Det er en fornøjelse at høre Transportminister Benny Engelbrecht offentligt lørdag d. 23.5. give sin tilslutning til en realisering af nattog til Danmark. Og den begejstrede tilslutning fra støttepartiernes ordførere.
Den grønne dagsorden i Danmark er hermed også kommet til internationale tog. Og så skal der laves 2025-planer og 2030-planer for flere forbindelser, som kan udfase flyvning i Europa under 1.200 km.
På kort sigt, så skal ministeren sikre, at det ikke kun er en afgang hver aften, vi starter med. Men to. Så vi fra primo 2023 kan komme både i retning af Bruxelles (inkl. Paris, London, Amsterdam); men også i retning af Basel-Zürich (inkl. Milano) og München-Innsbruck (inkl. Firenze og Rom).
Dette emne har været en mærkesag for Rådet for Bæredygtig Trafik siden at sidste nattog kørte fra København i november 2014. Det skal ses i lyset af, at international passagertrafik giver et stort og voksende klimaaftryk.
>> Se ministeren og ordførerne i denne facebook-video fra 23.5.
>> Se TV-Avisen lørdag aften d. 23.5.20 minutter og 20 sekunder fremme
>> Se DR.dk’s omtale
>> Se omtalen på ministeriets hjemmeside