Den nye jernbane via Femern giver muligheder der skal bruges
- SIDEN HER ER IKKE TIL DELING ENDNU!
Med åbningen af Femern forbindelsen vil der komme mange nye muligheder for at køre med tog til det sydlige udland. Vi kender ikke åbningsdatoen for genvejen til Tyskland, men det tager lang tid at forberede sig. Og derfor må forberedelserne startes nu, så passagererne efter Femern kan få det fulde udbytte af den kæmpestore investering i tunnelen til Tyskland.
I juni 2026 får vi en forsmag på, hvad direkte tog sydpå betyder. Det sker når DSB med partnere tilbyder to daglige direkte tog mellem København og Prag med bekvemme direkte tog. Togrejser til Berlin, Dresden og Prag bliver meget lettere.
Rådet for Bæredygtig Trafik har udviklet en interaktiv grafik, der gør det muligt at gå på opdagelse i de muligheder, de togrejsende har i 2026 og sammenligne med de muligheder, der vil komme, når Femern åbner. God fornøjelse!
Mulige rejsetider med direkte tog (og nattog)
Grafikken viser, hvad der kan opnås med direkte tog efter Femern, hvis en operatør som DSB eller andre rent faktisk realiserer de viste forbindelser.
Hvordan opnås tidsgevinster som beskrevet i grafikken?
Femern betyder to timer kortere køretid fra København til Hamborg og giver mulighed for direkte tog videre sydpå.
Direkte tog sparer tid og usikkerhed ved togskifte undervejs. Grafikken er på begge kort baseret på eksisterende vilkår med ½ time skiftetid mellem dagtog, og 1 time ved skift, når der bruges nattog.
Fordelen med togrejser
Toget kan tage dig direkte ind i centrum af en hovedstad eller storby. Klimavenligt og uden at skulle flyve.
Direkte tog til hovedstæder og storbyer
En togrejse kan ofte indebære et eller flere togskift, og disse skift er stressende for os togrejsende, for der er risiko for forsinkelser. Med forsinkelser risikerer vi at miste vores videre forbindelse. Det medfører ofte, at vi som rejsende selv skal finde et andet tog, og vi står uden siddeplads til det andet tog. Usikkerheden opleves naturligvis større med hele familien på rejse og bagage at håndtere.
Derfor ønsker vi os direkte tog til de vigtigste hovedstæder og storbyer.
Hvor mange timer vil passagererne bruge i hhv. dagtog og nattog?
For korte rejser (to-fire overnatninger) ønsker de rejsende følge undersøgelser ikke mere end 6-7 timers rejsetid. Det gælder også forretningsrejsende, selv om man kan arbejde ombord i toget.
På vej til en hovedferie, er 11-12 timer i et dagtog ok, særligt når der ingen skift er.
Med et nattog undervejs, kan man accepter forlænget rejsetid med samme nat (otte timer).
Viljen til at bruge tid i toget afhænger meget af komforten i toget. Er der fx spisevogn ombord, så kan lang rejsetid opleves kortere og forsødes med et par behagelige ophold i spisevognen. Rejser du med børn, skal rejsetiden veksles med samvær og aktiviteter, som er mulige med togets mere plads. Nattog er en helt speciel og charmerende oplevelse.
Med toget som behagelig og prisbillig rejseform kan EU opnå en stor klimagevinst i forhold til især luftfart i Europa
På de strækninger hvor der flyves rigtig meget i dag i Europa, ligger der som regel en elektrificeret hovedjernbane eller højhastigheds jernbane, der kan konkurrere med flyet. Rundt regnet udleder hver passagerkilometer i fly 300 g CO2-ækvivalenter, mens et tog udleder 12 g. Et nattog lidt mere, måske 14 g. Der er kort sagt en stor klimagevinst ved at flytte passagerer fra fly til tog (se rapport fra 2022).
Lidt mere teknisk
Dagtog eller nattog?
Sæder i dagtog kan sælges flere gange på ruten og derved opnå en høj belægningsgrad. Sæde 82 er fx solgt fra København til Hamborg. Og igen fra Hamborg til Berlin. Og igen fra Berlin til Prag.
En seng i et nattog kan derimod kun sælges én gang per nat. Passagerer i nattog betaler til gengæld både for rejsen og for overnatningen.
Der kan komme mange flere passagerer ind i en vogn, der er indrettet med sæder end en vogn, der skal kunne omdannes til sengepladser om natten.
Nattogsvogne med sengepladser er dyrere i indkøb end vogne til dagtog med siddepladser, og derfor vil operatører som DSB tøve med at indsætte nattog medmindre at økonomien ser fornuftig ud.
Hvorfor tager det lang tid at udbygge togruter?
Der er lang tid til, at Femern åbner. Men for tog har man brug for lang tids forberedelser.
Der skal skaffes vogne, lokomotiver eller togsæt, der kan køre på en ny rute. Findes det ikke på markedet for brugt materiel, så skal det købes som nyt. Det tager mange år.
Operatørerne kan køre selv, men ofte er der aftaler med partner-operatører, der skal på plads. Aftalerne kan være meget forskellige, men skal passe ind i de forretningsmodeller, hver operatør har.
Så skal der år i forvejen ansøges om en god køreplan, så vigtige byer rammes på de rigtige tidspunkter og køretiden bliver så kort som mulig.
Er ruten ikke kommercielt rentabel indenfor den årrække, operatørerne ser ind i, så skal der arbejdes for at myndigheder, der er vant til at købe trafik til regionale og nationale ruter får etableret en støttemodel til at igangsætte den internationale rute, typisk i samarbejde med myndigheder i de andre involverede lande. Der er ikke udviklet en fast praksis for dette. Den politiske vilje er fx ikke pt til stede i Danmark. Den politiske vilje for grøn, international transport skal etableres nu. Se vores politiske opråb ved FT-valget i 2026.
