Høringssvar fra Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik
vedrørende udkast til ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser” samt tilhørende ”Vejledning til bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser”
Det går skidt med trafiksikkerheden i Danmark – f.eks. i forhold til målsætningerne fra Færdselssikkerhedskommissionen.
Til trods for den basale sammenhæng mellem hastighed og trafikulykker har man i Danmark desværre tilmed gennemført markante forhøjelser af hastighedsgrænserne. I 2004 blev den generelle hastighedsgrænse på motorveje således sat op til 130 km/t. Siden er der gennemført forhøjelser på en del andre vejstrækninger. Høje hastigheder har en tendens til at have en afsmittende effekt på andre vejtyper. Motorkørende blive ofte ”fartblinde”. Mere end 60% af trafikanterne på landevejene kører således – ifølge Færdselssikkerhedskommissionen – med en hastighed, der er højere end den tilladte.
Fartgrænserne er normalt sat op for til glæde for biltrafikken, der nok får nogle tidsgevinster, mens sikkerhed og tryghed for andre trafikantgrupper med sikkerhed bliver forringet. Vi mener, at markante fartreduktioner på vejene er tiltrængte for at forøge sikkerheden og trygheden – også for folk udenfor bilerne. Og for at nedsætte støjbelastningen. Når man skal tage stilling til om hastighedsgrænser skal bevares, sættes op eller ned er det naturligvis afgørende, at have nogle prioriteringer som ledetråd. Skal det være optimering af bilers fremkommelighed og hastighed, andre trafikantgruppers sikkerhed og tryghed, støjreduktion og miljø, der skal prioriteres?
Muligheden for at sænke hastigheden i tætte byområder udvides i henhold til udkastet lidt, men adgangen til at hæve lokale hastighedsgrænser i tætte byområder og andre steder fastholdes.
Det er også uden for tættere bebyggede områder urimeligt og uforståeligt at sætte hastighedsgrænsen op fra den generelle, som er rigelig høj. Mere end 60% af trafikanterne på landevejene kører med en hastighed, der er højere end den tilladte. Der er snarere al mulig grund til sikre at hastighedsgrænserne overholdes.
Det bliver stadig politiet, der bestemmer. Vi er ikke trygge ved, at Politiet fortsat har en så central beslutningskompetence. At det sker efter forhandling med vejmyndigheden hjælper ikke meget. Sporene skræmmer, idet Politiet generelt har prioriteret bilers fremkommelighed højere end miljø, støj og andre trafikantgruppers sikkerhed og tryghed. Forslag om lavere hastighedsgrænser er ofte afvist af politiet under henvisning til fremkommeligheden for biltrafikken. Derved tager politiet parti for dem der skaber flest sikkerheds- og miljøproblemer i trafikken. Vi håber at Transportministeriet i klagesager, som i sagen om Ndr. Frihavnsgade, har mod til at prioritere på anden måde end politiet.
“Omkring 180 personer mister livet i trafikken hvert år. Det svarer til knap syv skoleklasser. Flere end 3.000 personer kommer til skade på vores veje hvert år. Det svarer til fem og en halv gange antallet af passagerer på en Airbus A380, som er verdens største fly. Det er alt, alt for mange mennesker. Udgifterne for samfundet er store, og der er så mange ødelagte liv og knuste drømme i slipstrømmen af en ulykke. Færdselssikkerhedskommissionen har sat sig som mål, at der på de danske veje i 2030 højst må blive dræbt 90 mennesker, og højst 900 må komme alvorligt til skade, i politiregistrerede trafikulykker. Målet svarer til en halvering af antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til niveauet de seneste år og lever desuden op til EU’s målsætning for 2030. For at nå målet er det nødvendigt, at alle er aktivt med. Det gælder stat og kommuner samt offentlige og private virksomheder. Og vigtigst af alt den enkelte trafikant – dig og mig. Nu har kommissionen sat et mål og lavet en plan for det næste årti.” Andreas Steenberg. Formand for Færdselssikkerhedskommissionen.
>> Se hele vores høringssvar (som pdf)
>> Høringsmaterialet ligger her.