningskapitel ”Sort fest med tømmermænd”, at målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grad ikke kan nås og stiller det helt centrale spørgsmål: Men hvorfor kom det så vidt? Det gives der en masse bud på i bogen, der i sit afsæt udpeger byerne som centrale i denne fortælling om den fossilbaserede fest, hvor bilen ganske træffende karakteriseres som hjemmenes fartmaskine.

Redaktørens skarpe hjørne

Flere i vores bestyrelse og i Rådets medlemskreds holder Information. Avisen har en har en morsom tegneserie med en yngre mand, Jacob, som hovedperson. Jacob har et brændende håb: at blive forfatter, og i den forbindelse promoverer han sig som ”udkantens stemme”. Han er nemlig født og opvokset i Jylland. Man følger i striberne hovedpersonen Jacobs genvordigheder og hans håbefulde navigering mellem en masse snublesten på vej til forfatterrollen. Den synes desværre ikke lige inden for rækkevidde, og bare det at få noget at bo i, tag over hovedet, og lidt midler til dagen og vejen er tydeligvis byrdefuldt for unge Jacob vestfra med skriveaspirationerne.

Jeg vil da gerne bekende, efter at have nævnt Jacob i Information, at jeg faktisk også føler mig lidt som udkantens stemme, men altså på transportområdet, inden for den grønne transportomstilling. For det er vigtigt, at vi fra RBT’s side også interesserer os for og følger med i, hvilke kollektive transporttilbud, der findes uden for byer og forstæder. Vi gør meget ud af Hovedstaden og centralkommunerne, og det er fint nok, og vi stiller også skarpt på klimaskadelige og miljøproblematiske infrastrukturprojekter: Hærværksmotorvej, Kattegatforbindelse og planerne om en motorvej i Egholm-linjen tæt ved Aalborg. Bare for at nævne nogle få grasserende eksempler. Men udfordringerne for den bæredygtige transport og tilvejebringelsen og styrkelsen af grønne transportløsninger findes som bekendt også uden for de store byer. Altså også i landdistrikter og tyndt befolkede områder.

Jeg tror, jeg har lidt føling med det. Jeg kørte således for nylig med Odsherredsbanen, mellem Holbæk og Nykøbing S., for lokalbanerne er i min optik en utrolig vigtig del af det samlede kollektive trafiksystem. Og jeg kører også ret tit med bus, også i min egen kommune, og jeg er, synes jeg selv, blevet ret ferm til at udnytte appen Rejseplanen. Selvfølgelig cykler jeg også, men som ældre mand er jeg ikke altid helt tryg ved at sidde på den tohjulede, på ”retrocyklen”.

Og så er der jo oplagt at flytte fokus til Fyn og Jylland og omtale min mangeårige (yndlings)aversion: togoperatøren GoCollective, altså det tidligere Arriva, som nogle af os benævner ”Skodselskabet” eller ”NoGo”. Og som betjener en del yderområder, fx via driften på Thybanen. Det kapitalfondejede selskabs skinneelendighed har været udtalt i flere år, synliggjort af de mange aflysninger af togafgange. Og forsinkelser. Men det er også galt med materiellet. Man kan virkelig undre sig over, at Skodselskabet fungerer så utroligt ringe, når det kommer til at servicere og reparere deres materiel. Man bliver egentlig lidt nysgerrig efter at få et indblik i, hvordan No.Go håndterer vedligeholdelse og reparationer af togsæt, hvordan det foregår mere konkret, og hvilke medarbejdere og dermed hvilken togteknisk ekspertise man råder over; og hvor mange tekniske medarbejdere. Påfaldende er det, hvor dårligt No.Go klarer sig sammenlignet med andre togoperatører, når det drejer sig om fejlfinding, vedligeholdelse, reparation og klargøring af togsættene. Og den der undskyldning med manglen på stål(!) i europæiske lande er jo en tåbelig. Den må I altså længere ud på landet med.

Og så må vi heller ikke glemme fjernbusserne. I februar var jeg et par dage i Odense og benyttede på turen til Fyn Flixbus, fordi jeg ville afprøve dette koncept. Vi er generelt ikke vilde med fjernbusser i RBT, og det er jeg heller ikke, men jeg ville prøve det på egen krop. Når vi i Rådet på et tidspunkt var kritiske over for fjernbusserne – og videreformidlede vores kritik – var det ikke mindst fordi disse busselskaber på en række parallelle strækninger konkurrerer med togtrafikken på en urimelig måde, over Storebælt fx.

Men det er ikke altid nemt at agere inden for fjernbusbranchen. Selskabet Pendulfart.dk måtte således for kort tid siden smide håndklædet i ringen. Kørselsprogrammet var for ambitiøst og urealistisk. Det skortede ellers ikke på de store håndbevægelser og selvsikre udmeldinger i lanceringsfasen. Men det holdt hverken vand eller passagerer. Ganske vist forlyder det udadtil, at man snart kommer i gang igen med buslinjerne. Men sådan bliver det næppe. For denne fjernbusgesjæft var altså ikke var så geskæftig og attraktiv for publikum, som man selvsikkert annoncerede og lagde op til. Måske skal en af forklaringerne på det negative resultat søges i konkurrencen fra DSB, altså den skinnebårne transport, som rigtig mange søger til lige for tiden. Og ikke blot fordi der fx udbydes en million orange billetter. Jeg har selv for nylig været en tur med lyntoget til København på tværs over Fyn, IR4-togsæt. Og fik en klar fornemmelse af den hastighed og komfort, som togtrafikken mellem landsdelene kan byde på. Der er med andre ord forskel på gummihjul og stålhjul.

Jeg har også via mine jyske kontakter fulgt den udførlige dækning af togproblemerne i Nordvestjylland i Folkebladet, Lemvig i årets første måneder. Både i artikler og debatindlæg og i ledere. Man får herigennem et klart indtryk af Struer-Vejle-strækningens vigtighed, og hvor stor betydning, det har, at der kører lyntog mellem landsdelene. Ganske mange mennesker i Lemvig, Struer og Holstebro benytter sig af de direkte forbindelser til København via “Skråbanen” (”Den skrå bane”). Samlet set et klart vidnesbyrd om togforbindelsernes nødvendighed. Ja, de direkte forbindelser til og fra hovedstaden, moderniseringen af togdriften og bevarelse af de lokale baner har så stor betydning, at der er mennesker, der indstillet på at demonstrere for bevarelse og videreudvikling af de hurtige forbindelser. Det så vi, da SF arrangerede en demo i januar. Der også var respons på nogle flabede udtalelser fra transportminister Thomas Danielsen om den hundedyre lokale skinnebaserede transport.

Mikkel Sørensen skriver i en kronik: ”Jeg opfordrer derfor politikerne til at investere i den kollektive trafik i Midt- og Vestjylland. Vise landsdelen, at man ikke har glemt dem og at det ikke er tomme ord, når der snakkes om at sikre et ’Danmark i balance’. Jeg opfordrer dem til at gå forrest, når det gælder den grønne omstilling. At de tør tro på, at de kan inspirere folk til at bruge den offentlige transport, hvis blot de forbedrer den. Indbyggerne i Midt- og Vestjylland vil nemlig også gerne den grønne omstilling, men det er svært at være idealistisk og vælge toget til, når den offentlig transport år efter år er blevet forringet.” Derfor er det vigtigt, at banen mellem Struer og Vejle elektrificeres, og der har da også været ført en livlig debat om elektrificeringen af strækningen. Og kronikøren oplyser, at der efterhånden findes et utal af læserbreve i de lokale dagblade, hvor skribenterne anskueliggør og fremhæver, hvordan det vil have en lang række negative konsekvenser, hvis politikerne vælger at træde ud af aftalen om elektrificering af Skråbanen.

Til slut en positiv bemærkning, for når vi nu bevæger os i det nordvestjyske, så skal det da nævnes, at den ikoniske og velfungerende lokalbane Vemb-Lemvig-Thyborøn, VLTJ eller Midtjyske Jernbaner (MJBA), hvis direktør er den dynamiske og afholdte Martha Vrist, stadig gør det rigtig godt og har flere forbilledlige træk. Bor man på egnen, eller er man tognørd med et vist kendskab til Midtjyske, MJBA, vil der være stor sandsynlighed for, at man også kender VLTJ-sangen indspillet af bandet Tørfisk.