bus cykler tog
Det er sjældent at Rådet for Bæredygtig Trafik lægger spalteplads til dagbladenes lederskribenter. Som regel får vi optaget indlæg i dagbladene. Men her kommer altså lederen i Politiken fra onsdag d. 14.3. 2018.

Overskrift: Vi vil hellere til Thailand, end vi vil redde miljøet

Kun en reel pris på flyveturen kan redde klimaet.


Vi ved, at flyveturen er en ekstremt CO2-forurenende rejseform - faktisk er den cirka tyve gange mere forurenende end togturen. Alligevel vil de fleste af os flere gange i år gå ud mod gaten for at tage på vinterferie, efterårsferie, sommerferie og forlængede weekender. Helt uden kvaler.

Længden på rejserne kerer vi os typisk heller ikke om. Vi vil hellere til Thailand end redde miljøet. Det viser statistikker over antallet af flyrejser, som kun er gået én vej - op - selvom vores viden om drivhuseffekten er vokset.

Der sættes tykke streger under pointen i en Megafon-måling, Politiken bragte i søndags. Den viste, at kun hver tolvte dansker mener, at »hensynet til miljøet gør, at jeg afholder mig fra at tage på lange flyrejser«, mens hver sjette er enig i udsagnet »jeg tager miljøhensyn med i overvejelserne, når jeg vælger transportform på mine rejser«.

At et typisk fly fra København til Bangkok bidrager lige så meget til drivhuseffekten som 2.000 Volkswagen Poloer, der kører til Paris med hver fire passagerer i bilen, preller tilsyneladende af på de fleste af os. For vi har masser af bekvemme argumenter for flyrejsen: 'en investering i det gode liv', 'familiens trivsel', 'udsynet til verden'.

Og vi er heller ikke interesserede i de frivillige CO2-aflads-gebyrer, som nogle flyselskaber tilbyder. Flere flyselskaber har droppet dem igen, fordi vi ikke vælger dem.

Er vi hyklere? Snarere bare mennesker. Hvis spillereglerne skrues sådan sammen, at det bliver billigere og billigere at flyve, så tager vi flere og flere ture ud til gaten.

Pointen er, at klodens fremtid ikke kan overlades til menneskers spontane 'gode' handlinger på markedet. I den forstand er flyrejser et kongeeksempel på den politiske forbrugers begrænsninger.

Det, vi har brug for, er politikere, der tør lave nye spilleregler, som ansporer os til at gøre det rigtige for klimaet og betale for det, når vi undlader at gøre det.

Her er flyafgifter et columbusæg. Hvis man lægger en mindre afgift på flyrejsen, vil den rejsende betale et beløb, som kan investeres i vedvarende energi.

Flyafgifter vil formentlig også gøre flyselskaber, der flyver med brændstofeffektive fly, mere interessante. Og vi vil måske flyve lidt mindre.

At sætte en reel pris på flyveturen vil være fair og i dén grad give mening. Lad os få flyafgifter tilbage på den politiske dagsorden.

pmj