bus cykler tog
Til folketingets partier

Regeringen og Dansk Folkeparti fører en trafikpolitik med "astronomiske" (beskrivelse fra aktuel TV-reklame for Mercedes) afgiftslettelser på luksusbiler, som kun er til gavn for bilbranchen og rige danske bilkøbere. Eksempelvis er afgiften på en BMW 7-serie på 2 år nedsat med 249.200 kr. Disse afgiftslettelser betyder for perioden fra 2016 til 2025 et umiddelbart skønnet indtægtstab for den fælles statskasse på omkring 26 mia. kr. Derefter en varig effekt på omkring 2,5 mia. om året.



Samtidig udsultes den kollektive trafik og taksterne stiger og stiger. Dertil kommer beslutning om højere hastighedsgrænser på en del af vejnettet. Flere og større biler, mere støj og forurening, flere ulykker, større energiforbrug, øget klimabelastning og trængsel er en sikker følge af den nuværende trafikpolitik.


Det bliver sværere og sværere at være en miljøbevidst dansker, der bruger den kollektive trafik og cykel i den daglige trafik.

Kjeld A. Larsen (Formand, Rådet for bæredygtig trafik)

Ivan Lund Pedersen (NOAH Trafik)

>> Se hele brevet