Udsendt d. 22.10. 2026
Du modtager e-mail nyhedsbreve fra Rådet for Bæredygtig Trafik ca. seks gange om året. Du kan selv afmelde eller ændre din e-mail adresse på Google groups. Når du modtager denne e-mail betyder det IKKE at du automatisk er medlem af RBT. Det håber vi, at du har lyst til at være, det sker fra vores hjemmeside. Kender du nogen, du synes skal modtage sådanne nyhedsbreve som dette, så tilmeld dem her.
Kan du ikke læse nyhedsbrevet godt på mail, så find det på hjemmesiden hér.
Kære modtager af nyhedsbreve!
Igen er redaktør Leif Kajberg klar med en række nyheder, som vi håber, I vil finde interessante.
Konference om kollektiv trafik den 5. oktober
Konferencens arrangører var Transportøkonomisk Forening (TØF) og Kollektiv Trafik Forum, og temaet var: Land og By – nye veje for den kollektive trafik. Formiddagens program bød på to keynote-præsentationer.
Den første stod Hakon Iversen fra DI Transport for: ”Mobilitet mellem land og by – hvad har Danmark og erhvervslivet brug for?” Iversen slog i sine indledende bemærkninger på, at der bør gives plads til en mere åben tænkning om kollektiv trafik og var desuden inde på, at der mangler permanente trafiktilbud, for bevillinger til kollektiv transport i regioner og kommuner gives årligt med deraf følgende usikkerheder. Og i flere mellemstore byer er der ikke længere bybusser. En vigtig ting er nærheden til kollektiv transport.
Et andet hovedproblem er komplicerede billetprodukter og relativt dyrere billetter (i forhold til eje og brug af biler), som kan afskrække nuværende og potentielle passagerer fra at benytte kollektiv trafik.
Hakon Iversens greb i værktøjskassen efter løsninger resulterede i et forslag om større regionale trafikselskaber med langsigtet finansiering, tydeliggørelse af ansvar og større handlefrihed. Der bør desuden udarbejdes en langsigtet plan med de nødvendige prioriteringer for håndtering af efterslæbet på jernbanen, og så skal der fokuseres på passagerernes behov, og billetprodukter og zonestruktur skal simplificeres.
En lav billetpris, primært for de unge er også et vigtigt element, men vi skal tænke os om her! Cyklen er et supergodt supplement, samfundsøkonomisk er cykling overlegen, og cykling supplerer kollektiv trafik på en god måde, sluttede Hakon Iversen.
Fremlæggelse nr. 2 stod Kenneth Ørberg Kragh fra Cyklistforbundet for. Han lagde ud med forslaget om gratis billetter, eller findes der bedre løsninger? Og så henviste han til de fysisk inaktive børn og unge og mindede om, at transportpolitik også er sundhedspolitik! Og så efterlyste Kenneth Ørberg Kragh en national plan for mobilitet, og han pointerede, at vi skal subsidiere aktiv mobilitet. Og så skal vi tænke os rigtig godt om: Hvad vil vi opnå? Og vi skal også forholde os til, hvordan vi sikrer en bedre cykelkultur.
Formiddagens program sluttede med en ordførerdebat, hvor transportordførere stillede spørgsmål til eksperter fra den kollektive trafik. Deltagerne var her Peter Juel Jensen (V), Hans Kristian Skibby (Æ) og Elise Sydendal (Å). Et af de spørgsmål, ordstyreren stillede var den forkromede langsigtede plan for den kollektive mobilitet. Hvorfor har vi endnu ikke fået den?
Blandt de temaer, som blev trukket frem her, var de unges bilafhængighed, problemet med den kollektiv trafiks standard, udbredelse af samkørsel, beregningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af transport. Ekspertudvalgets rapport (om kollektiv transport) blev også nævnt.
Peter Juel Jensen (V) havde et skrækkeligt spørgsmål: Kunne man ikke bare erstatte tog med busser, ville det ikke være meget billigere? Den var alle dog ikke indstillet på at sluge. Og i en replik blev det fremhævet, at det både drejer sig om bus og tog. Og endnu engang blev det centrale spørgsmål stillet fra politikerside: Hvordan sikrer vi en kollektiv trafik, der reelt hænger sammen i hele Danmark? Og også uden for de største byer.
Stop fossile reklamer
RBT deltog i en demo mod fossile reklamer den 8. oktober. Indkaldelsen havde følgende forklarende baggrundstekst: ”Reklamernes magt er stor, og havde det været forbudt overhovedet at reklamere for luksusbiler og flyrejser, så ville salget heraf uden tvivl være en del lavere. Det er samtidig en ret “billig politisk udmelding” at forbyde fossile reklamer i de offentlige rum inden for kommunerne, i trafikselskabet mv. Så det er bestemt ikke urealistisk at komme igennem med et sådant forslag en række steder i landet. I udlandet ses det efterhånden mere og mere.
Rådet for Bæredygtig Trafik er medunderskriver på en sådan opfordring om at forbyde fossile reklamer. Og RBT-forperson Poul og Rådets sekretær Leif deltog i en manifestation den 8. oktober. Poul havde et par skilte med. Demoen havde et musikalsk islæt og var tilrettelagt og gennemført af organisationen Fossilfri Fremtid og Koret God Energi. De inviterede til en minikoncert mod fossile reklamer ved bagindgangen til Københavns Rådhus. Anledningen var, at et forslag om et kommunalt forbud mod fossile reklamer skulle til afstemning i Borgerrepræsentationen. Koret sang bl.a. en politisk sang med titlen ”Sommer og Sol” med følgende præcise og iørefaldende omkvæd:
Sommer, ferie og fri
Duften af skovbrand og klima-apati
Sommer, ferie og fri
Flyv ud med fossil energi.
T&E prikker hul i antagelser og påstande om hybridbilers emissioner
Stadig rygende: Skandalen om PHEV-emissioner fortsætter. Kløften mellem plug-in-hybridbilers officielle CO₂-tal og deres faktiske emissioner bliver stadig større. Det undergraver påstandene om bilernes klimafordele og efterlader forbrugerne ført bag lyset. En PHEV (Plug-in Hybrid Electric Vehicle, også kaldet en opladningshybrid) er en bil, der kombinerer en traditionel forbrændingsmotor med (oftest benzin) med en elmotor og et større batteri.
Og hvad siger tallene? I gennemsnit var de faktiske emissioner fra PHEV-modeller, der blev indregistreret i 2024, næsten seks gange højere end de officielle tal. Og problemet bliver kun større – året før var forskellen fem gange så stor. De faktiske emissioner fra PHEV-biler ligger nu kun 14 % lavere end for benzin- og dieselbiler. Dette på trods af, at de officielle testtal indikerer en reduktion på 83 %. For bilerne, der købes, er blevet tungere, større og meget mere kraftfulde ”stålkasser”, der kører lange ture uden den tilsvarende elektriske motorkraft.
>> Læs mere i den nye rapport fra T&E
Ny hjemmeside med jernbanenyheder
En ”tonsende” nyhed: lanceringen af en ny hjemmeside med jernbanenyheder https://probane.dk/ Nyhedsbrevredaktør Leif var lige inde og kigge i “Om”, altså oplysningerne om dem, der står bag denne digitale formidling af jernbanestof. Det drejer sig om tre meget kyndige personer, med hver deres baggrund, specialer og vinkler. Det lover godt! Navnet er sikkert lånt fra den tyske passagerorganisation Pro Bahn.
Jeg hæftede mig ved, at der også er en lokofører blandt stifterne, men denne profilbeskrivelse, for den anden af stifterne, er også rigtig interessant: Lasse Toylsbjerg-Petersen:
“Han har arbejdet inden for den danske jernbane i over 30 år i mange forskellige stillinger. Siden december 2021 som selvstændig rådgiver indenfor jernbane via firmaet Tolpe Consult. Lasse er med i ProBane, fordi han mener, at den danske jernbane trænger til lidt flere positive nyheder, og inspiration fra det vores naboer gør, der måske også kunne virke i Danmark. Det meste af Lasses konsulentarbejde er belagt med fortrolighed, så der kommer ikke nyheder derfra, før de er offentliggjorte andetsteds”. Ja, det er jo fuldstændig rigtigt, fremhævelsen af, at der er behov for flere positive nyheder inden for den danske jernbanesektor, jvf. DSB og K27! Og det er jo lidt af det samme, det, som jeg skriver om i det skarpe hjørne i dette nyhedsbrev.
Nye veje i trafikplanlægningen
Projektet Plan4Change skal flytte trafikplanlægningen fra et fokus på bilers fremkommelighed til i højere grad at have fokus på borgernes livskvalitet og den grønne omstilling. I et dansk-svensk samarbejde mellem kommuner og vidensinstitutioner udvikles ny viden og nye metoder inden for adfærd, trafikdata og værdisætning af byrum.
Metoderne integreres i planer og afprøves i byrumsforsøg. Det giver kommunerne et stærkere grundlag for at prioritere sundhed, miljø og aktiv mobilitet og se dem som værdiskabende investeringer frem for alene at fokusere på transporttid. Projektet skal blandt andet resultere i et roadmap og en guide, der skal understøtte planlæggernes arbejde med at indfri ambitiøse klimamål.
Sådan lyder beskrivelsen af projektet, der retter sig mod kommuner og universiteter. Kontaktperson er Anna Thormann, Gate21.
IDA Rail Jernbaneplan 2040
RBT-bestyrelsesmedlem Niels Wellendorf, der også er aktiv i IDA Rail, Ingeniørforeningens jernbanefaglige selskab, har i mail kort orienteret om IDA Rail’s Jernbaneplan 2040, som for kort tid siden blev udsendt til diverse politikere, trafikselskaber, regioner mv. Planen er, ifølge Niels, et fagligt funderet strategisk bidrag til den grønne omstilling og understøtter Klimalovens mål om 70 % CO₂-reduktion i 2030. Samtidig kan den sikre en bedre mobilitet og være et centralt element i en samlet national mobilitetsplan. Planens grundlæggende princip er, at jernbanen skal være Danmarks grønne puls. Den skal fungere som et effektivt og bæredygtigt alternativ til den stigende bil- og lastbiltrafik.
Transportsektoren skal omstilles fra transport til mobilitet – dvs. en helhedsorienteret tilgang, hvor tog, bus, cykel og gang integreres i ét sammenhængende system. Jernbanen skal samtidig betragtes som kritisk infrastruktur og rustes til både civile og militære formål. IDA Rail Jernbaneplan 2040 anbefales som en del af grundlaget for trafikale planer, hvor jernbanen kan være medvirkende, og så der kan planlægges på et fagligt fundament. IDA Rail Jernbaneplan 2040 kan også findes på dette link.
Link til øvrige fagtekniske rapporter og analyser indenfor transport, infrastruktur og byudvikling fra IDA kan findes her.
Klimarådet og passagerafgifter på luftfart
Klimarådet offentliggjorde 8. oktober et notat om virkemidler med sigte på at reducere luftfartens klimaskade. I notatet udtaler Klimarådet, at passagerafgifterne næste år må voldsomt i vejret, så folk afstår fra at flyve. Det har RBT sagt i mange år. Det er dejligt at have Klimarådet med ombord i denne sag. RBT har dog nærlæst Klimarådets notat, og vi kan, anfører Poul Kattler, RBT’s forperson, godt se nogle forbedringsforslag.
>> Læs selv
RBT-medlemmer: Fik du betalt kontingent?
Kontingent for 2026 er på kr. 200,00, som indsættes på konto 5301 0288423 i Arbejdernes Landsbank. Vil du støtte os med et lille ekstra beløb oveni, er du mere end velkommen!
Er du medlem af Foreningen? Hvis ikke, så overvej at blive det!
Du bliver medlem ved at sende diverse relevante oplysninger (navn og evt. organisation, adresse, tlf., e-mail – og meget gerne hovedinteresseområde) – til medlem@baeredygtigtrafik.dk Og indsæt forinden de 200,00 kr., som dækker kalenderåret, på kontoen i Arbejdernes Landsbank.
Som medlem har du en række fordele og rettigheder:
- Du kommer på vores mail-liste
- Du modtager vores e-mail nyhedsbrev (hvis du ikke allerede modtager det)
- Du får invitationer til vores generalforsamling, kan stille op til bestyrelsen og får invitationer til de (åbne) bestyrelsesmøder
- Du opfordres til at være aktiv på vores Facebook side
Redaktørens skarpe hjørne
En af mine jyske jernbanekontakter var så venlig at sende mig en leder skrevet af Mette Cramon, chefredaktør på JV: Jyske Vestkysten, dagbladet. Chefredaktør Cramons udgydelser er stærke sager og pisseirriterende, for at sige det lige ud. Endnu en gang fyres det samme ævl af. Igen hældes der en møgspand ud over DSB, men det der kan undre – det gør jeg i hvert fald som en der i en årrække har fulgt udviklingen på de jyske jernbanestrækninger – hvorfor blev pisken, den verbale, ikke svunget, i de år da Arriva/GoCollective præsterede elendigt på jyske og fynske skinner?
I de godt 20 år Arriva/GoCollective mishandlede trafikeringen på tognettet i Vest- og Midtjylland, inden GoCollective fik sparket ud i kulden den 1. september? Hvorfor vendte Cramon, og JV, ryggen til og ignorerede Skodselskabets (det daværende Arriva) tonsvis af aflysninger og forsinkelser i adskillige år plus andre ankepunkter, som løbende blev påpeget og udmøntet i kritik, en kritik, som jeg selv uddybede i en detaljeret rapport og videreformidlede i en kronik om i Jyllands-Posten? Første del af chefredaktørens kommentar har vi gengivet nedenfor.
Bevares, en del af Mette Cramons kritik holder vand på overfladen, specielt når hun sætter sig i togbrugernes og kundernes sted og ser alt bøvlet med aflysninger og togbusser og besværlighederne som passager og pendler i disses optik. Hun er med på, at jernbanen skal vedligeholdes, opgraderes og moderniseres. Men hun savner nogen, der kan tage ansvar for den samlede situation, og hun har selvfølgelig også en pointe i påpegningen af, at det helt store problem er, at passagererne begynder at miste tilliden til togoperatøren (DSB) og til den skinnebaserede del af den kollektive mobilitet. Og søger andre steder hen, til fjernbusser fx og bilsælgerne.
Men problemerne løses ikke ved at fyre et par topbosser i BDK og DSB. Og endnu engang sætte primært DSB i skammekrogen. Det er virkelig ærgerligt, den her situation, for der var ellers positive tegn i retning af, at DSB fik flere brugere. Nu går det den modsatte vej.
Men det er fortsat vigtigt at være obs på, at vi i Danmark har en adskillelse mellem infrastrukturforvaltning og togdrift/togoperatører (diktereret udefra, af EU). Hvilket jo indebærer, at man ofte, både i offentligheden og fra journalisternes, og chefredaktørers side, retter smed for bager, altså placerer ansvaret for en nedrevet køreledning ved Sorø hos DSB. Og det er svært at se løsninger, idet der jo fortsat, fremover, vil være revner i sporet, brande i teknikhytter og nedrevne køreledninger. Plus alt det andet.
Vi er nødt til at erkende, anskueliggøre og stå ved kompleksiteten i den kollektive transport. Og så kan vi måske også hente nogle gode eksempler inde udefra og lidt inspiration til, hvordan man kan løse problemerne med infrastruktur, køreplaner og optimering af service til passagerne, som benytter togene. Her tænker jeg på jernbanens europæiske mønsterland Schweiz og den veldrevne kollektive transport på regionsplan på den anden side af Sundet: Skånetrafiken.
Men det er en rigtig øv-situation. I Rådet har vi nedsat et underudvalg, som skal prøve at udforme en strategi for, hvordan vi taler den kollektive trafik op udadtil og i medierne, også de sociale. Altså prøve at skaffe den et mere positivt omdømme. Men det er sgu’ svært, når der næsten daglig er fejl, forsinkelser og aflysninger på jernbanen.