Du modtager e-mail nyhedsbreve fra Rådet for Bæredygtig Trafik ca. seks gange om året. Du kan selv afmelde eller ændre din e-mail adresse på Google groups. Når du modtager denne e-mail betyder det IKKE at du automatisk er medlem af RBT. Det håber vi, at du har lyst til at være, det sker fra vores hjemmeside. Kender du nogen, du synes skal modtage sådanne nyhedsbreve som dette, så tilmeld dem her.
Kan du ikke læse nyhedsbrevet godt på mail, så find det på hjemmesiden hér.
Kære modtager af nyhedsbreve!
Igen er redaktør Leif Kajberg klar med en række nyheder, som vi håber, I vil finde interessante.
Mobilitet handler ikke kun om teknologi og effektivitet. Det handler også om tryghed
Byeksperterne Michala Hvidt Breengaard, Natalie Marie Gulsrud mfl. har skrevet en kronik om ovennævnte tema i Altinget Transport d. 26.11. De skriver bl.a.:
- Forskning i mobilitet har påpeget, at omsorgsmobilitet – det at ledsage børn eller ældre – forekommer lige så hyppigt som pendlerrejser, men får langt mindre opmærksomhed i politik og planlægning.
- Begrebet omsorgsmobilitet er dermed både en beskrivelse af en specifik form for mobilitet og en kritik af det gængse transportsystems ulige fordeling af tryg transport for den mere sårbare del af befolkningen.
- Blikket på omsorg går igen i konceptet om den omsorgsfulde by, som i stigende grad har vundet indpas i byforskning
Pyjama Party for nattog 12. december
Vi byder politikere op til dans for nattog fredag aften d. 12.12. kl. 19. På dette tidspunkt bliver fliserne midt i hallen på Københavns Hovedbanegård omdannet til dansegulv for en tavs, men intens disco-manifestation. De dansende vil være i nattøj med hovedpuder og bamser, og der vil være unge såvel som ældre, som medvirker. Det er et Pyjama Party, som finder sted samtidig på mere end 14 europæiske banegårde.
Det, vi gerne vil sende et klart signal om med vores symbolske aktion er, at vi som rejsende savner politikerne som dansepartnere. Hvor er de politikere og regeringer, der vil gøre en praktisk indsats for klimapolitik og transport i Europa? Og denne tilkendegivelse er vi fælles om på tværs af europæiske lande.
Poul Kattler, forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik udtaler: “De frie markedskræfter kan ikke sikre den grønne omstilling med nattog uden en vis form for offentlig planlægning og støtte. Der er ingen bureaukratiske forhindringer og sammenlignet med andre CO2e-reduktioner, er nattog et billigt og populært sted at sætte i gang.”
Metal mod metal
Det er overskriften på en artikel i Informations kulturtillæg den 14. november. Den er forfattet af en af avisens medarbejdere, Rasmus Elmelund, der videreformidler nogle indtryk af og betragtninger om nattoget som transportform baseret på et telefoninterview med Martin Zerlang, som er professor emeritus i moderne kultur og litteraturhistorie. Og han er også forfatter til den kulturhistoriske bog ”Danmark set fra en togkupé” (2023).
Anledningen er annonceringen af schweiziske SBB’s bebudede åbning af en nattogsrute, der forbinder Basel, København og Malmø (som vi håber bliver en realitet!). Nattogets tilbagekomst. Zerlang giver et destillat af nattoget kulturhistorisk set og i en litterær kontekst og nævner en række forfattere og sangskrivere, der har ladet sig inspirere af nattogsrejser. Nattoget kan jo, oplyses det, ”være desperationens, men også eventyret, drømmenes transportform”. ”Men toget kan jo det hele – både som symbol på overgang, fremdrift, længsel, flugt og udvikling”, slutter Zerlang.
Snälltåget starter nyt lavpristog mellem Hamborg og Stockholm
I perioden 4. maj – 1. november 2025 vil svenske Snälltåget forlænge deres Stockholm-København-tog til Hamborg. Undervejs i Danmark vil toget standse på stationerne København Syd, Odense, Kolding og Padborg. Restaurantvogn: Yes! Spændende at følge udviklingen for dette togkoncept, der køres med ældre men moderniserede tyske vogne.
>> Se alle togforbindelserne mellem København / Aarhus og Hamborg
Debatartikel om bilbeskatning
Poul Kattler, Bente Hessellund Andersen og Ivan Lund har fået en debatkommentar optaget i det digitale fagmagasin MobilityTech. Overskriften er ”Bilbeskatningen er i frit fald, og det viser en helt forkert prioritering”.
Det oplyses i indledningen, at Danmark i mange år faktisk har undgået den ekstreme eksplosion i biltallet, som andre lande har måttet døje med, eftersom registreringsafgiften gennem årtier har fået folk til at købe færre og mindre biler. Men så blev politikerne på Borgen udsat for et pres fra lobbyister, og især fra 2007 og i de følgende år er det gået den gale vej med afgiftslettelser og indførelsen af nye beregningssystemer. For politikerne gik lobbyisternes (bilbranchen og FDM) ærinde, bøjede af og sænkede afgifterne.
Grafer i debatkommentaren viser de tydelige effekter af afgiftssænkningerne: Mange flere biler på gader og veje. Og tab af indtægter for samfundet. Fx er indtægten fra registreringsafgiften gået ned med 167,7 mia. kr. i perioden 2008-2025. Samtidig har der været en markant tendens til at frede elbilerne. Det er stærkt kritisabelt.
En planlagt mindre afgiftsstigning på de meget store elbiler er nu tilmed blevet udskudt ved Finanslovsforliget for 2026, oplyser de tre debattører. Og de skriver desuden: ”Mange har nok bemærket, at der år for år bliver flere og flere store biler. Det skyldes den generelle sænkning af bilafgifterne, og at der slet ikke betales registreringsafgift for de fleste elbiler”.
Konklusion: ”Vi bør i stedet satse kraftigt på cykler, elektriske kollektive transportmidler og så bruge den eksisterende bilpark så skånsomt som muligt ved at køre langsommere og mindre. Og så gradvis overgå til elbiler til erstatning for fossile biler. Ikke til at udvide bilparken, som det ofte sker nu”.
RBT-medlemmer: Fik du betalt kontingent?
Kontingent for 2025 er på kr. 200,00, som indsættes på konto 5301 0288423 i Arbejdernes Landsbank. Vil du støtte os med et lille ekstra beløb oveni, er du mere end velkommen!
Er du medlem af Foreningen? Hvis ikke, så overvej at blive det!
Du bliver medlem ved at sende diverse relevante oplysninger (navn og evt. organisation, adresse, tlf., e-mail – og meget gerne hovedinteresseområde) – til medlem@baeredygtigtrafik.dk Og indsæt forinden de 200,00 kr., som dækker kalenderåret, på kontoen i Arbejdernes Landsbank.
Ny bog: Jens Toftgaard: På Skinner
En ny bog om jernbanernes og togrejsens historie i Danmark har set dagens lys (udgivet 2025 på Aarhus Universitetsforlag). Den er udarbejdet af Jens Toftgaard, der er museumsdirektør ved Danmarks Jernbanemuseum. Denne kompakte fagfællebedømte bog om jernbaner og togrejser historisk belyst er på lige præcis 100 sider. Den indgår i det eksternt støttede universitetsprojekt 100 danmarkshistorier.
Man introduceres som læser til jernbanenettets udbygning i Danmark, den sorte energis gennembrud, kullet og dampen, og forfatteren kommer fx også forbi stationsbyernes opståen og udvikling. En lidt pudsig detalje, når man ser på effekterne af stationsbyudviklingen, er påvirkningen af sproget: ”Mødet mellem by- og landkultur viste sig også i sproget, der af sprogforskere har fået betegnelsen af ”stationsbymål”. Det er en blandingsform mellem den lokale, landlige dialekts udtaleformer og købstædernes regionale afart af rigsdansk.
Også inden for stationsbyen var der variationer, for jo højere i det sociale hierarki, jo mere rigsdansk et talesprog” (s. 61). Stationsbyen fandt også vej til Landsudstillingen i Aarhus 1909. Her gav, får vi at vide, arkitekt Anton Rosen sit bud på, hvordan en idealstationsby kunne indrettes. Stationsbyerne var på mange måder købstæder i miniformat (s. 62).
Men som vi ved, begyndte jernbanenettet på et tidspunkt at skrumpe, og busserne begyndte at konkurrere med tog og vinde terræn. Forfatteren gør følgende iagttagelse vedr. busser og tog i konkurrence: ”Den nye konkurrencesituation stillede nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvad var jernbanens styrke, og hvilken rolle skulle den have i fremtiden? Svarene kom i 1930’erne med en stor modernisering af landsdelstrafikken og den københavnske nærbane. Jernbanen skulle være en hurtig, sammenhængende og robust passagerforbindelse mellem landsdelene og en effektiv bybane i den voksende storby København”.
Og snart kom det komfortabelt indrettede lyntog. Men den grænseoverskridende togforbindelse, til Tyskland, fik også et boost. Det skete, da man havde fået gennemført en fornyelse af jernbanebroen i Aalborg: ”Det nye internationale tog Nordpilen forbandt færgerne fra Norge i Hirtshals og Sverige i Frederikshavn med en rute ned gennem Jylland til Flensborg og videre mod Hamborg. Alt i alt skete der hen over en håndfuld år en modernisering af det landsdækkende jernbanenet med broer, tog og ruter, som bragte landsdelene og de store byer tættere på hinanden og gav bedre forbindelser til nabolandene”.
Men som vi ved, gav massebilismen efterhånden ret så massivt toget baghjul, strækninger blev nedlagt på stribe, og i løbet af 25 år var det danske jernbanenet skåret ned til 2.500 kilometer i udstrækning. I 1970’erne. Det kan man reflektere en del over, for det var jo i 1973 at energikrisen satte ind, med krav om brændstofbesparelser etc. og effektivisering af energianvendelsen.
Der er også et afsnit om Interrail, med kort omtale af de nye bøger til de målgrupper, der er med på at stige på udlandstoget, og igen et eksempel på noget inden for togtransporten, der skal genbesøges, retableres og videreudvikles.
Bogens sidste del har overskriften Næste stop: fremtiden. Sporskifte og omhandler bl.a. liberalisering, konkurrenceudsættelse og markedsgørelse inden for togdriften. Og elektrificering. Forfatteren har også fået Midtjyske Jernbaners nye batteritog med (den store festdag på Midtjyske med royalt islæt er tidssat til 19. december!). Men sjovt nok nævnes indvielsen af første etape af Hovedstadens Letbane ikke. Forfatteren tror på jernbanens, skinnernes fremtid, det fremgår tydeligt af slutteksten.
>> Bogen kan købes hvor du plejer at købe dine bøger, også hos Jernbanemuseet
Redaktørens skarpe hjørne
I en artikel i Gladsaxebladet (uge 47, november 2025, s. 6), ventileres kritik af og bekymringer i forbindelse med udsigten til, at der kan blive igangsat anlægsarbejder med sigte på etablering af en BRT-linje (Bus Rapid Transit) i Ring 4. Lokalavisen for Gladsaxe er dykket ned i de foreliggende planer og processen henimod en vedtagelse af den nye buslinje. BRT-planerne er indeholdt i ”Aftale om udmøntning af investeringsmidler i bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035”, der blev indgået i Folketinget i 2021. I kølvandet på Aftalen udarbejdes et teknisk beslutningsgrundlag og en miljøkonsekvensvurdering (MKV), fuldt statsligt finansieret.
Og med halv statslig finansiering gennemføres de anlægsarbejder, der skal muliggøre indfasning og opstart af en BRT-rute i Ring 4-korridoren mellem Ishøj station og Lyngby station. Lyngby Kommune er dog siden sprunget fra og har meldt sig ud af aftalen. Det er Vejdirektoratet, som står for miljøkonsekvensvurderingen i samarbejde med Movia, de kommuner, som BRT-linjen vil passere og betjene, heriblandt Gladsaxe, Region Hovedstaden (Østdanmark) og Transportministeriet. Studieperioden, der netop er afsluttet, blev indledt i 2023. Og det er miljøkonsekvensvurderingen, som har været i høring.
Et af delstrækkene for en mulig fremtidig BRT-linje, som vil erstatte den nuværende konventionelle buslinje 400S, kommer ganske tæt på Bagsværd Sø (Bagsværdvej-forløbet). I dag er der to kørebaner på Bagsværdvej, og med BRT-indfasningen udvides vejarealet i bredden med yderligere to kørebaner.
Journalisten har taget fat i en bekymret planteskoleejer og et par boligejere tæt ved, der værdsætter den nære beliggenhed af Bagsværd Sø som rekreativt område. Og som frygter at busbanerne vil ødelægge herligheden ved Bagsværd Sø (hvis bund skjuler resterne af miljøproblematiske udledninger fra nu nedlagte industrivirksomheder i nærområderne, altså generationsforurening, men det er en helt anden historie).
Villaejerne fremfører, at omformningen af Bagsværdvej, så den bliver bredere og med mere asfalteret areal, vil spolere adgangen til søområdet. Og måske går det også ud over ejendomsværdien. Og et andet bekymringspunkt er parkeringspladserne. For hvis p-pladserne på Bagsværdvej bliver sløjfet, vil der jo komme endnu flere parkeringer på villavejene tæt ved, frygter de adspurgte beboere. Men sigende nok har journalisten, der ellers er gået grundigt til værks, ikke snakket med tilhængere af og fortalere for en BRT-linje. Og dermed går læserne glip af argumenterne for denne udvidelse af den klima- og miljøvenlige kollektive transport.
Planteskolebossens bekymringer slås stort op i lokalavisen: ”Pernille frygter, at tom buslinje kan ødelægge hendes forretning. Det kan få alvorlige konsekvenser for hele lokalmiljøet, hvis buslinjen bliver lagt, hvor Vejdirektoratet har varslet, mener Pernille Friis Larsen”. Og ”Pernille fra Aldershvile Planteskole i Bagsværd frygter, at hun må fyre sine medarbejdere, hvis ikke projektet bliver stoppet”.
Kommentarsporet på Facebook domineres af tilkendegivelser, der bakker op og ventilerer kritik og bekymringer. Dog er der en enkelt bemærkning her, som tager fat i noget essentielt: ”Hvordan kan en busrute forringe kvaliteten af Bagsværdvej, når der i forvejen kører alt muligt andet trafik, hvordan kan ruten have indvirkning på din forretning, den kunne måske nedsætte mængden af trafik på Bagsværdvej til glæde for beboerne og miljøet”. Og det er der kun to, som har kommenteret på. Og ja, det er centralt, hvorfor får vi som læsere ikke et mere nuanceret billede af BRT-scenariet og behovet for udbygning af og forbedring af den kollektive mobilitet?
Og omsorgen for natur og grønne områder og Bagsværd Sø kan man da kun bifalde, men hvorfor går privatbilerne og bilismen endnu engang gå under radaren? Og hvorfor skal kollektive transportformer endnu engang udskammes og dæmoniseres? Og man kan da kun smile og ryste svagt på hovedet, når en af de interviewede villaejere kommer op med opfindsomme forslag for ikke at fremstå som nogen, der ensidigt taler kollektiv transport ned:
”Jeg tror, at vi skal kigge på lokalbusser og flytte folk til den trafikinfrastruktur, der allerede er. Vi skal flytte folk fra dette område til letbanen eller S-toget. Vi skal flytte dem til den kapacitet i stedet for at lave yderligere parallel kapacitet”. Ja, og så kan vi selv trygt fortsætte med at køre i vores ”stålkasser”, vores brede og tunge fossil- og elbiler, mens staklerne i den kollektive trafik henvises til at tage lokalbussen til letbanen i Ring 3 eller Bagsværd S-togsstation.
Og det er da helt fint at være leveringsdygtig i forslag til at fremme kollektiv mobilitet, når man ikke selv agter at omlægge sine transportvaner, hvilket jo er presserende på den store klinge. Det grønne og klimavenlige, ja, det må andre tage sig af.
Og, kunne man desuden spørge: Omsorgen for, optagetheden af det grønne område og bevarelsen af naturenklaver, er den også relevant, vil I også artikulere den, når det kommer til motorvejsudvidelser? Vil I sætte foden ned for klima- og miljøskadelige vejprojekter? Eller drejer det sig her om noget andet, nemlig at sikre individuel fremkommelighed og den komfort, som den private bil tilbyder og forbindes med? Svaret blafrer i det kontinuerlige sus fra motorvejen tæt ved.