Rådet for Bæredygtig Trafik er medlem af den europæiske sammenslutning Back-on-Track.eu, der kæmper for mange flere nattog og internationale langdistance tog.
Situationen er den, at der mangler en europæiske politisk plan, der kan bringe mange flere nattog på skinnerne. Back-on-Track.eu har for nylig lanceret en sådan plan. Men udover politik, er der mange andre aspekter ved internationale tog, der vil blive præsenteret og diskuteret.
I år bliver der holdt konference (med engelsk samtalesprog) i Berlin i weekenden 26.-28. september. Der har været pæn dansk repræsentation ved tilsvarende konferencer tidligere, og med placering i Berlin, så er det oplagt at se en stærk dansk delegation til stede.
Programmet er naturligvis ved at blive pudset af hos den tyske organisationskomite. Fredag aften er mest henvendt til den tyske offentlighed, så programmet lørdag og søndag er mest interessant for de internationale deltagere.
>> Tilmelding og program ses på denne side
Er du medlem af Rådet for Bæredygtig Trafik, så er deltagerafgiften nul kroner. Det kan simpelthen svare sig at melde sig ind hos RBT for at spare deltagerafgiften. Men du skal finde til Berlin og finde overnatning. Der er dog både billige tog til og rimelig billige overnatninger i denne dejlige by.