Tale ved demonstration “BEGRAVELSE AF MANGLENDE REEL KLIMAHANDLING”
Den Røde Plads, 14.9. 2024 af Poul Kattler, forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik
Lad mig starte med tre helt konkrete eksempler på hvordan transporten fortsat befinder sig på et helt forkert spor herhjemme.
Nummer 1. Fremover skal 17-årige over hele landet kunne føre bil uden en erfaren bilist ved sin side. Det er løsningen på de unges mobilitet på landet, efter at busserne er sparet væk pga dårlig kommunal økonomi. Cyklerne forbliver i carporten, afhængighed af biler gøres stærkere, ikke-bilister får det endnu sværere på landet.
Nummer 2. I en halv time i myldretiden er trafikken i Limfjordstunnelen ved Aalborg så tæt, at man ikke kan køre så hurtigt som man må i henhold til hastighedsbegrænsningen på stedet. Transportøkonomer har fremskrevet den hidtidige vækst i biltrafikken i de næste 50 år, så bilerne i et tænkt vækstscenarie også kan køre i fuld fart, koste hvad det koste vil. Tænk hvis andre sektorer fik den samme service! Sikke et serviceniveau! Matadorpenge fra økonomernes regneark skal retfærdiggøre en ny motorvej og bro over Egholm. Et fiktivt regnestykke tilrettelagt for at give bilerne ekstraordinære gode forhold. Regnestykket ignorerer tilmed selve byggeriets klimaskader, ødelæggelse af sårbar natur – og mere støjplage til en i forvejen støjplaget by som Aalborg.
Nummer 3. Kommunerne i Storkøbenhavn kæmper med for mange biler. Ingen kommunale miljø- og klimamål kan opnås, hvis der kommer til at køre flere biler ind mod København. S-banen er effektiv og fragter i 10-minutters drift passagerer fx fra Frederikssund mod det indre af København. Hvad blev der så besluttet i 2035 infrastrukturaftalen? En motorvej parallelt med S-banen! Hvad mon virkningen bliver af det såkaldte fremskridt? Det tror jeg godt I kan regne ud.
Øget mobilitet sættes som regel sammen med øget økonomisk aktivitet og øget velfærd. Problemet er bare, at de planetære grænser ikke tillader os at fortsætte som vi plejer.
Politikerne sætter deres lid til tekniske løsninger i trafikken. Men de findes bare ikke. Vi bliver med de vedtagne motorvejsbyggerier bare mere og mere oversvømmet af biler, biler som bliver en blanding af fossile biler og el-biler. Men el-bilerne er ikke så grønne, som man foregøgler. Væksten i bil-parken er import af dyre biler, hvor produktionen forurener i udlandet, og således tæller det ikke med i det danske nationale CO2-regnskab. Og de fossile biler får lov til at blive solgt frem til 2035!
Cirka 30 procent af turene, danskerne kører i bil, er på under tre kilometer. Cirka 50 procent er under fem kilometer. Ligger det ikke lige for at gøre det så dyrt at bruge bilen på de korte ture, at cyklerne bliver fisket frem og brugt? Ligger det ikke lige for at bruge roadpricing til at stoppe biler, der kører parallelt med eksisterende god offentlig transport?
Danskerne har denne sommer begået en rekord. Vi har nemlig fløjet på ferie så meget som aldrig før. Mange danskere har råd til at bruge mange penge på deres ferier. Og det er jo ikke bare én flyvning per år, men mange flyver mange gange om året. Klimaskaden per kilometers flyvning er ca. 30 gange så høj, som hvis man havde kørt samme afstand i tog. Og der kan flyves enormt langt, 8 tons CO2-ækvivalenter bliver det til på en returrejse til Thailand for blive solskoldet dernede, når man også kan blive solskoldet på en dansk strand. Der skal også flyves til øerne i Middelhavet og opleves dramatiske skovbrande. Og der skal flyves til Ilulissat i Grønland for at kigge på de mange isbjerge, der skyldes klimaskabt afsmeltning af Indlandsisen. Alt mens man som kornfed turist selv medvirker til mere klimaskade ved de helt unødvendige flyveture.
Nå, men så beskattes flyvning vel i henhold til klimaskaden? Nej, flyvning er i praksis afgiftsfritaget, mens jernbanerne i Europa beskattes. Det er en omvendt Robin Hood, politikerne har skruet sammen. En ny dansk passagerskat, der indfases fra 2025, vil fungere som en skrædder i helvede. 100 kr. i gennemsnit for at rejse ud. Det svarer til to drinks i Spanien – og vil ikke afholde nogen fra at flyve. Og vi må og skal flyve mindre.
Afgiften må så højt op, at det reducerer lysten til at flyve og penge fra afgiften må bruges til at gøre grønnere alternativer til flyvning tilgængelige. Det vil regeringen ikke. De satser på ny og mirakuløs teknologi. Men der er ingen teknologiske fix i overskuelig fremtid, der for alvor kan reducere klimaskaden fra flyvning. Mette Frederiksens “grønne indenrigsrute” kommer ikke foreløbig. Det løftebrud bliver nok overset, er jeg bange for. Og nu venter vi bare på at nogle andre, fx i EU og FN, løser klimaproblemerne ved international transport.
I mellemtiden har et stort flertal i Folketinget sidste år givet Københavns Lufthavn i Kastrup lov til at udvide antallet af flyvninger til det dobbelte. Uden at politikerne tager ansvar for den skade for klimaet, som de mange flere flyvninger uvilkårligt vil medføre.
Afslutningsvis. Vores klima og miljø er presset til det yderste. Det ved vi alle. Men vi handler ikke derefter. Hverken på individuelt plan, eller på politisk plan. Trafikplanlægningen fortsætter af den samme skæve kurs med flere motorveje og flere biler, den kollektive trafik bliver udsultet og øger ikke sin andel af transporten. Cyklisme og gang satses der ikke på. Byerne kvæles af bilerne. Og luftfarten får lov til at nå rekordhøjder uden at der er en plan for dels at stoppe væksten og dels at overføre passagerer til andre og mere klimavenlige transportmidler.
Så jeg kan desværre ikke levere det positive budskab her i dag. Og er således helt uenig med regeringen, der mener at de har leveret varen på transportens område. Det har de så langt fra!
