Du modtager e-mail nyhedsbreve fra Rådet for Bæredygtig Trafik ca. seks gange om året. Du kan selv afmelde eller ændre din e-mail adresse ved at klikke på link nederst i mail. Når du modtager denne e-mail betyder det IKKE at du automatisk er medlem af RBT. Det håber vi, at du har lyst til at være, det sker fra vores hjemmeside. Kender du nogen, du synes skal modtage sådanne nyhedsbreve som dette, så tilmeld dem her.
Kære modtager af nyhedsbreve!
Igen er redaktør Leif Kajberg klar med en række nyheder, som vi håber, I vil finde interessante.
Manifestation for nattog på Københavns Hovedbanegård
DER BLEV FREDAG AFTEN DEN 25. OKTOBER DANSET SILENT DISCO PÅ KBH. H. FOR NATTOG!
Godt 40 deltog i arrangementet, under uret, som var meget morsomt og et vigtigt led i kampen for nattog ud i Europa som et middel til reduktion af flyvning. Dette Pyjamas Party var ikke begrænset til os i Danmark; det fandt nemlig sted samtidig med tilsvarende symbolske manifestationer på ni andre banegårde i Europa. Vi dansede i 45 minutter. Med nattøj, puder, bamser mv. Derudover blev løbesedler om vores event uddelt til forbipasserende.
København skal ifølge den turismestrategi, som regeringen fremlagde i mandags, tiltrække flere bæredygtige turister. Men vi ved også, at international transport spiller en stor rolle for vores belastning af klimaet. Hvis Danmark virkelig ønsker bæredygtig turisme, skal København knyttes til vores nabolande med bedre togforbindelser. En bæredygtig turist tager ikke med fly. Både for danskere og for mange turister er der langt i tog til og fra Danmark. Derfor er nattog den oplagte mulighed for at få flere til at bruge toget. Man kan komme sovende gennem en lang strækning og være fremme i København næste morgen.
Den 1. januar 2025 begynder en indfasning af en beskeden passagerafgift for flypassagerer. Men ingen af pengene fra passagerafgiften går til at støtte alternativ, bæredygtig transport. Og det vil kræve støtte at komme i gang med flere nattog. Flypriserne vil stadig være kunstigt lave, helt uden afgifter, på trods af flyenes store klima- og miljøbelastninger, så uden et tilskud kommer nattog ikke i gang. Sverige og Holland har startet nattog med et statstilskud. Opfordringen fra både danserne på hovedbanegården og fra organisationerne bag er derfor at politikerne skal sætte nattog i gang med den kommende finanslov. Så kan vi komme i gang allerede i 2025 og man kan herefter se på om nogle af midlerne fra fly passagerafgiften kan komme tilbage til passagererne via tilskud til nattog.
Elbilrevolutionen vil give mere farlig trafikstøj fra motorvejene, advarer eksperter, der peger på to årsager
Det er overskriften på en artikel bragt i nichemediet ”Mobility Tech” (Ingeniøren) og skrevet af Frederik Marcher Hansen. Der henvises indledningsvis til regeringens satsning på én million elbiler i Danmark i 2030 som middel til at mindske udledningen af CO2. På klimasiden noteres udbredelsen af elbilerne som et klart plus, men for de rigtig mange borgere, som bor langs motorvejene, er elbilekspansionen ret dyster. De ofte flere tons tunge elbiler støjer nemlig mere.
Inde i byerne er elbilernes støj minimal, men når farten kommer over omkring 40 kilometer i timen, bliver dækstøjen et problem. Der forudses derfor en fremtid med mere vejstøj på primært motorvejene – men også på motortrafikveje og landeveje generelt.
Forklaringen er, at mange elbiler vejer det samme som varevogne, som støjer mere i sammenligning med almindelige personbiler, fordi de er tungere og er forsynet med bredere dæk, skriver Johnny Lund-Wendt, der er chefkonsulent i ingeniørfirmaet Rambøll. Og som citeres i artiklen.
Citat: ”Vi kan ikke sige så meget om, hvor meget mere elbilerne støjer, for det er faktisk ikke undersøgt i dybden. Men de larmer hørbart mere, når der køres hurtigt,« siger Johnny Lund-Wendt, der ikke vil gisne om, hvor meget støjen stiger, når der kommer flere end de i dag cirka 200.000 elbiler på de danske veje.”
Vi mærker måske ikke så meget til elbilerne endnu, der er stadig ikke så mange af dem på danske gader og veje, men antallet af elbiler stiger, og trenden understøttes af afgiftsvilkårene, som er gunstige (alt for favorable efter vores opfattelse i RBT). Og med mange flere elbiler vil støjen fra dem jo stige, og den vil ifølge Johnny Lund-Wendt brede sig længere ud i landskabet. Derfor kan man ikke udelukke, at boligejere, som i dag ikke mærker motorvejsstøj og føler sig plaget af den, vil være generet i fremtiden på grund af væksten i elbiler.
Kort sagt, vi har udsigt til et støjlandskab med støjzoner, som vil dække stadig større dele af Danmarkskortet, og det vil blive endnu værre af, at godstransporten på vejene i de kommende år vil foregå ved hjælp af eldrevne lastbiler med bredere dæk.
Og Johnny Lund-Wendt udtaler: ”Farlig støj rammer hver tredje bolig.”
Og så bevæger han sig ellers over til forskningen i elbiler og disses skadelige effekter. Det påpeges, at der mangler forskning i elbilernes støj samtidig med, at den videnskabelige litteratur om trafikstøjens skadevirkninger øges. Og nye studier afslører, at forskere og myndigheder på globalt plan i årtier har undervurderet trafikstøjens skader, som især relateres til forstyrret nattesøvn.
Og vi får serveret denne faktuelle oplysning: ”I Danmark ligger 119.000 af omkring 750.000 vejstøjbelastede boliger langs motorvejene. Og de, der bor i nærheden, kan altså se frem til flere tabte leveår og sygedage, når elbilrevolutionen for alvor tager fart og alt andet lige bidrager med mere motorvejsstøj.”
Særdeles alvorlige udfordringer, som ikke bare fikses overnight ifølge Rambølls Johnny Lund-Wendt.
Men hvad kan man så gribe til, hvilke løsningsmodeller er der i værktøjskassen? Jo, det er de velkendte travere, som skal på banen: ”Støjafskærmning, bedre dæk og støjreducerende asfalt. Lavere hastighed kan også løse det, men der er ikke noget gyldent håndtag at skrue på, og det ændrer elbiler heller intet ved, så længe det handler om kørsel på motorveje.”
Og som vi ved, koster støjskærme kassen; investeringer her kan opgøres i milliarder. Og det ved vi jo alt om, i RBT. I vores optik er der tale om mangelfulde og utilstrækkelige løsninger, som en række kommunalpolitikere, ofte af blå observans, bruger som verbal ammunition, når de skal ind i debatten om motorvejsudbygninger (fx i Gladsaxe). Og de er altså samtidig skidedyre, støjskærmene.
Det oplyses således, at støjskærme prissættes til 10.000-20.000 kroner per meter, ”mens samfundet som helhed mister store summer på at sætte farten ned på motorvejen til for eksempelvis 90 kilometer i timen, som det er gjort i en række støjplagede kommuner uden for København.” Postulerer Johnny Lund-Wendt. Men hvor har du det fra, Johnny, hvilke kilder, forskere og regnedrenge bygger du på her? Kunne man indvende fra RBT-side.
Johnny Lund-Wendt præsenterer dilemmaet, sådan som han ser det: ”Lavere hastighed bonner ud i de samfundsøkonomiske trafikmodeller, fordi det i så fald tager længere tid at komme til og fra arbejde og at transportere varer og services rundt i landet. Omvendt koster trafikstøjen samfundet dyrt, når den rammer menneskers helbred.”
Og udgifterne afledt af trafikstøjen, som de hypede elbiler vil bidrage kraftigt til, er til at tage og føle på: ”Trafikstøj koster mindst 4,4 milliarder kroner om året svarende til omtrent 0,2 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt, men det kan være langt mere i virkeligheden, vurderer Rambøll og Kræftens Bekæmpelse blandt andre i rapporten ‘Trafikstøj kræver handling’.”
Og en vigtig slutbemærkning, der er værd at bide mærke i: ”I Danmark værdisættes et tabt leveår, en sygedag, et diabetestilfælde og andet til et lavere beløb end i flere af vores nabolande. »Alt tyder på«, at trafikstøjens skadelige effekter og værdien af løsningerne undervurderes af de danske politikere, der skal sætte pengene af til støjbekæmpelse.”
Uanstændige forsøg på at undgå beskatning af fossile brændstoffer til fly og skibe
RBT-forperson Poul Kattler udtaler i en mail til RBT’s medlemmer den 18. oktober 2024:
Fossilt brændstof er som bekendt afgiftsfritaget for international fly- og skibstrafik. Den fritagelse skulle angiveligt udfases i EU fra 2030 samtidig med at CO2-emmissions beskatning (ETS) til disse sektorer opstrammes. Sektorerne nyder jo også momsfritagelse på internationale ruter.
Nu arbejder fly- og skibssektoren kraftigt for – via det ungarske formandskab – at brændstofbeskatningen ikke skal udfases fra 2030 men først fra 2049! Det er skandaløst! Det er tilsyneladende især flysektoren, der laver lobby-arbejde.
Det viser desværre hvor lidt man kan have tiltro til sektorernes “grønne” intentioner.
Alt mens de teknologiske muligheder for at flyve og sejle med virkelige grønne brændstoffer bremser op pga. manglende tilgang til billig grøn strøm og dyre teknologier (hvem skal betale?), så ruster industrien sig til en fremtid, hvor de stadig kan operere med fossile brændstoffer. Og skulle deres lobbyarbejde bære frugt, så vil alternative industrier som jernbaner, og industrier, der gerne vil udvikle grønne flyteknologier, fortsat få det meget svært i konkurrencen. EU’s klimaindsats er truet!
>> Se det fælles brev til EU-toppen, RBT har været med til at underskrive
————————
Forbud mod reklamer for klimaskadelige “produkter”
Alt er dog ikke sort og negativt. Verdens Bedste Nyheder har således en historie med denne overskrift: For 50 år siden blev de første tobaksannoncer forbudt. Nu sker det samme med reklamer for beskidte biler, fly og fossiler.
Det lille lys i mørket er hentet fra Holland, fra Haag, som nu går forrest. Her har man nemlig gjort det ulovligt at reklamere for fossile brændstoffer. Man tager i historien fat i paradokset: ”Cigaretreklamer har længe været forbudt i mange af verdens lande, og det blev de for vores sundheds skyld. I dag ville de fleste nok også lige kigge en ekstra gang – eller ligefrem protestere –, hvis man fyrede op for en smøg til morgenmødet på kontoret.” Men hedder det videre: ”selvom vi ved, at luftforurening fra fossile brændstoffer også er med til at dræbe millioner af mennesker hver eneste år, vrimler det stadig med tusindvis af reklamer for billige flybilletter, krydstogter, oliefyr og benzinbiler, der prøver at prikke til vores indre købelyst.” Ja, man kan kun istemme bekræftende: Det er da bimlende skørt; det er da et paradoks, der kan vaske sig!
Men det forsøger Haag altså nu at gøre noget ved. ”Byen har som den første i verden gjort reklamer for fossile brændstoffer forbudt ved lov.” Januar 2025 skal det være slut med reklamer af klimaskadelig observans: ”Fra januar næste år vil reklamer for blandt andet flyrejser, benzin-, hybrid- og dieselbiler, krydstogter og olie- og gasfyr, forsvinde fra busstoppesteder, reklametavler og bygninger i Haags gader.” Det forsøger den hollandske by Haag nu at gøre noget ved. Fra januar næste år vil reklamer for blandt andet flyrejser, benzin-, hybrid- og dieselbiler, krydstogter og olie- og gasfyr, forsvinde fra busstoppesteder, reklametavler og bygninger i Haags gader.
Læs mere om Haag-initiativet og reklamens magt i historien, som vi linker til nedenfor. Der gives her desuden en række nyttige baggrundsoplysninger om de meget alvorlige konsekvenser af både rygning og luftforureningen fra fossile brændsler. Og så oplyses det, at flere forbud er på vej: ”Det er ikke kun i Haag, at fossile reklamer snart bliver fortid. I Toronto i Canada og Graz i Østrig er forbud mod reklamer for fossile brændstoffer på tegnebrættet, og her og i mange andre byer bliver Haags forbud brugt som inspirationskilde.”
————————
RBT-medlemmer: Fik du betalt kontingent?
Kontingentet for 2024 kr. er 200,00. Beløbet indsættes på konto 5301 0288423 i Arbejdernes Landsbank.
Er du medlem af Foreningen? Hvis ikke, så overvej at blive det!
Du bliver medlem ved at sende diverse relevante oplysninger (navn og evt. organisation, adresse, tlf., e-mail – og meget gerne hovedinteresseområde) – til medlem@baeredygtigtrafik.dk Og indsæt forinden de 200,00 kr., som dækker kalenderåret, på kontoen i Arbejdernes Landsbank. Har du råd til lidt mere, til at støtte vores arbejde, så vil vi blive rigtig glade. Og denne appel henvender sig også til jer, der allerede er medlemmer af RBT.
Redaktørens skarpe hjørne: Road to Nowhere, en stadig aktuel kritisk monografi
Denne spændende og højrelevante bog af Paris Marx (Canada) blev allerede kort omtalt i vores nyhedsbrev i september 2022. Og redaktøren var dengang så frimodig at love, at vi ville vende tilbage til bogen i næste RBT-nyhedsbrev. Altså i efteråret 2022. Dette udsagn fik vi dog aldrig fulgt op på. Men nu har jeg læst bogen færdig, og nu vil jeg komme med en supplerende og forhåbentlig appetitvækkende omtale.
For i disse tider med Elon Musk, Tesla, kontroversielle elbiler, byplanlægning til gavn for bilismen og tilsvarende ligegyldighed over for eller nedprioritering af den kollektive transport, er Road to Nowhere i den grad inden for skiven.
Bogens forfatter, Paris Marx, anlægger en kritisk tilgang i sin analyse af, hvem det er det, styrer udviklingen inden for bilismen og de motoriserede samfund. Og forklarer, godt nok med et fokus på udviklingen i USA, hvorfor det er gået skævt med udviklingen af vores byer, og hvorfor bilen og bilismen er blevet så ekstremt favoriseret. Og han giver sit bud på, hvorfor transportsektoren i sin udvikling er på vej et helt forkert sted hen. Og beskriver den dubiøse rolle, som tech giganterne spiller i innovationen af transporten (den individuelle) og omlægningen af en biltransport baseret på fossile brændstoffer til elbiler.
På kort form: Indkredsningen af det, der går galt i Silicon Valleys og Elon Musks tænkning og fremtidsforestillinger. Alt dette og det tætte parløb mellem kapitalisme og bilisme borer Paris Marx i.
Der er mange interessante faktuelle udredninger i bogen, fx kampen om fortovene og marginaliseringen af cyklister og fodgængere i amerikanske storbyer. Og så afslutter Marx fremstillingen med at give sit bud på, hvordan en bedre og mere ønskværdig transportfremtid kunne se ud.
Afsættet er USA, men der er også afstikkere til Holland og Norge, og oliekrisen i 1973 med de bilfrie søndage trækkes frem. Og også progressive udviklinger i Paris nævnes, bl.a. konceptet med 15 minutters byen, som vi faktisk er ret optaget af i Rådet for Bæredygtig Trafik lige for tiden. Og der henvises til højhastighedstog i Kina og på visse europæiske strækninger. Og genoplivelsen af nattog i Europa nævnes også i en sætning. Men en af barriererne, et af kritikpunkterne i forbindelse med det bilfavoriserende regime, som karakteriserer de vestlige byer, har været og er fortsat, at bystrukturen er designet af og for mænd med magt og indflydelse. Uden tanke for mere sårbare trafikanter og vejbrugere.
Hvide arbejdsdygtige middelklassemænd sætter som eksperter, planlæggere og teknikere deres stempel på transportpolitikken og er i overtal i de kontorer og instanser, der beskæftiger sig med vejudbygning og kollektiv transport. Og det afspejles kraftigt i udformningen af transportpolitik, i planlægningsprocesser og i infrastrukturudviklingen.
Derfor sker der ofte det, at kvinder, børn, handicappede personer og marginaliserede, økonomisk dårligt stillede personer overses. Deres perspektiver, erfaringer og behov tilsidesættes i transportplanlægningen, og når der designes trafikale løsninger. Og der er en klar tendens til at betragte disse grupper som irrelevante for transportsektoren. Her ringer en klokke, idet bl.a. det med den kønslige skævvridning er analyseret og beskrevet i en hjemlig publikation: ”Grøn transport, teknologi og diversitet”. Af Hilda Rømer Christensen og Michala Hvidt Breengaard. Koordinationen for kønsforskning ved Københavns Universitet.
Men en retfærdig omformning af (stor)bymiljøerne i transportmæssig forstand kræver også, at man udfordrer de teknologicentrerede idéer og forestillinger, som flyder ud fra Silicon Valley. Og som understøtter de moderne techmonopoler ved at indbygge disses systemer i fremtidens bymæssige infrastruktur.
Og så tager Paris Marx ellers bladet fra munden: Men det er også nødvendigt, at vi modarbejder kapitalisternes bestræbelser på at skaffe sig kontrol over bl.a. transportinfrastrukturen og maksimere den værdi, de kan uddrage af samfundet generelt inklusive centrale dele af borgernes liv. Jeg kommer her til at tænke på kapitalfonde og deres opkøb af ejendomme i København. Nej, det er en helt anden vej, vi skal gå: Skal vi bygge bedre byer, skal boliger, transport og andre centrale tjenester/serviceydelser fjernes helt fra markedskræfterne, og offentlige og demokratisk baserede løsningsmodeller skal tage over. Vi skal sigte mod at opbygge et transportsystem, som er koordineret på flere niveauer og som er planlagt med en demokratisk intention indbygget således, at borgerne får mulighed for at bidrage med input, og hvor nøglebegreberne er lighed, tilgængelighed og bæredygtighed.
Og en grøn transportomstilling skal faciliteres med tanke på, at borgerne får tilskyndelser til at kvitte dytten og skifte fra individuelt transportmiddel til kollektive trafikmidler. Og incitamenter til at cykle og gå. Men faciliteringen af en sådan omfattende transformation forudsætter naturligvis et markant løft af den kollektive transport. Og det indebærer, at de massive ressourcer, der tilføres bilismen og dens infrastruktur, overflyttes til den kollektive mobilitet. Således at den kan blive udbygget og forbedret. Og muliggøre bydannelser og byfortætning ved stationer, knudepunkter o.l. Og det er jo her, at Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, går galt i byen, når han uafladeligt ivrer for sløjfning af i hans optik alt for dyre jernbaner.
Men vi skal længere endnu, ifølge Paris Marx: Det vejareal, som bilerne udfolder sig på, skal gradvist reduceres, og andre former for mobilitet skal i videst muligt omfang gives prioritet. Mobilitet skal ikke bare betragtes som en service, nej, det er en ret, som alle borgere kan gøre brug af.
Men når transportsystemet udbygges, skal man ikke lade sig forblænde af tech-superstars som fx Elon Musk, nej deres transportfantasier som fx Hyperloop-visionen bør få den kolde skulder. Man bør ikke lade sig distrahere af deres science fiction-modeller. Så er det bedre at holde fast i højhastighedstog. Og opmærksomheden bør koncentreres om planlægningen og udviklingen af offentlige intercity-systemer og transportnetværker, hvor jernbanen er rygraden. Og hvor bussystemer kan udfylde lakuner.
Og så skal vi lige have slutreplikken med:
I sidste ende kræver det at bygge bedre byer og forbedre folks liv, at man udfordrer selve kapitalismens struktur, strukturer der er designet til at tjene profit før mennesker. Vi kan bygge transportsystemer, der styrker mennesker, fremmer og smidiggør sociale forbindelser og reducerer mobilitetens miljømæssige fodaftryk. Men det kræver, at man ændrer sociale og økonomiske relationer for at sikre, at planlægningen af disse systemer er baseret på samfundets behov og ikke giver økonomisk afkast, profit. Det er en fremtid, jeg gerne vil se.
Se også boganmeldelsen i Information, som findes på vores hjemmeside: https://baeredygtigtrafik.dk/elon-musks-tech-eventyr-ikke-til-gavn-i-trafikken/