- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Pyjamas Party for tog og nattog 13.9. 2026 kl. 20.30 – 21.15
Event satte fokus på at erstatte de mange flyvninger i Europa med tog i dag- og nattimerne.
Sted: Københavns Hovedbanegård, Vesterbrogade indgangen (mod banegraven).
Fandt sted samtidig med tilsvarende arrangementer over hele Europa.


Tallene på de runde skilte refererer til antallet af daglige passagerer (one-way) fra Københavns Lufthavn til forskellige destinationer, der burde kunne nås med direkte nattog fra København.
Dansk arrangør: Rådet for Bæredygtig Trafik i samarbejde med Europæiske Back-on-Track.eu, Stay-Grounded.org
Koncept: Kom gerne i nattøj. Vi leger stoleleg omskabt til en leg med 10 felter af papskilte på asfalten. Musikken spiller og der er et felt for lidt. Når musikken stopper prøver deltagerne at finde et felt med et destinationsskilt på (Oslo, Prag, München mv.). Så fjernes et felt og legen fortsætter indtil kun to deltagere er tilbage.
Legen gennemføres to gange.
Er du ikke i nattøj så kan du hjælpe med at dele flyers ud og holde skilte, mens der leges.
Baggrund: International transport spiller som bekendt en stor rolle for vores belastning af klimaet. Fra Danmark er der i 2026 skabt flere togforbindelser, og der skal meget mere til for at give flest muligt alternativer til at tage flyet.
Vi har langt at køre i tog fra Danmark, og derfor står direkte nattog centralt for at få flere til at bruge toget på den Europæiske mellemdistance.
- Forbyd natflyvninger.
- Flyt kort- og mellemdistance flyveture i retning af langsommere, men sammenhængende og billigere tog.
- Så kan lokalsamfundene ved lufthavnene sove og helbredet skånes.
- Og udledningerne fra luftfarten kan reduceres hurtigst muligt.