Regningen for biltrafikken i EU er gigantisk, viser en opgørelse af omkostningerne ved biltrafik. Cykeltrafik og fodgængertrafik giver samfundet overskud. Det burde politikerne tage bestik af, mener forskere.
Af Søren Astrup, Politiken, foto: Jens Dresling
Samfundet taber 82 øre, hver gang en bilejer kører en kilometer i sin bil.
Til gengæld tjener fællesskabet, når turene tages på cykel eller tilfods. De økonomiske fordele ved en cykeltur er på 1,3 kroner pr. kørt kilometer, mens en kilometers gang gavner statskassen med 2,8 kroner.
Det lyder måske som ganske små beløb. Men de skal ses i lyset af, at der i EU alene anslås at blive kørt mange milliarder kilometer i bil om året. Og så bliver prisen for biltrafikken ganske høj: 3.732 milliarder om året koster biltrafikken EU-landene. Tallene fremgår af en artikel om omkostninger og fordele ved trafikformer, som offentliggøres i tidsskriftet Ecological Economics.
Samlet set giver cykeltrafikken medlemslandene et plus på 179 milliarder kroner, mens det, at borgerne vælger at gå til og fra arbejde, uddannelse eller indkøb, giver samfundene et plus på 493 milliarder kroner om året, viser analysen.
Den er udarbejdet af et forskerhold, der består af eksperter fra Sverige, Norge, Sydkorea og Tyskland.
Vanskelige beregninger
De erkender, at det er en teknisk kompliceret manøvre at forsøge at sætte tal på økonomiske fordele og ulemper ved transportformerne.
For hvordan kan man overhovedet opgøre dem? Nogle talværdier kender man: Udgifterne til håndtering af trafikulykker og behandling af trafikofre er relativt nemme at grave frem. Andre må bygge på vurderinger af vidt forskellige forhold. Hvordan sætter man pris på omkostningerne ved den forurening, en bil er skyld i? Hvad koster det egentlig os alle, når en bilist holder i en kø på en overfyldt vej og venter? Hvad er de økonomiske følger af, at cyklister og gående får et bedre helbred?
Ikke desto mindre har de gjort forsøget og bygger blandt andet beregningerne på EU’s metoder i de såkaldte cost-benefit-analyser. Tallene viser, at det er en dårlig forretning at satse så kraftigt på biltrafikken, som man fra politisk side historisk har gjort.
Der kan satses på andet end biler i byerne
Resultaterne bør få især byernes politikere til at handle, mener forskerne. For det er i byerne, der er de bedste muligheder for at få bilister til at skifte til transportmidler, der samfundsøkonomisk, miljømæssigt og bymæssigt er langt bedre.
»Cykelkultur opstår kun, hvor cyklisternes bekymringer og forventninger vedrørende sikkerhed, hastighed og bekvemmelighed tages med i overvejelserne. Det gælder også fodgængertrafikken, hvor fodgængervenlige miljøer er kompakte, tillokkende og sikre«, skriver de i artiklen.
»Tallene bør få følger for transportpolitikken, for de indikerer, at motortrafikken er afhængig af betydelige statstilskud«, tilføjer holdet bag analysen.
Mange korte bilture i Danmark
Undersøgelsen i det miljøøkonomiske tidsskrift fremhæver nogle af de store tal, der beskriver transportvanerne. Ifølge EU’s egne opgørelser blev der i 2015 kørt 4.719 milliarder kilometer på de europæiske veje i biler i løbet af 2015, i øvrigt i biler, hvor antallet af ombordværende er faldende, så der nu i gennemsnit sidder 1,2 person i hver bil. Herhjemme er fordelingen ifølge DTU’s transportvaneundersøgelse den, at en tredjedel af de gange, bilen startes, er køreturen under 5 kilometer lang. Lægges snittet ved 10 kilometer, så er halvdelen af alle bilture kortere end den længde.
Det Europæiske Cyklistforbund, ECF, anslår, at der cykles 134 milliarder kilometer om året på kontinentet. Og når det gælder gang, så vurderes det i en undersøgelse, at europæere hvert år går 382 kilometer. Danskerne når op på 431 kilometer om året, mens amerikanerne er nede på 141 kilometer om året, svarende til under 400 meters gang om dagen.