Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nattogs konference i København

10. september 2020 @ 08:30 - 17:30

NORDIC dialogue er i samarbejde med bla. Rådet for Bæredygtig Trafik den 10.september 2020 i Altinget vært for konference med fokus på tog og nattog som klimavenlig transport- og passagerbefordring.

>> Konferencen er som bekendt overstået, se rapport herfra med billeder, videoer og slides her

Konferencens udgangs- og omdrejningspunkt går på de igangværende overvejelser i de skandinaviske lande om hvordan man kan genintroducere nattog til udlandet, som klimavenlig transportbefordring. Netop klimavenlige tiltag spiller en stor rolle i regeringens politik, hvor man har besluttet, at udledningen af drivhusgasudledningen i 2030 skal være reduceret med 70 procent, hvilket betyder at Danmark sætter ambitionsniveauet højere end de øvrige EU-medlemslande.

Den svenske regering har for sit vedkommende anmodet Trafikverket om at undersøge de konkrete muligheder for at få nattog mellem henholdsvis Stockholm og/eller Malmø og Hamborg og/eller Bruxelles. De foreløbige svenske anbefalinger fremgår af Trafikverkets rapport, som blev offentliggjort den 27. april 2020, og som vil danne grundlag for det videre arbejdsforløb.

Den danske regering har ladet forstå, at man gerne bistår mulige interessenter til at køre nattog til og fra Danmark eller igennem landet, som transportminister Benny Engelbrecht har udtalt ved flere lejligheder. Blandt mulige interesserede er udover SJ (det svenske jernbaneselskab) også ÖBB (det østrigske togselskab), hvor sidstnævnte har overtaget såvel materiel som togstrækninger fra DB i Tyskland.

Med henblik på at undersøge mulighederne nærmere for at etablere nattog i Danmark samt rammerne og forudsætningerne for at koordinere en eventuel nattogsdrift med svenskerne og/eller østrigerne, har regeringen i finansloven for 2020 aftalt med forligspartierne, at man vil afsætte tre gange fem mio. kr. til driftsstøtte af nattog. Dog har man fra dansk side ingen intentioner om at DSB, alene skal stå for hverken indkøb eller drift af nattog.

Men at nattog betragtes som et både oplagt og seriøst klimavenligt alternativ og/eller supplement til fly, bekræftes også i andre europæiske lande, herunder Polen og Ungarn, som har eller er ved at oprette en række nattogslinjer, der forbinder de tre lande med bl.a. Tyskland.

I hvilken udstrækning det vil lykkes at flytte en større del af passagerbefordringen fra fly til tog i almindelighed og nattog i særdeleshed, og hvorvidt dels flybranchens udfordringer med at klargøre sig til den grønne omstilling, dels den nuværende krise med reducering af både flyflåde og personel som følge af coronapandemien, vil have nogen indvirkning, er nogle af de store spørgsmål, som trænger sig på, og som vil være de temaer blandt flere, som skal blive diskuteret.

>> Program som det så ud dagen før konferencen

Detaljer

Dato:
10. september 2020
Tidspunkt:
08:30 - 17:30

Sted

Christiansborg
Danmark

Arrangør

NORDIC d i a l o g u e