En udsøgt skare på 25-30 personer var mødt frem på Københavns Hovedbanegård lørdag morgen kl. 8.40. Tidspunktet var afpasset efter hvornår det første lovede nattog fra Bruxelles ville være ankommet. Og koordineret med tilsvarende aktioner i Bruxelles Midi og Malmö Central.
På foto er Henning Hyllested (Enhedslisten) ved at forklare, hvorfor det er svært, men også håbefuldt at få tog til at fylde mere i Europa. Bagefter fortalte DSB’s Tony Bispeskov at der var lyspunkter for den efterspurgte udlandstrafik: Mere kapacitet og elektriske lokomotiver fra april 2023 København – Hamborg. Gerne samarbejde med partnere sydpå for at få nattog til København. Minister Trine Bramsen havde meldt afbud.
Her er hvad forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik Poul Kattler sagde i sin indledende tale:
Velkommen til denne lille begivenhed på Københavns Hovedbanegård.
Mit navn er Poul Kattler, og jeg er forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik og ivrig fortaler for tog og nattog. Vi er nogen der i dag har nattøj på. Vi er lidt rundt på gulvet. For vi skulle være ankommet med det første nattog fra Bruxelles. Og toget kom ikke, og vi var efterladt på perronen. Tilsvarende stod rejsende i nattøj i Bruxelles i går aftes og ventede på toget. Og om lidt står der rejsende i Malmø, der også markerer deres overraskelse over, at nattoget alligevel ikke kom.
Det tager så lang tid at rejse med tog til Bruxelles, nemlig godt 12 timer, at det er de færreste, der overvejer at tage toget i dagtimerne. Men afstanden er perfekt for et nattog, der kører uden togskift og medfører rigtige senge at sove i for de rejsende. Så ville der være et seriøst alternativ til flyene.
Du udleder som flypassager i gennemsnit 305 kg CO2 ækvivalenter ved at flyve til Bruxelles. Tager du et nattog, vil du kun udlede 15 kg. Tager du natten i brug som rejsetid – mens du sover i en seng – så vil de rejsende ikke opleve det som et tidstab eller komforttab at ta’ toget.
Nattog er i særdeleshed en erstatning for flyrejser i Europa. Den europæiske sammenslutning Back-on-Track har lige fremlagt en analyse, der viser at hvis passagerne kan tage nattog der, hvor der i forvejen er skinner og hvor der er megen flytrafik, ja, så kan op mod 3% af alle EU’s CO2 ækvivalenter reduceres. Det er et kæmpe tal. Og man starter naturligvis dér, hvor det giver allerbedst mening. Fx fra Malmø via København, Odense og Kolding til Bruxelles. I Bruxelles er der gode højhastighedsforbindelser direkte til Paris og London.
Derfor var det også populært, da daværende transportminister Benny Engelbrecht kunne stille sig op med en aftalekreds i maj 2020 og annoncere dette nattog. Det stod så til gengæld klart sidst i august 2021 at toget ikke kom. Det var der uden tvivl nogle grunde til. Men det værste er, at der i praksis ikke er sket noget siden. Hænderne er faldet slapt ned langs kroppen. Det er tyskerne skyld, siger minister Trine Bramsen, der ikke kunne komme i dag. Eller svenskernes, som hun sagde tidligere. Men faktum er, at Danmark ikke har lagt penge i projektet og ikke har gjort noget for at fiaskoen fra august 2021 er blevet rettet op. Derfor står vi nu forvildet på perronen i nattøjet og føler os ladt i stikken af det politiske flertal, der stod bag aftalen om nattoget. Her til stede har vi heldigvis nogen, der kan sige noget om det, og fortælle hvornår toget så kommer til perron! Velkommen til Henning Hyllested fra Enhedslisten og Tony Bispeskov fra DSB. Jeg giver først ordet til Henning.