Harmoni i transportsektoren  –  med os selv, med hinanden og med omgivelserne

Til daglig transporterer vi os meget internt i Danmark. 39,5 kilometer om dagen. Det meste er faktisk i fritiden.

Tendensen til at lade sig transportere mere og mere er øget dramatisk over de sidste årtier. Det gælder indenlands, hvor biler dækker 90% af transportarbejdet. 57,6% (22,7 km) af transporten angår private ærinder i fritiden, 30,4% (12 km) angår pendling til arbejdsplads og uddannelse og 12% (4,7%) foregår i jobbet. For udenrigstransport foreligger ikke samme type tal, men det må antages at mindre end 5% af transporten til og fra udlandet foregår med tog. Resten foregår med bil eller fly. Med fly over meget lange afstande, idet en gennemsnitlig flyrejse i gennemsnit er på 2.186 km. per vej. Og de rejser er der seks af årligt for hver dansker, ung som gammel.

Transport er kommet for at blive og muliggør bl.a.

• Handel med varer på tværs af kulturer, ressourcer og kompetencer
• Besøg af familie og bekendte på tværs af landet og til udlandet
• Pendling til og fra arbejde og uddannelse
• Kultur- og naturudveksling. Forståelse af verden omkring os fremmes ved at have oplevet det på egen krop.

Men transporten kommer med en pris både for naturen og klimaet.

Vi må være indstillet på at rejse og transportere os på en anden måde og tilstræbe en forandring af de strukturelle forhold, der hidtil har promoveret klimaskadelige rejse- og transportformer.

Mindre og ‘slow’ transport betyder

• at vi laver færre rejser  end vi gør i dag
• at vi i højere grad tager toget i stedet for at flyve.
• at vi i højere grad går, cykler og tager bus og tog frem for bil, og sænker  hastigheden, når vi bruger bilen.

Punkterne er citater fra lektor Claus Hedegaard Sørensen

>> Læs Claus’ tale ved KLIMA Karavanen 2022 i Roskilde.

>> Se Claus’ læserbrev i Information d. 22.11. 2022

Det følgende er nogle teser til debat om denne sag
Kan vi transportere os bedre? Så vi undgår mere og mere stress og angst i vores samfund, undgår en transport med især biler, som er præget af trængsel og stress, hvor der dyttes, bandes og skældes ud?

Med cyklen får du motion, frisk luft og klaret hovedet, inden dagens arbejde. Møder friskere og gladere, og på vejen hjem kan irritation og skærmydsler i løbet af dagen få lov at blæse væk. Cyklister er mindre syge end gennemsnittet.

I toget kan du vælge, om du skal lave noget af dagens arbejde og slappe mere af senere, om du vil læse avis, eller bare blunde lidt. Det kan også være, at du falder i snak med nogen og hører noget interessant eller du kan ringe til dine børns skolelærer.

Derfor er mindre og ‘slow’ transport ikke tidsspilde. Derfor kan mindre og ‘slow’ transport give dig et gladere og mere harmonisk liv.
Det skal ikke opleves som et afsavn

Som denne plakat viser, så er det en god idé at promovere de gode oplevelser med klimarigtige transport frem for at udskamme.

Der åbner sig også helt nye rejseformer, der kombinerer cykel og tog, se fx dette svenske eksempel. 

Ny infrastruktur skal afvejes med klima- og miljøskader

Der vil som følge af grøn omlægning af transporten blive behov for ny infrastruktur fx til jernbaner.

I Danmark er afstandene mellem byerne ikke så store, at nye baneanlæg behøver at pløje sig gennem landskabet med 300-350 km/t. Sådanne anlæg er meget indgribende i landskabet.

Når der er udbygget motorveje i et langt større omfang end udbygget jernbaner,  kan nye jernbaner med fordel anlægges langs med motorvejene eller erstatte vejbaner, så  den samlede transportinfrastruktur ikke pålægger miljø og natur større skader.

Som eksempel på dette er den nye jernbane på Vestfyn. Men også en mulig udvidelse af jernbanen over Øresund til fire spor. De to nye jernbanespor kunne ligge i øverste etage og tage pladsen fra en vej, der ikke behøver at være så stor.

 

Dér hvor alternativet til fly allerede findes 

Hvis man med tog kan komme frem på under 4½ time (eller noget tilsvarende), er der ingen grund til en flyforbindelse.

Det kan lyde som et indgreb mod den personlige valgfrihed. Men vi lever i en tid fyldt med regler, som beskytter individer og samfund mod uhensigtsmæssig adfærd. Færdselsloven er fx udmærket; det er godt, at der både er lysreguleringer og fartgrænser.

Luftfartsloven skal ændres, så den tager højde for klimaet og sikrer, at luftfart kun finder sted, når alternativer ikke er til stede.

Arbejdspladser skal indføre klimapolitik, der inkluderer transport. Flyvning skal kun undtagelsesvis kunne finde sted. Der skal kun  ydes kørselsgodtgørelse, hvis bilen er fyldt. Ellers tager man kollektiv transport.

Turisme med tog og bus findes allerede. Især giver togrejser en høj kvalitet til fritidsrejserne. I toget er der god plads, der er i udlandet mulighed for mad og drikke. På lange rejser (over 6-8 timer) findes der nattog, så man kan sove, mens man transporteres.

Togrejser giver et godt kendskab til landenes geografi, og man møder mennesker undervejs, som man let falder i snak med. Man får sjælen med sig, når man rejser i tog. Togrejser kan også give mulighed for smukke udsigter.

• Kapacitet og kvalitet på jernbanerne skal gøre det muligt at afskaffe klimabelastende flyrejser.
• Turistindustrien skal omlægges, så det gøres dyrere og vanskeligere at udbyde ture langt væk.
• Skal du langt, så skal det ske meget sjældent og du skal være væk længe ad gangen. Prioritet til besøg hos familie, men rejser af typen ‘adspredelse’ skal helt væk.

Lykken ligger IKKE for enden af en landingsbane efter en lang, lang flyvetur

Fordi vi har råd til en flyrejse, har vi ikke ret til at udøve skader på klima og natur!

Det er skam dejligt at komme lidt væk hjemmefra, opleve noget nyt, og være sammen (uforstyrret) med familie og venner.

Ofte er lange, lange flyrejser til eksotiske destinationer et produkt, der handler om at være væk sammen, uden at blive forstyrret af aftaler og telefonopkald. Måske om at være uden adgang til internet.

Lange flyrejser med familien til eksotiske steder er muligvis dejlige, men handler det om at være sammen, kunne det at lukke mobiltelefonerne måske gøre et ophold på et vandrehjem i Skandinavien, et hotel i Nordtyskland eller et vandland i Danmark lige så familievenligt som et hotel på Maldiverne? Se 10 steder i Norden, der kan det samme som 10 steder meget længere væk.

Vi er blevet lokket til lange rejser til eksotiske steder af lave priser og flotte reklamer på glittet papir.

I stedet for at belaste klimaet for at skabe disse tilstræbte vilkår, kan man aftale de rigtige regler for samværet.

Turisme for regioner og lande i nærheden af hvor du selv bor, udvikles i disse år, så at gæsterne kan vælge at slappe af, være aktive, nyde god mad og være sammen. Kort sagt alt det, som de glittede reklamer for eksotiske flyrejser tilbyder.

Vi må som danskere lære at sætte pris på årstidernes skiften. Sol og sommer hele året er ikke noget, der er saliggørende. Årstidernes variation giver os derimod fantastiske oplevelser hele året. Men de skal markedsføres og nydes. Og påklædning og opførsel skal afpasses til forholdene. Det har vi altid kunnet, så hvorfor skulle vi ikke kunne det i disse tider?

Omlagt turisme: Fornuftig klimaadfærd hånd i hånd med fornuftig lovgivning

• 1. Stop udvidelser af fly-kapaciteten. Ved at udbygge lufthavne og gøre lufthavne til knudepunkter for turisme, så bliver turisme- og konference-industrien helt automatisk koblet op på flyvning. I stedet skal knudepunkterne være de store banegårde.

• 2. Så længe uhensigtsmæssig beskatning gør det billigere at opføre sig helt klima-forkert vil det fortsat være et tydeligt signal til befolkningen, at flyvning er det normale og rigtige.
  Flyrejser har længe været billige takket være utilstrækkelig og uhensigtsmæssig beskatning. Hvis beskatningen af drivmidler (brændstoffer) effektivt afspejler transportmidlets klimaaftryk, er beskatning et udmærket middel til at ændre adfærd.
• 3. Vi skal vænne os til færre og længere besøg, når vi tager langt væk.

Varetransport: Det skaffer vi i løbet af et par dage

Transport er blevet så billig pga rigelig og billigt fossilt brændstof, at produktion spredes over hele verden. En stavblender får motoren produceret i Kina, metaldele i Senegal og den samles i Brasilien og sælges i Danmark. International skibsfart med enorm effektiv containertrafik har gjort dette muligt.

Samtidig har man ikke længere lagre som førhen. Det er billigere at lade være. Man regner med at man kan få fragtet varer, når behovet opstår. Lagrene opstår så at sige i transportmidlerne.

Webhandel promoverer enkelt-stk. levering per fly fx fra Kina. Det bliver just-in-time delivery.

Transportmidler fyldes ikke nødvendigvis op. Papkasserne fyldes ikke op, men består mest af luft. Dertil kommer at transportbranchen er meget konkurrenceudsat, der er dårligt betalte jobs, domineret af import af lavt betalt arbejdskraft.

Afhængigheden af hele verden viser sig at være et strategisk problem. Europa ønsker ikke længere at være så afhængige af andre stormagter og følsomme over for kriser og ulykker.

Kædeansvar for produkternes enkelte dele taler også for mere regionale produktioner med styr på tingene frem for absolut den billigste løsning på det internationale marked.
Hvor man bor og arbejder

Familier er ofte afhængige af to indkomster, men bolig og job ligger ofte ikke i nærheden af hinanden.

Transport er blevet baseret på veje og motorveje, hvilket helt naturligt gør, at arbejdskraften må køre i bil til job. Arbejdspladser lokaliseres ikke efter hvor der er god kollektiv transport, men hvor der er p-pladser og let adgang til motorvejene.

Regioner og kommuner kan planlægge anderledes. Arbejdspladser bør lægges under 600 meter fra god kollektiv transport. Arbejdspladser og boliger kan godt ligge i samme område, og det bør gøres til normen at arbejdskraft ikke pendler så langt. I modsætning til i dag hvor begrebet arbejdsudbud og mobil arbejdskraft er nøglebegreber, der fordrer lange daglige transporttider.

Beskatning bør ikke begunstige lang pendler transport. Firmabetalte bilismegoder som firmabil og gratis p-pladser skal brandbeskattes. Så:

• Væk med skattebegunstigelser og andre frynsegoder i relation til at pendle lange afstande.
• Øget brug af hjemmearbejde.
• Fysisk infrastruktur, der fremmer nærhedsprincippet.
• Stationsnærhed reducerer transportbehovet.

Tid er noget underligt noget

Gængse samfundsøkonomiske beregninger  værdisætter (sparet) tid enormt højt. Det strider imod almindelig hverdagserfaring/sund fornuft. Hvis tid var så dyrebar, ville folk bo langt tættere på deres arbejdsplads, end tilfældet er. I det hele taget skulle man forvente en langt større aversion imod at bruge tid på transport, end hvad man kan se i praksis. Selvfølgelig er tidsforbruget til især pendling en belastning i en travl hverdag, men det forhindrer jo ikke, at den samtidig kan blive oplevet som et frirum.

Fritid og frirum i bilerne

Det meste biltransport foregår som nævnt i fritiden.

En kvalitets barndom er blevet ensbetydende med biltransport til skoler, institutioner og fritidsaktiviteter. Det bliver ofte sådan at de små skal køres til en sportsgren eller dans, som kun udbydes 50 km væk. Det betyder et pres på forældrene, der ustandseligt befinder sig alene i en bil med et barn den ene vej – hjem og slappe af, ud og hente igen. 

Off. service som lægehuse, rådhus, samt storindkøb ligger langt væk. Butiksstrukturer er omlagt, så storcentre har opslugt butiksmiljøer tættere på boligerne.

Alt dette kan laves om. Daglige gøremål skal kunne laves i cykelafstand eller med kollektiv transport og afstresse tilværelsen for voksne og børn. Børn bliver bundet op på forældrenes vilje og evne til at køre dem rundt, også til langt ud på natten, men bliver sundere og stærkere af at begå sig på cykel og i kollektiv transport, større værdighed og mental sundhed. Og sparer en masse tid.

For nogle er bilen blevet en forlængelse af dagligstuen ud i det offentlige rum, man stiger ud i bilen om morgenen og ånder lettet op efter morgentumlen i familien, mens presset på jobbet er lidt ude i fremtiden. Man er alene med sin egen musik i en komfort, der er mindst lige så høj som i lænestolen.

Det er en konsekvens af, at har man først bil, bliver den brugt, også hvor cykel eller kollektiv transport kunne være naturligt førstevalg. Biler er stærkt vanedannende. Derfor vil de fleste heller ikke dele, selvom biler står meget stille, blot for at være til rådighed for ejeren. 

Men alt dette tåler Danmark ikke.

Danske bilister må indstille sig på:

• Eklatante afgifter på individuelle personbiler (brændstofafgifter og roadpricing) især hvor alternativ off. transport findes, så lysten til transport dæmpes.
• Hastighedsnedsættelser i byer (til gavn for miljøet) og på motorvejene (til gavn for klima og støj).
• Flere i bilen og samkørsel.
• Afgifter, der fremmer at lade bilen stå (såkaldt startafgift).
• At der kan komme på tale at indføre bilfrie søndage (og lørdage)?

Og generelt:

• Vi må rulle Lars Løkkes centralisme reform tilbage, der er alt for langt til off. service.
• Periodekort til den kollektive transport udbygges, så fx indehaver kan tage familien med i weekenden.

Cykling skal fylde meget mere

Korte ture på 5-10 km er tidsmæssigt konkurrencedygtige med bil og kollektiv transport på almindelig cykel. Giver frisk luft, dagslys, klare tanker og bedre humør. Ture på 10-20 km er konkurrencedygtige eller ligefrem overlegne på el-cykel. Længere ture kan være kombinationsture med kollektiv transport, især tog, og enten cykelmedtagning eller stationsnære cykelkældre efter hollandsk forbillede.

Aktiv transport og friarealer skal have lov til at fylde meget mere i vores byer. Byerne skal tilbageerobres af mennesker og grønne områder. Gaderum skal bruges til beboernes formål og give bredere fortove og cykelstier, flere supercykelstier og endnu bedre fremkommelighed end i dag fx med tunneler eller broer i vejkryds.

• Skabe mindre tilgængelighed på vejene og ved parkering, hastighedsnedsættelser gør transporten langsommere. Trafik-øer gør det ligeledes langsommere for biler at komme frem. Skoleveje skal lukkes for biltrafik.
• Når transportbeskatningen omlægges skal det at vælge cyklen understøttes af økonomiske incitamenter.

En svær og nødvendig kamp

Ovenstående teser kommer ikke let til at blive realiseret. Det verdensomspændende paradigme er, at transporten kun kan gå en vej: Mere og hurtigere transport. Så kampen for mindre og ‘slow’ transport er i virkeligheden også et angreb på hele vækstparadigmet.
For at spare på energi og reducere CO2e-udledningerne bør vi følge disse internationalt anerkendte retningslinjer (læses fra venstre mod højre):

Klik for at få stor udgave, fx. til dine egne præsentationer.