Brug gerne drop-down menuen ovenfor, eller links videre herunder
>> Short English introduction
>> Flere detaljer om foreningen (herunder div. referater og arbejdsprogram)
>> Hent vores brochure (juni 2018 – komprimeret) og find vores logo
>> Gode og aktuelle links om trafik (som ikke ligger på vores egen hjemmeside)
>> Vedtægter for Rådet for Bæredygtig Trafik
>> Hvem er med i bestyrelsen?
>> Kontakt og indmeldelse
>> For medlemmer (intranet bag kode)
>> Brug af medlems mail listen
>> Brug af Zoom til vores åbne bestyrelsesmøder og årsmøder
!! Leder du efter noget bestemt på sitet, og vores egen søgefunktion ikke giver resultat, så lav google søgningen
søgeord site:baeredygtigtrafik.dk
Trafik er andet end biler
Bæredygtig trafik er:
- Fodgængere og cyklister
- Letbaner (moderne sporvogne), tog og busser
- Delebiler baseret på ikke-fossile brændstoffer
Dvs. transportformer som reducerer trængslen, luft- og støjforureningen samt klimabelastningen.
Biltrafikken eksploderer, og de ansvarlige myndigheder gør intet for at ændre på det. Der bygges nye vejanlæg, og billetpriserne i den kollektive trafik er hidtil sendt på himmelflugt. Resultatet er endnu flere biler, som forværrer den kollektive trafiks fremkommelighed. Det går ikke! Vi er nødt til at begrænse bilismen og skabe bedre alternativer.
Rådet for Bæredygtig Trafik arbejder for velfungerende, sundere og mere miljøvenlige byer, for bedre forhold for gående og cyklende – der repræsenterer den aktive transport – samt for, at den kollektive trafik bliver et effektivt og billigt tilbud til borgerne.
Biltrafikken kan reduceres …
Erfaringer fra udlandet og resultater af danske undersøgelser viser, at der kan opnås markante reduktioner af bilkørsel i større byer, hvis man kombinerer en bedre kollektiv trafik med miljøafgifter og lavere hastighed.
Rådet for Bæredygtig Trafik ønsker:
En styrket statslig, regional og kommunal trafikindsats
- Vejdirektoratet afløses af Direktoratet for Bæredygtig Trafik, som har til opgave at formulere og koordinere en samlet bæredygtig trafikstrategi.
- Efterspørgslen efter trafik skal reduceres. Byudvikling skal derfor baseres på byfortætning og stationsnærhedsprincippet.
- Stat, regioner og kommuner skal udarbejde og gennemføre trafik- og klimaplaner med mål for reduktion af transportens drivhusgasudslip.
- Kørselsfradraget for bilpendling skal afskaffes.
Etablering af letbaner
- Til supplering af S-bane og metro skal København have et system af moderne radiale letbaner, som forbinder den kommende letbane på Ring 3 med Indre By og videreføres til Amager.
- Udbygning af de vedtagne letbaner i Århus, Odense og Ålborg.
- Letbanen udmærker sig ved at være en mere “demokratisk” transportform, idet den som transportmiddel i gadeniveau også tilgodeser ældre, gangbesværede og folk med barnevogne. Letbanerne har – sammenlignet med metro – en kortere anlægsfase, er billigere at anlægge, giver den kollektive trafik et markant kapacitetsløft og virker dæmpende på biltrafikken.
Styrket kollektiv trafik
- Den offentlige støtte til den kollektive trafik skal forøges markant.
- Eksisterende dieseldrift på jernbanerne skal erstattes af elektrisk drift.
- Privatbanerne skal fremtidssikres via øremærkede statslige tilskud, og enkelte nedlagte jernbaner kan reaktiveres
- Der skal arbejdes mere effektivt for at øge transport af gods på skinner med stop for modullastvognstog på danske veje.
Bedre vilkår for cyklister
- Der skal anlægges mange flere cykelstier, herunder et cykelsuperstinet, hvor cyklisterne sikres prioriteret adgang fra byernes omegn til centrum.
- Stierne skal være bredere og vedligeholdes ordentligt.
- Der skal skabes bedre forhold for cykelparkering.
- Signalsystemer skal indrettes til prioritering af cykeltrafik samt den kollektive trafik.
Miljøafgifter og reduktion af drivhusgasudslip
- Transportens andel af det danske drivhusgasudslip er fortsat stigende, og partikelforurening, NOx- emission og støj er et alvorligt sundhedsproblem for befolkningen. Derfor er en række tiltag tvingende nødvendige:
- Bilkørsel ind og ud af de større byer skal reduceres markant, f.eks. via betalingsringe, roadpricing, bedre kollektiv trafik og øget satsning på cyklisme.
- Byerne skal gøre øget brug af parkeringsafgifter og foretage kraftige opstramning af normerne for etablering af p-pladser i forbindelse med boliger og erhverv.
- Benzin- og olieafgifter skal forhøjes og indtægter herfra øremærkes til forbedring af den kollektive trafik.
Fredeliggørelse af Københavns indre by – uden havnetunnel
- Det indre af København friholdes for gennemkørende biltrafik, og havnetunnelplanerne skrottes.
- Den tunge trafik i Københavns centrum reduceres ved at satse på citylogistik med omladningscentraler for større lastbiler i byens udkant. Forsøg med elektrificeret varedistribution påbegyndes.
Hastighedsgrænser
Færre uheld og øget tryghed kan opnås ved at sænke farten til
- 30 km/t. i boligområder, ved skoler o.l.
- 80 km/t. på motorveje nær boligområder.