Du modtager e-mail nyhedsbreve fra Rådet for Bæredygtig Trafik ca. seks gange om året. Du kan selv afmelde eller ændre din e-mail adresse ved at klikke på link nederst i mail. Når du modtager denne e-mail betyder det IKKE at du automatisk er medlem af RBT. Det håber vi, at du har lyst til at være, det sker fra vores hjemmeside. Kender du nogen, du synes skal modtage sådanne nyhedsbreve som dette, så tilmeld dem her.
Kan du ikke læse nyhedsbrevet godt på mail, så find det på hjemmesiden hér.
Kære modtager af nyhedsbreve!
Igen er redaktør Leif Kajberg klar med en række nyheder, som vi håber, I vil finde interessante.
Årsmøde og generalforsamling den 24. april
Rådet for Bæredygtig Trafik afholdt ordinær generalforsamling den 24. april, 2025, i mødelokalet i stueetagen Studiestræde 24 i København. Efter formalia fik de fremmødte lejlighed til at kommentere på den udsendte beretning. Herefter løb forperson Poul forslaget til arbejdsprogram for RBT, som tidligere var rundsendt, igennem. Arbejdsprogrammet blev vedtaget og du kan finde det her på hjemmesiden. Det vil blive genstand for en prioriterings-snak på første bestyrelsesmøde d. 2. juni.
Poul præsenterede og gennemgik budgettet og kommenterede enkeltposter. Poul tilføjede, at vi uden økonomisk tilslutning fra medlemmerne ser ind i en periode med et mere stramt budget. Vi må indstille os på, at vi generelt desværre ikke længere kan yde støtte til bestyrelsesmedlemmers konferencedeltagelse o.l.
Et par andre idéer til satsninger og aktiviteter, der forudsætter økonomi, blev kort ventileret og drøftet, fx at afsætte en lille sjat af vores midler i frirummet til finansiering af en kampagne relateret til letbaneudviklingen (fx 3.000 kr.). Og til gennemførelse af et valgmøde op til KV25, der fx kunne afvikles i Bethesda i Københavns centrum (fx 2.000 kr.) og et evt. møde om et forslag til en retfærdig og progressiv flybeskatning (fx 1.500 kr.).
Der blev vedtaget uændret kontingent. 200 kr. årligt, men vi ser meget gerne, at medlemmer supplerer med frivillige støttebidrag – der kan støtte nye politiske initiativer.
Vi havde forinden, inden generalforsamlingen, stort set fået klarlagt, hvem der stiller op til bestyrelsen inklusive posten som suppleant. Se sammensætningen af bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig på næste bestyrelsesmøde, den 02.06.2025.
Lokal og regional kollektiv transport i fokus på konference i Vejle den 7. april
Som nævnt i sidste udgave af vores nyhedsbrev gennemførte Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening (TØF) konferencen ”Regional & Lokal Kollektiv Mobilitet 2025” i Regionshuset i Vejle mandag d. 7. april.
Ekspertudvalget vedr. kollektiv mobilitet
Helga Theil Thomsen (Formand, Ekspertudvalget for Kollektiv Mobilitet) lagde ud med en præsentation med titlen ”Organisering og udvikling af lokal og regional kollektiv trafik og mobilitet”. Foredragsholderen genbesøgte kort kommissoriet for Ekspertudvalget og gav en kort status på udvalgsarbejdet og rapporteringen fra dette. Ekspertudvalgets arbejde er opdelt i tre faser, og man er nu nået til Fase 3 (primo april 2025). Ekspertudvalget har afrapporteret fase 1, og vil senere i foråret 2025 præsentere mulige takstmodeller i fase 2 samt aflevere sine samlede anbefalinger.
Helga Theil Thomsen kommenterede landdistrikternes situation med hensyn til kollektiv mobilitet. Overskriften var ”I landdistrikter kan der være langt til rutebunden kollektiv transport”. Hun hæftede sig ved et kontinuerligt fald i antallet af busrejser, som ser ud til af fortsætte, da fremskrivningerne viser fortsat urbanisering og indkomstudvikling, færre børn og unge i landdistrikter samt øget bilejerskab.
Theil Thomsen præsenterede derefter et bruttokatalog: ”Nye kollektive transportløsninger, der især kan have potentiale i landdistrikter og mindre byer”. I dette katalog indgår Fleksible behovsstyrede løsninger, herunder fx bus på bestilling, Bedre rammer for borgerdrevne løsninger, herunder frivilligbusser, Muligheder for at anvende samkørsel som del af den kollektive transport, Systematisk fokus på udvikling af knudepunkter og opkoblinger på det strategiske hovednet, Lempeligere rammer for privat betalt kørsel, Øget udbredelse af dele-cykler og dele-løbehjul plus Strategisk fokus på busfremkommelighed i mellemstore og store byer.
Hun gik derefter over til at omtale styrker og svagheder ved den nuværende kollektive transport. Derefter fulgte en oplistning af Ekspertudvalgets seks vurderingskriterier: 1) Kunden i centrum 2) Et strategisk hovednet 3) Nye, fleksible transportløsninger 4) Særligt for store byer og hovedstadsområdet 5) Et lokalpolitisk forankret ansvar og 6) Økonomisk effektivitet. Derefter fulgte udvalgets bud på fire organiseringsmodeller, som blev sammenlignet og vurderet. Jeg (Leif) noterede, at hun anvendte betegnelsen ”privatbaner”; det er lidt spøjst, jeg ville da kalde det lokalbaner.
Til slut et overblik over Ekspertudvalgets videre arbejde.
Den kollektive transport i et bredere samfundsperspektiv
Så var det DI-branchedirektør Hakon Iversens tur til at træde frem foran forsamlingen. Hans præsentation havde overskriften ”Den samfundsmæssige værdi af kollektiv transport, de organisatoriske udfordringer og langsigtede løsninger”. Han gav et perspektiv på den kollektive transports bredere samfundsmæssige værdi. Understregede vigtigheden af den kollektive transport, gav sit bud på den gode organisering af den kollektive transport med principper og servicemål inkluderet. Var optaget af, hvordan vi kan få skabt noget dynamik, kom omkring takstreform og investeringer samt investeringer i bedre busbetjening. Iversen var dog også med på det hold, som går ind for metrolinjer og udbygningen af metroen. Han og DI går ind for ligevægt i geografisk forstand og er dermed imod ubalancer. Der skal være udvikling alle steder i landet og investeringer, der kommer alle til gode. Han efterlyste en politisk debat om den kollektive transport.
Nytænkning og spændende forsøg i Slesvig-Holsten
Så var det Anthony Armigers tur. Han kommer fra trafikselskabet NAH.SH GmbH i Slesvig-Holsten og hans oplæg, der blev holdt på engelsk, havde titlen ”SMILE24 Optimizing Public Transit in Rural Regions with the Help of On-Demand-Mobility”. Han beskrev formålet med og gennemgik komponenterne i SMILE24 plus tidslinjen. Initiativet eller fremstødet inkluderer delecykler, delebiler og ekspresbusser. Plus en app: NAH.SHUTTLE. Vi fik også opridset tidsplanen for SMILE24.
Det kan tilføjes, at Amt Slesvig-Flensborg ønsker testfasen forlænget til udgangen af 2026. Man kommer faktisk lidt til at tænke på Skånetrafiken, når man ser ambitionsniveauet, og alt det, der er i støbeskeen for den kollektive transport i Slesvig-Holsten inkluderende fx eldrevne ekspresbusser og flere busruter.
Oplægsholderen udfoldede også begrebet Ridepooling, der er en computer algoritme, målrettet beboere i landdistrikter og udkantsområder og som er designet til at facilitere behovsstyret transport, der muliggør ”bundtning” af ture og med mulighed for at booke digitalt og betale direkte for ture. Det præsenteres på slide som et virkeligt slagnummer. Man kan med intelligent rutesystem og el-køretøjer skabe et alternativ til individuel motoriseret transport. Det burde den danske transportminister Danielsen gøre sig bekendt med! Det er for dovent blot at læne sig op ad konventionel samkørsel, delebiler og tilsvarende ordninger. NAH.SHUTTLE kan ses som et supplement til bus og tog og kan bookes via app eller telefon 24/7. Og med lettilgængelige virtuelle stoppesteder, der højest er 300 meter væk. Og med en turtakst, der er den samme som busturens takst. Baseret på samarbejde med bus- og taxiselskaber. Naturligvis er der også delebil- og delecykelordninger (Donkey Republic).
Og som rosinen i pølseenden: Mobility hubs, knudepunkter. Midlerne til forsøget/fremstødet kommer fra en pulje på forbundsplan (Tyskland).
Forsøg med nærbusser
Der var også et indslag med en Movia-repræsentant. I Haslev har nærbusser (bus på bestilling) erstattet de ordinære buslinjer. Mobilitetschef i Movia Pernille Appel-Hansen præsenterede resultater, udfordringer og perspektiverne efter 1. års drift. Der er her tale om et forsøg med bus på bestilling sammen med Faxe Kommune. Forsøget evalueres løbende. Det har været nødvendigt med mange tilpasninger undervejs, og der har været fejl, der skulle luges ud i. Fx har booking-systemet gjort knuder.
Programmet bød også på et indslag om frivilligbusser på Djursland, Syddjurs Kommune og et om indhøstede erfaringer med landsbybusser/frivillighedsbusser i Sønderborg Kommune. Anbefalingerne fra Sønderborg-forsøgets 3. pilotprojekt 2020-2024 er værd at nærstudere.
Byplanlægning og bæredygtig transport
Simon Baadsgaard og Maria Wass-Danielsen (Urban Creators) stod for et indslag, hvori de beskrev udviklingen af et dialogværktøj, som kan bidrage med viden om, hvordan kommuner, trafikselskaber og developere rettidigt indtænker den kollektive transport i byudviklingens mange lag, fx byrum, stinet, placering af funktioner og byggefelter. En ganske vigtig præsentation. Og vi har i RBT (via Leif) adgang til slides. Tre opmærksomhedspunkter i en planstrategi-kontekst blev oplistet:
- Standarder og krav til type af betjening (fx bus, BRT og letbane), mål for fremkommelighed (fx rejsetid til bymidten) og mål for afstand ml. stoppesteder
- Sammenhæng og synergi til andre planer – og på tværs af kommunegrænser
- Udpeg korridorer, hvor den kollektive transport skal stå stærkt
Oplægsholderne fremhævede også vigtige temaer og principper i lokalplanfasen, fx reservér areal til den kollektive transport, definér knudepunkter, brug energi på udformningen af stoppestedsmiljøer, regulering af parkeringsnormer, og samtænk byrum, bygning og kollektiv transport. Det blev oplyst, at der findes en webtilgængelig pjece ”Samtænkning af kollektiv transport og byudvikling”. Se Vejdirektoratets hjemmeside, her ligger materialet.
Midtjyske og sjællandske projekter
Anne Bach fra Midttrafik havde et oplæg centreret om Midttrafik og de midtjyske kommuners arbejde med at skabe en stærk sammenhæng mellem kollektiv mobilitet og byudvikling. Oplægsholderen præsenterede tilhørerne for en række visionsplaner og planstrategier for primært Østjylland og Aarhus-området.
Søren Bom, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, fortalte om et samarbejde, man har igangsat med Rudersdal Kommune og som undersøger, hvordan delecykler og delebiler i kombination med de offentlige busser og tog kan blive et attraktivt alternativ til private bilture. Projektet hedder GEMINI og har fået støttemidler fra EU. Det løber til og med juli 2025 – testfase i 11 måneder. Derefter gik turen til det midtjyske, og vi fik et meget kort indblik i et projekt med fokus på landsbycykler, delecykler, i Region Midtjylland. Det er Regionen, der er udvikler og tovholder her.
Mobiliteten er som bekendt udfordret i landdistrikterne med et bilejerskab pr. husstand, der ofte kommer op på 2-3 biler pr. familie. El-cykling kommer derfor ind i billedet som et oplagt alternativ, men der er udfordringer og barrierer i forbindelse med anskaffelse af elcykler, booking platform, reparationer og opsynsvirksomhed. Resultaterne af projektet viser en svag positiv tendens (kørselsstatistik).
Så fulgte endnu et meget kort oplæg. Overskriften var: ”En bæredygtig forretningsmodel for delecykler udenfor de store byer? – Modeller i Greve og Holbæk viser (måske) vejen”. Der fulgte nogle spørgsmål og kommentarer i forlængelse af dette oplæg. Her er nogle af de problematikker, der blev ventileret: Hvordan skaffer man plads i byrummet til cyklerne? Hvordan sikre alternativer til ”det vilde vesten” (efterladte og henstillede cykler)? Manglen på cykelruter, det er en kæmpeproblematik, ikke mindst i landdistrikterne. En bæredygtig forretningsmodel, hvad vil det sige, og hvad indebærer det? Og er det overhovedet realistisk? En kulturforandring er påkrævet. En trængselsafgift kan måske skabe opbrud.
Og så gik man over til en paneldebat med overskriften ”Aktiv Mobilitet & Kollektiv Trafik” (20 minutter). Og til sidst afrunding af konferencen.
Vil du have flere eller andre vinkler på konferencen og dens indhold, så tjek Niels Bak Henriksens referat på kollektivtrafik.dk ud.
Ny guidebog for seniorer med mod på oplevelser på europæiske skinner
Så har vi fået endnu en bog om togrejser i Europa. Bogen er skrevet af Nanna Hyldgaard Hansen og har titlen ”Togrejser for begyndere – På skinner mod nye eventyr”, og den orienterer sig mod senior-segmentet, 60+’erne. Forfatteren fremhæver togrejsens fordele og mulighederne for hygge og komfort. Er man nybegynder, og har man ikke så mange konkrete erfaringer med togrejser, så er der råd, vink og tips at hente i Hyldgaard Hansens introduktion. Hun anbefaler, at man starter ud lidt nemt, og så bygger ovenpå derfra. Og hun formidler vejledende information om bookning af billetter. Overvej 1. klasse, prøv at finde ud af, hvad dette koster, lyder hendes råd, for i mange tilfælde er det faktisk ikke ret meget dyrere end 2. klasse. Og vær opmærksom på togskiftene. Sørg for, at du har god tid til at foretage togskift.
Også en ting som at pakke til den grænseoverskridende togrejse er noget, som Hyldgaard Hansen kommer ind på. Tag ikke for meget med til turen, og kan du klare det, så vælg evt. rygsæk for rullekuffert, lyder hendes råd. Og vælg gerne en lidt kringlet rute på skinnerne på vej til din destination. Læg nogle stop og overnatninger ind undervejs. Jo, den skinnebaserede rejseoplevelse venter, også for ældre.
PS: Lidt tidligere i 2025 udkom der en anden togbog, nemlig ”På Interrail i Europa” af Britt Sallingboe.
DTU-forskere: Investeringer i transportviden baner vejen for Danmarks grønne fremtid
Det er overskriften på en artikel publiceret på det digitale medie ”Altinget Transport”. Den er skrevet af Otto Anker Nielsen og Ninette Pilegaard, Transportdivisionen, DTU Management. Teksten rummer ikke så få formuleringer, som sidder lige i skabet. Fx denne: ”Både person- og godstransport skal elektrificeres, den øgede trængsel i byerne skal håndteres, og den kollektive transport i de tyndt befolkede områder skal hjælpes ud af sin dødsspiral af færre passagerer og ringere økonomi”. Yes, det kan ikke siges for tit. Og: ”Uanset hvordan man griber udfordringerne an, bliver det et langt, sejt og dyrt træk at omstille transportsektoren”.
Men der er ingen vej udenom, hvis klima- og miljøudfordringerne skal tackles. Og så skal indsatsen, tiltagene, være vidensmæssigt velunderbyggede. Og ny viden om transporten, og den grønne omstilling af transportsektoren, skal udvikles. Derfor er der behov for en strategisk forskningsindsats. For der er mange spørgsmål, som forskningsindsatsen skal være med til at belyse. Et udvalg af de spørgsmål, som trænger sig på, oplistes af de to forfattere i debatkommentaren. Her er et af dem: ”Hvordan bør vi prioritere investeringer, der fremmer cyklisme, og hvad bliver de adfærdsmæssige og sundhedsmæssige effekter?”
Høring af udkast til bekendtgørelse om forsøg med selvkørende motorkøretøjer
Vejdirektoratet har den 2. maj sendt udkast til bekendtgørelse om forsøg med selvkørende motorkøretøjer i høring. I høringsskrivelsen oplyses det, at ”Bekendtgørelsen udmønter ændringen af færdselsloven i forhold til forsøgsordningen for selvkørende motorkøretøjer”. Og at ”Formålet med bekendtgørelsen er at samle de administrative rammer for forsøg med selvkørende motorkøretøjer i en bekendtgørelse, så der fremadrettet ikke er behov for at udstede en bekendtgørelse til hver forsøg. Dette vil lette administrationen af ansøgningsprocessen. Bekendtgørelsen erstatter de nuværende rammer for forsøg med selvkørende motorkøretøjer”. Fristen for at indsende høringssvar er den 30. maj 2025. I RBT vil prøve at finde vores ben i denne sag. Generelt er vi ikke vilde med individuel, motoriseret transport, og den massive opmærksomhed og begunstigelse, som de firehjulede ”stålkasser” modtager fra politisk hold.
Elektrificering af den skrå bane
Fra SMV Holstebro – Holstebro Industri- & Håndværkerforening, der oprindelig blev oprettet som Holstebro Industriforening og en af landets ældste erhvervsforeninger – foreligger der en udtalelse og holdningstilkendegivelse vedrørende den skrå bane Vejle-Struer, eller Skråbanen. Udtalelsen har overskriften ”Den Grønne Nordvest-Korridor– strategisk afgørende for Danmark i balance”. Den er udarbejdet på vegne af Aktionsgruppen for fremtidens infrastruktur til, fra og i Midt- og Nordvestjylland. En gruppe som består af politikere, erhvervsfolk og organisationsrepræsentanter fra området. Og udtalelsens tema præsenteres i klartekst i starten: Danmark står ved et afgørende infrastrukturelt sporskifte: Skal vi fortsætte centraliseringen af mobilitet og udvikling omkring de største byer, eller skal vi for alvor begynde at balancere Danmark – energimæssigt, erhvervsmæssigt, bosætningsmæssigt og strategisk?
I Nordvestjylland er svaret klart – og det slås fast med syvtommersøm, at fuld elektrificering af skråbanen fra Vejle til Struer er vejen frem. Det er den løsning, som politikerne bør vælge, for det handler om ”fundamentet under fremtidens Danmark: en grøn akse for hele Nordvestjylland, som vi med rette kalder ”Den Grønne Nordvest-Korridor”. ”Halvtimedrift og direkte forbindelser – et must for mobilitet og sammenhængskraft i Nordvest”. Fik, du den Thomas Danielsen, og er I sporet ind på det, medlemmer af Folketingets Transportudvalg? Altså El-tog med master og køreledninger frem for batteritog! Og i RBT ryster vi heller ikke på hånden, når det gælder stillingtagen til Skråbanens fremtid og indsættelsen og lyntog og direkte togforbindelser fra og til Hovedstaden og på tværs af landsdelene. Jamen, der skal investeres i elektrificering på Skråbanen! Hvor svært kan det være? Der har været meget debat i ikke mindst ”Folkebladet” i Lemvig og i TV Midtvest. Mange røster har argumenteret for elektrificeringen. Her er et link til et af debatindlæggene: Nordvestjylland har krav på fuld elektrificering af Struer–Vejle-banen | folkebladetlemvig.dk
Den overbevisende skriftlige markering fra SMV Holstebro, der er fyldt med gode argumenter for elektrificeringen, er skrevet med hjælp fra Tommy O. Jensen fra IDA Rail. Læs mere her.
RBT-medlemmer: Fik du betalt kontingent?
Kontingent for 2025 kr. 200,00 betales før generalforsamlingen den 24. april. Beløbet indsættes på konto 5301 0288423 i Arbejdernes Landsbank.
Er du medlem af Foreningen? Hvis ikke, så overvej at blive det!
Du bliver medlem ved at sende diverse relevante oplysninger (navn og evt. organisation, adresse, tlf., e-mail – og meget gerne hovedinteresseområde) – til medlem@baeredygtigtrafik.dk Og indsæt forinden de 200,00 kr., som dækker kalenderåret, på kontoen i Arbejdernes Landsbank.
Som medlem har du en række fordele og rettigheder:
· Du kommer på vores mail-liste
· Du modtager vores e-mail nyhedsbrev (hvis du ikke allerede modtager det)
· Du får invitationer til vores generalforsamling, kan stille op til bestyrelsen og får invitationer til de (åbne) bestyrelsesmøder
· Du opfordres til at være aktiv på vores Facebook side
Da 15 minutters byen kom til Bagsværd
Gladsaxe Kommune sætter fokus på den lokale stedsans i samarbejde med borgerne. Med hjælp fra borgerne, og med brug af både digitale metoder og fysiske aktiviteter, kortlægges de 5 bydele, samt kvartererne og deres særpræg. De 5 bydele er: Søborg, Buddinge, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd. Programmet startede med et arrangement i Bibliografen i Bagsværd. Der var inviteret til fernisering af og mulighed for at besigtige en udstilling (16.30 – 18.30), som var udtænkt og udarbejdet af elever ved Stengårdens Skole. Udstillingen formidlede skoleelevernes billede af forstaden Bagsværd.
Processen har taget afsæt i bydelen Bagsværd (som nyhedsbrevets redaktør kender rimeligt godt, da han har bopæl i denne del af Gladsaxe Kommune). Gladsaxes stadsarkitekt Dennis Larsen bød på det efterfølgende møde velkommen og fremhævede, at der var gode og fagvidende folk fra forvaltningen til stede, bl.a. byudviklingschefen, byplanlæggere og derudover enkelte byrådsmedlemmer.
Dennis Larsen opsummerede kort Gladsaxes arkitekturpolitik og forsøgte at sætte nogle få ord på begrebet ”stedsans”, sådan som det i denne kontekst refererer til kendskabet til bydelenes historie, profil, identitet og særpræg i et Gladsaxe-perspektiv. Hvem bor fx i bydelene? Det er tænkt som en bestræbelse på at gøre borgerne lidt klogere på byen/kommunen og dens kvarterer eller bydele. Derefter fulgte et kort overblik over større igangværende byudviklingsprojekter bl.a. et nyt skolekvarter (Ringbo), der gerne skulle kunne løfte Bagsværd. Og planen om at begrønne (som det hedder) bymidten i Gladsaxe.
Der kom også nogle kommentarer og spørgsmål fra salen. En spørger ville gerne vide, om det fortsat er vækstpolitik, man fører i Gladsaxe. Altså mere boligbyggeri og flere indbyggere? En anden deltager var optaget af noget så jordnært og lavpraktisk som de smadrede, efterladte cykler, man finder rundt omkring i bydelen, og mindede om, at der altså også skal være plads til bilerne! Og, blev forsamlingen spurgt, hvilke gode kvaliteter findes der i Bagsværd, som der kan bygges videre på? Og hvordan kan borgerinddragelsen gribes an? Er der gode råd her?
Det blev fremhævet, at der er god mening i at skele til projekter og forsøg i andre kommuner, fx Odense. Der kan være ting hentet udefra, som bør prøves af i kommunens egne byrum og med inddragelse af borgere i en sådan kontekst. Der blev konkret henvist til et byrumsforsøg i Københavns Kommune: Nordre Frihavnsgade (nedre del), som har budt på udfordringer og som ikke kan siges at være vellykket. Der blev ventileret en idé om en art rampe eller bro, der kan forbinde Bagsværd Station med ”Novoland” (medicinalvirksomheden Novo, hvis centrale dele ligger ret tæt på S-togsstationen).
Og tilbage til København, for her har man faktisk været ret heldig med og god til at etablere bykvarterer med særpræg og identitet og karakteristiske og sigende vejnavne. Vi er i øvrigt, blev det anført, meget præget af det sted, hvor vi bor.
Og så blev der skiftet over til temaet trafik og byrum og arbejdet med at sammenbinde veje og byforbindelser. Og den ikke helt nye udmelding blev også gentaget her: Det skal være attraktivt at bevæge sig ved at cykle og gå, og der skal skabes rammer for denne mobilitet, understregede stadsarkitekten. Men hvordan får vi gjort Bagsværd til et mere attraktivt sted? Jo, plant træer og sløjf p-pladser! Byrummet, som det tager sig ud i dag, er jo en betonørken! Men hvordan får vi skubbet til folks vaner og påvirket dem i en mere grøn retning? Og hvordan får vi taget et opgør med mageligheden? Og så blev der nævnt et andet illustrativt eksempel udefra: Folkeparken i Odder.
Maria Wass-Danielsen fra Urban Creators indledte samtalesalonen med et oplæg om ”15 minutters byen”, der beskrives som et byplanlægningsbegreb, der har fokus på – eller hvor essensen er – at alle daglige behov for en borger befinder sig, og dermed kan opfyldes, inden for kort gang/cykel-afstand. Derefter søgte Gladsaxes stadsarkitekt Dennis Larsen at relatere 15 minutters byen til Bagsværd, som baggrund for en debat med de fremmødte om bydelen Bagsværd. I Rådet for Bæredygtig Trafiks bestyrelse er vi også optaget af dette begreb og dets udmøntning i praksis i den grønne omstilling af bymiljøer og potentialet for facilitering af ændringer i mobilitetsadfærd.
Men vi skal, blev det fremført, altså stile mod at gøre byrummet i Bagsværd mere attraktivt, og ikke mindst for børnefamilier. For sådan er det ikke i dag! Tag blot sådan noget som Bagsværds bycentrum med År 2000-pladsen. Bymidten er slet ikke attraktiv, den er alt for trafikeret, der mangler hyggelige steder. Og væresteder. Så har man faktisk høstet gode erfaringer fra Søborg Hovedgade i en anden Gladsaxe-bydel: Søborg.
Den 20. maj er der tidssat en ny samtalesalon.
Max 15 minutter til stoppested/standsningssted!
Skal du med bussen eller toget, må det ikke tage mere end 15 minutter at nå til stoppestedet. Sådan lyder udmeldingen fra Landdistrikternes Fællesudvalg, gengivet i historie bragt af DR. Der nævnes fem opmærksomhedspunkter:
1. Busser og tog bør være rygraden i den kollektive transport regionalt og kommunalt.
2. Kollektiv transport i kombination med supplerende mobilitetsformer.
3. Afstanden til nærmeste skiftepunkt bør maksimalt være fem kilometer eller 15 minutter.
4. Kollektiv transport bør være lokalt og regionalt forankret.
5. Gennemskuelige og overkommelige priser på kollektiv transport.
Se omtalen og markeringen fra Landdistrikternes Fællesudvalg.
Gåtur i Værebro Ådal den 12. juni
Og så videreformidler vi en invitation til en gåtur i Værebro Ådal den 12. juni kl. 19.30. Bagtæppet er Vejdirektoratets igangsætning af den seneste VVM-undersøgelse af 3. etape af Frederikssundsmotorvejen. Og modstanderne af dette vanvittige, klimaskadelige og naturødelæggende vejprojekt inviteres derfor til en gåtur langs tracéet i Værebro Ådal.
Formålet med turen er i fællesskab at opleve det naturskønne landskab og de dyr, der bor og yngler i området, samt at drøfte konsekvenserne af den kommende Frederikssundmotorvej med hensyn til miljø, natur, dyreliv og klima. Arrangørerne håber, at I vil gå med på denne tur og ikke mindst tage del i den vigtige samtale undervejs og bidrage med perspektiver og eventuelle bekymringer eller forventninger. Gåturen finder sted torsdag den 12. juni 2025 fra kl. 19.30. Sted/mødested: Værebro Ådal hos Anders Wamsler, Holmevej 33, 3670 Veksø. Praktiske informationer: Husk at tage tøj og sko på tilpasset vejrforholdene. Hvis det har regnet i længere tid, vil der være vådt. Der er parkeringsmuligheder, men man er også velkommen til at komme på cykel og Bus 217 holder lige uden for indkørslen. Husk også evt. noget at drikke. Gåturen varer ca. 1-2 time(r) med diverse ophold, men det er muligt at gå undervejs. Der er lagt op til en spændende og informativ tur.
Turen er arrangeret af en arbejdsgruppe bestående af DN Roskilde, DN Egedal, Kastaniehøj grundejerforening og vandværk, GrønTrafik i Bycirklen og en samling af interesserede borgere.
Redaktørens skarpe hjørne
Henrik Busch, der er detailhandler, optræder med et debatindlæg i Information (den 14. maj). Hans ærinde, hans intention med indlægget, som først kommer synligt frem i slutningen af læserbrevet, er at tage til orde over for beskæringen af p-pladser i København. Fjernelsen af p-pladser i Københavns indre bydele er simpelt hen ikke hans kopi te. Og det konkrete kritikpunkt er det tiltag, som har reduceret 820 p-pladser i Indre By med 525. Men inden vi når så langt, inden læserbrevsskribenten for alvor udløser sin galde over et bilfjendtligt tiltag – i hans optik – skal man som læser igennem et broget udvalg af argumenter for bilens nødvendighed, og også i Københavns indre. Og han kommer vidt omkring, hold da op.
Tidshensynet, hverdagsfortravlede børnefamilier og folkesygdommen stress. Tiden karakteriseres som ”den ultimative luksus”. Og skribenten er ikke karrig med skyts fra det verbale arsenal, når kernefamiliens tidspres skal eksemplificeres: ”Vi længes efter alenetid, kærestetid, mortid. Men når to bliver til tre eller fire, forandrer alt sig. Hvem henter og bringer? Hvem tager barnets sygedag? Hvem klarer madpakker, vasketøj og logistik i et liv, der går stærkt? Det er ikke nemt – slet ikke i en af verdens dyreste byer: København”.
Og det generationelle aspekt bringes også i spil: ”Generation Z – og deres børn – er i farezonen. Især mødrene bærer stadig hovedansvaret i hjemmet, selv om vi ynder at tale om ligestilling. Fædrene bidrager – bevares – men balancen er stadig skæv. Og det slider.”
Og debattøren nævner kort sin egen opvækst på Vesterbro i 1960’erne. Dengang var tid ikke en mangelvare. Men i dag er situationen en helt anden: det er hverdagslogistikken, som dominerer i familier, hvor den store udfordring er at få familielivet og hverdagen til at hænge sammen med to fuldtidsjob. Og det kræver biladgang, fleksibilitet plus en god portion held.
Og dermed nærmer læserbrevets skribent sig det, han har på hjerte: Det er meget godt med al den snak om og satsning på bæredygtighed. Men der er en nærliggende risiko for, at man derved kommer til at ignorere børnefamiliernes (mobilitets)behov. Og her er det konkrete og synlige eksempel fjernelsen af de 525 p-pladser i Indre By, København – ud af 820. Og det er, må man forstå, helt tosset, for ud af en sådan beslutning vokser ”kaos, konflikter og stress”. Og ofrene er ikke mindst håndværkere, ældre og børnefamilier. Og det er ikke værdigt, fastslår debattøren.
Og parkeringsmulighederne for bilen nærmest hyldes og løftes op på en piedestal: Skal det være lidt lettere at fungere som børnefamilier, ja så er der brug for rammer, der fungerer. Og ikke mindst mulighed for at tilvælge og gøre brug af bilbaseret mobilitet. Og teksten slutter med denne salut: ”Vi har brug for et opgør med systemets ligegyldighed. Tid er en gave. Og børnefamilierne skal have mulighed for at bruge den rigtigt – med frihed og fleksibilitet”.
Ja, det er noget af en svada. Men spørgsmålet er vel, om debattøren bliver for højstemt, spænder buen for højt, og farer lidt vild i sin bestræbelse på at sammenkæde fx børnefamiliers trivsel i Middelalderbyen eller brokvartererne i København med biladgang og parkeringskapacitet. Umiddelbart kunne man have lyst til at sige til ham: Hey, jamen så anskaf dog en ladcykel! Hvorfor skal der være så mange pladskrævende stålkasser? Og de bliver større, tungere og farligere! Er det ikke klima, miljø og sundhed, vi skal prioritere? Og en bæredygtig livsstil. Og har du hørt om konceptet 15 minutters byen?
Og apropos det med at tage et opgør med systemets ligegyldighed, jamen denne fordring kan jo vendes om! For drejer det sig ikke om at rette den kritiske opmærksomhed mod et politisk system, der i årtier har forkælet bilismen, lyttet ensidigt til billobbyismen og tilpasset infrastrukturen i vores hovedstad til den firehjulede og dens fremkommelighed? Og nu betaler vi så prisen på forskellige måder. Og til sidst et citat fra en meget interessant ældre publikation, der kunne fortjene at blive aktualiseret, ajourført og genudgivet: ”I tilslutning til trafiksystemet skal der indføres skrappe begrænsninger i parkeringsmulighederne, og bilernes hastighed skal nedsættes” (Trafikspillet af Johs. Nymark og Bjarke Lund, Høst og Søns Forlag, 1973, s. 47-48).