Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fejring af nye og bedre nattog fra Hamborg

11. december 2023 @ 09:26 - 12. december 2023 @ 13:36

Heldigvis igen en stor forbedring for de nattogsrejsende fra Danmark. Fra køreplansskiftet, der for nattogets vedkommende finder sted mandag d. 11. december 2023 indsætter de østrigske baner (ÖBB) nyt materiel på deres “NightJet” nattog. Og de første fire af de i alt 33 nye sæt (hver med 7 vogne) vil køre på ruterne Hamborg – Wien og Hamborg – München/Innsbruck. Senere i 2024 har ÖBB lovet nye vogne også på toget Hamborg – Basel/Zürich.

OBS: Bemærk arrangementet er forskudt med 24 timer, fordi ÖBB har valgt at køre den første togstamme fra Østrig til Hamborg søndag aften, så den første afgang fra Hamborg derfor er mandag aften.

Det skal fejres i Hamborg. Eventet laves i samarbejde med Back-on-Track.eu og prellbock-altona.de. Vi håber på at kunne komme ind og se toget i ro og mag. Efter fejringen på perronen i Altona lidt i otte med taler og foto-shootings vil der være fælles aftensmad i bydelen Altona. Der er dejlige folk i Hamborg, som kan organisere sig og feste.

Vi vil have danske skilte og bannere med. For vi ønsker naturligvis at nattog, herunder også NightJet, kommer til Danmark.

Afrejse mandag d. 11.12. Kbh. H. 9.26, Ringsted 9.53, Odense 10.39, Kolding, 11.18, Padborg 12.02, ankomst Hamborg Hbh. 14.06. Der er tilbudt et socialt program for rejsegruppen herefter.

Hovedprogram (hvor alle deltager)

Hamburg Altona, kl. 17.15 bliver vi ved indgangen Ottenser Hauptstrasse mødt af vores tyske kolleger fra Prellbock Altona og vi får en rundtur på banegården, først højt op til et udsigtspunkt fra et p-hus, bagefter til bilramperne for autotransporttogene. Banegården er i dag en livsnerve for tyske og internationale langdistancetog. Vi hører om hvordan banegården fungerer, og hvad der er af planer for fremtiden. Borgergruppen er imod at banegården ødelægges og erstattes af bolig- og erhvervsbyggeri. Borgergruppen laver muligvis også en lille happening ved Ottenser Hauptstrasse.

18.30 Tid til noget varmt at drikke og en snack.

18.45 Arrangementet på perronen starter. Vi satser på at få toget kørt til perron i rigtig god tid. Arrangementet inkluderer taler på tysk, engelsk og dansk. Masser af foto-opportunities ikke mindst med vores medbragte danske bannere og skilte, som I er med til at holde. Vi håber på at få adgang til toget, så vi kan kigge ind.

19.56 kører toget.

20.20 Fællesspisning på græsk restaurant (der er bestilt bord for 35 personer) i nærheden af Altona banegården.

Hjemrejse tirsdag d. 12.12. Hamborg Hbh. afg. 8.55, ankomst Padborg 10.53, Kolding 11.40, Odense 12.20, Ringsted 13.02 og Kbh. H. 13.36.

Eventet laves i samarbejde med Facebooksiden Bevar Nattoget, Back-on-Track.eu og Prellbock-Altona.

Folketingets Transportudvalg er inviteret til at deltage, ligesom pressen har fået en pressemeddelels.

NYT: Se 360 graders billeder fra de nye NightJet vogne

Detaljer

Start:
11. december 2023 @ 09:26
Slut:
12. december 2023 @ 13:36