Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Når klimahandling bremses – er transporten så meget anderledes end andre sektorer?

april 24 @ 16:30 - 17:15

Møde om revision af Klimaloven med fokus på transporten.

Klimaloven skal revideres, formentlig starter de politiske forhandlinger lige efter påske og skal afsluttes inden sommerferien. Så det er lige nu!

Transporten udgør ca. 1/3 af Danmarks klimabelastning, og det vil se værre ud, hvis vi regner den internationale transport med, og hvis vi regner ud, hvad import af køretøjer betyder.

Rådet for Bæredygtig Trafik synes at Regeringen ikke har sandsynliggjort hvordan transporten kan nå at bidrage til Danmarks eksisterende klimamål, og sektoren har ekstra svært ved at nå mål, der er skærpede til 2035 og årene herefter. Strammere mål kommer på dagsordenen ved revisionen af klimaloven, når vi både skal se den kedelige udvikling med øgede globale udledninger i øjnene, og når lande som Danmark må bidrage mere end mange andre lande i Verden.

Modstanden mod klimahandling og modstand mod strammere mål findes der i alle sektorer. 92-gruppen står lige overfor at afslutte et studie, der lidt utraditionelt ikke har fokus på de grønne organisationers egne gode argumenter for mere klimahandling, men har fokus på den modstand, der findes derude. Pointen er, at kender man modstanden, så er det lettere at justere sine argumenter og bedre ramme plet i klimakampen.

På mødet forud for Rådet for Bæredygtig Trafiks ordinære generalforsamling d. 24.4. 2025 kl. 16.30 – 17.15 har vi inviteret de to konsulenter, der har udarbejdet 92-gruppens studie (der om få dage offentliggøres med et link hér), nemlig Amanda og Frederikke Veirum og får dem til at sammenligne de argumenter vi støder ind i på transportområdet med argumenter, der råder i resten af sektorerne. Vi kommer til at høre om vækst og konkurrenceevne. Om en “samtid”, der sætter andre kriser forud for klimakrisen. At det er dyrt at handle nu, men nok dyrere at lade være. Og at følelser kan risikere at vinde over videnskab og fakta.

>> Se vores og 92-gruppens anbefalinger til revision af klimaloven

Mødet finder sted i København i Studiestræde 24, mødelokalet i stuen med adgang fra gården (der er nogle trapper op). Skulle du foretrække at deltage on-line, vil vi gøre vores bedste for at du (næsten) føler at du er til stede. Brug dette Zoom-link på dagen. Mødet bliver optaget.

Der er ikke krav om tilmelding. Du er hjertens velkommen til at dele linket til dette opslag, eller til Facebook-begivenheden hér.

Detaljer

Dato:
april 24
Tidspunkt:
16:30 - 17:15

Arrangør

Rådet for Bæredygtig Trafik

Sted

Studiestræde 24, mødelokalet i stuen, adgang fra gården
Studiestræde 24
København,
+ Google Maps