Pressemeddelelse
Nu har luftfarten siden anden verdenskrig fløjet og tjent penge på klimaets bekostning. Godt at nul-skatte landet Danmark nu introducerer en passagerafgift. De 100 kr. gennemsnitlig i afgift er stadig under de fleste nabolande. Og pengene fra afgiften bliver brugt dyrt.
I 2030 vil der blive opkrævet 60 kr. for at starte med et fly indenfor Europa. 240 kr. for at starte med et fly til destinationer som New York og 390 kr. for at starte med et fly til Bangkok.
| Aftale indgået 15.12. 2023: Små justeringer
50 kr. for korte ture, 310 kr. for de længere ture og 410 kr. for de længste ture. Når aftalen er indfaset. |
En grøn indenrigs flyrute i 2025 og alle skal være grønne i 2030. Klimaeffekterne indenrigs er minimale, nemlig 0,1 mio. tons i 2030. Lars Aagaard nævnte på dagens pressemøde at toppen af flybegejstringen indenrigs vil blive reduceret, nemlig med 9% reduktion i 2030. Men regeringen sender 1,5 mia kroner per år i retning af indenrigsluftfarten for at holde brændstofpriserne i ro og derudover direkte statsstøtte til mindre lufthavne. Regeringen har ikke regnet på effekterne af afgifterne for udenrigsluftfarten, der fylder langt det meste af flyvningen.
De grønnere brændstoffer, der vil blive til rådighed for luftfarten, er ikke så grønne som man kunne tro. Biobrændsler er der begrænsede mængder af, de kan let medvirke til afskovning og andre skader på natur og klima, og alle kulstofbaserede brændstoffer afbrændt i atmosfæren vil fortsat bidrage til global opvarmning.
Rådet for Bæredygtig Trafik støtter afgifter, der kan bremse lysten til at flyve. Men 100 kr. er ikke i overensstemmelse med flyvningens klimaskader. Meget langt fra. Det burde være i gennemsnit 1.000 kr., og pengene fra afgiften skal ikke én-til-én gå tilbage til branchen. Midler bør bruges til at fremme andre transportmidler, der kører på strøm. Så rigtig høje afgifter kan bremse antallet af flyrejser, og lad støtte gå til at sætte gang i alternativer til flyvning i Europa. Til og fra Danmark er der behov for nattog til Paris, Bruxelles, Zürich, Wien og Oslo – gerne fra 2025.