Park dagen 20.9.2024
Skab en by, der er blød som en krop
Vi skal skabe byer, der er trygge, rolige, rene og mindre CO2-belastende.
Der er behov for at bruge meget mere plads til:
- Grønne områder med plads til mennesker og natur
- Mere plads til fodgængere og cyklister
- Mere plads til beboernes ønsker og drømme
- Plads til bylivsgader
>> Se videoen fra 2024 og del den!
Derfor satte vi med Park dagen d. 20. september 2024 fokus på beboergruppers og borgeres ideer til hvordan gaderummet bliver mere menneskeligt.
Dette var listen over arrangementer denne eftermiddag:
Hvad | Sted | Hvornår |
Bylivsgade, Kbh. | Grundejerforening, Prøvestens Alle 15, se projektet | 14.00-15.00 |
Bylivsgade, Kbh. | Grundejerforening, Alekistevej/Herlufholmsvej, se projektet | 13.00-15.30 |
Bylivsgade, Kbh. | Vejlaug, Provstevej 10, se projektet | 15.30-17.00 |
Bylivsgade, Kbh. | Andelsboligforening, Nørrebrogade 66-70 | 16.00-18.00 |
Cyklistforbundet, Roskilde | Stændertorvet, Roskilde | 16.00-18.00 |
To typer arrangementer blev forsøgt afholdt:
“På besøg” . Så mange som muligt af projekterne fra Bylivsgadepuljen vil fortælle om deres projekter på denne dag. Også andre lignende initiativer i resten af landet er inviteret.
“I gadebilledet” I behøver ikke at have et konkret projekt for at deltage i Park dagen. I Danmark er det sådan, at det ifølge færdselsloven er tilladt at parkere en cykel på en parkeringsplads uden at betale p-afgift. En meget let måde at deltage på er derfor at parkere en cykel, gerne ladcykel, på en bilparkeringsplads sammen med en klapstol og et bord/parasol. Og fortælle hvad I mener den plads kunne være brugt til!
De 81 bylivsprojekter
i Københavns Kommune, der havde søgt om tilskud i en pulje, der kun gav midler til tre. Alle projekterne var støtteværdige, og alle er naturligvis blevet inviteret til at deltage i Park dagen 2024.
Bemærk at der er åbnet en ny pulje for bylivsgader i Københavns Kommune. Frist: 30.8.
Klik evt. på kortet for at se det i rimelig størrelse.
Her kan du se ansøgningerne fra alle 81 projekter. Embedsværket har sorteret, så først kommer de ti højest prioriterede projekter, dernæst alle øvrige.
Sådan kan gadebilledet ændre sig fra et trafikhelvede til fortsat mobilitet, men også plads til mennesker, luft og natur.